Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/669

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
647
Tilbageblik. Forandringer i de ſociale Forhold.

maa have været regnet ſom den førſte, men Spørgsmaalet er, hvo der regnedes ſom den anden, Haakon Thoresfoſtre eller Haakon Herdebreid. Det ſandſynligſte er, at man regnede den ſidſte, hvilken Sverre, ſom vi have ſeet, udtrykkeligt kaldte ſin Broder og lod begrave ved Chriſtkirken, altſammen Tegn paa, at han vilde have ham anerkjendt ſom legitim Konge, og heri fulgte vel ogſaa hans Ætlinger det givne Exempel. Haakon Thoresfoſtre betragtedes derimod af Olaf Kyrres Ætlinger aldrig ſom retmæsſig Konge.

111. Tilbageblik paa det hele Tidsrum efter Tronkrigenes Ophør. Indgribende Forandringer. Folkets Dannelſestrin. Literatur. Sprogforhold.


Kaſte vi et Tilbageblik paa det hele Tidsrum fra Tronkrigenes Ophør under Kong Haakon Haakonsſøn indtil hans Sønneſøns Død, da maa vi erkjende, at neppe noget ſaa kort Afſnit af Norges Hiſtorie har været rigere paa politiſke og adminiſtrative Forandringer, eller ſaaledes har omſkabt Forholdene i disſe Henſeender, ſom denne. Lovgivningen blev fuldſtændigt omorganiſeret og bragt til Eenhed for det hele Land; den gamle Deling i forſkjellige Lovdiſtrikter ophørte i Virkeligheden og blev kun for et Syns Skyld ſtaaende; dette medførte igjen, at Lagthingene tabte ſin Betydning, baade ſom dømmende og ſom lovbeſluttende Inſtitutioner; de afløſtes i førſte Henſeende af Lagmands- og Sysſelmands-Embederne efter disſes nye Organiſation, det vil egentlig ſige, af Kongemyndigheden ſelv, der lod Dommer-Embedet forvalte i ſit eget Navn, i ſidſte Henſeende af Rigsmøderne, der dog ſnart for det meſte kun bleve til Hirddage eller Høvdingsmøder, ſom egentlig alene foreſtillede Kongen med hans Raad, og hvor Kongens Magtfuldkommenhed endnu tydeligere traadte frem, efterat et blot og bart eenſidigt Kongebud havde afſkaffet den ældgamle Lendermandsværdighed, hvis Indehavere var ſelvſkrevne Rigsraader, ſaa at Kongen herefter kunde velge ſine Raadgivere efter Godtbefindende. Skatte-Ydelſens Overgang fra en perſonlig til en reel Byrde gjorde en Omveltning i de agrariſke Forhold og var en af Hovedgrundene til de langvarige Stridigheder med Gejſtligheden, fra hvilke Kongemagten udgik ſejrende, og den frembragte endelig ved Skattefriheds-Beſtemmelſerne en Forſkjel mellem Herre- eller Kriger-Standen og den egentlige Bonde-Stand, ſom man hidtil ej havde kjendt, idet nu et nyt Ariſtokrati af de Fritagne dannede ſig, ſom kun deri ſkilte ſig fra Adels- eller Frelſe-Standen i Danmark og Sverige, at den ikke havde Navnet, og at den maaſkee ikke var fuldt ſaa excluſiv for visſe Slægter; — den ſtod ogſaa, og ikke mindſt herved, i Forbindelſe med de Forandringer, der