Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/670

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
648
Haakon Magnusſøn.

nu indtraadte i Krigsvæſenets Ordning, hvorved Lejetropper og fornemmelig de Tropper, Sysſelmændene forpligtedes til at holde, traadte i Stedet for Ledingstropperne, der egentlig blot kunde afgive Nytte i Søkrig, hvortil der nu, efter Syderøernes Afſtaaelſe til Skotland og Fredsſlutningen med Danmark, var mindre Anledning, og ſom ej engang længer ret pasſede med de nys berørte Forholde, ſaaſom Søkrigen, efter den gamle og i Loven foreſkrevne Indretning, forudſatte en langt ringere Afſtand i Leveviis og Omgang mellem de bydende og de lydende Klasſer, end der nu fandt Sted. Det er derhos allerede ovenfor nævnt, hvorledes den forhen almindelige Skik, der ogſaa vænnede de fornemmere Ynglinger til Søen, nemlig at tilbringe nogle Aar i Kjøbmandsferd og Skibsfart, nu, efterat Handelen for det meſte var gaaet over i Udlændingernes, fornemmelig Tydſkernes, Hænder, ophørte; ſaa at det vel endog maa anſees ſom en Undtagelſe, naar en eller anden fornem Mand, ſom, f. Ex. Snare Aslaksſøn, medens han var Sysſelmand paa Agder, ejede et Handelsſkib og havde det i Fart[1]. Ogſaa i ydre Henſeende var Forandringen ſtor, idet Norge tabte ſine Beſiddelſer veſtenfor Skotland paa ſamme Tid, ſom det erhvervede Island og Grønland og ved de Forviklinger, Kong Magnus’s Giftermaal med Ingeborg af Danmark afſtedkom, blev revet ind i Hvirvelen af den ſvenſk-danſke og tydſke Politik, medens dets Deeltagelſe i de ſkotſk-engelſke Anliggender blev ſjeldnere eller endog ganſke ophørte efter Kong Eriks Død, da man maa antage at enhver Tanke om at erhverve Skotland eller idet mindſte vinde Syderøerne tilbage blev opgivet.

Men uagtet Norge ſaaledes ſtrengt taget ej havde tabt, ſnarere vundet i territorial Henſeende; uagtet det endnu, idetmindſte tilſyneladende, indtog en ligeſaa anſeelig Stilling blandt Europas øvrige Stater ſom paa Kong Haakon den ældres Tid og navnlig var langt mægtigere i Forhold til de nærmeſte Naboſtater, end da; uagtet Lovgivningen var bleven forbedret og mange Ulemper, der tilhørte de forrige Tider, afhjulpne; uagtet Beſtyrelſen var bleven kraftigere og enklere: — ſaa var Norge dog — det maa paatrænge ſig Enhver, der omhyggeligere granſker Norges Hiſtorie i disſe Tidsrum — ej længer i Fremgang, men havde allerede under Kong Haakon den ældre naaet ſit Høidepunct i ydre og indre Velvære. Grunden hertil laa vel for endeel indenfra ſammenſtødende Omſtændigheder, men fornemmelig dog i den Ophøjelſe, Befeſtelſe og Udvidelſe af Kongemagten paa den gamle Folkemyndigheds og Kraftfølelſes Bekoſtning, ſom alle Reformer, Forbedringer og øvrige Foranſtaltninger lige

  1. S. o. S. 577.