meget betydelig Rolle og maa have haft store Besiddelser. Finn, den yngste, var gift med Gudrun, en Datter af Hr. Sæbjørn Helgessøn, paa denne Tid en af de ældste Lendermænd og Raadsherrer[1]. Hvor mange disse i det Hele taget vare, vides ikke; flere af dem nævnes i en Dom, som de under Kongens Ophold i Bergen om Sommeren 1316 afsagde i Anledning af nogle vestfalske Kjøbmænds ugrundede Klage over at Fehirderne, Hr. Erling Ambessøn og Hr. Eindride Simonssøn, havde confiskeret nogle af dem hemmeligt indførte og uden Angivelse aabnede Varer[2]. De vare Cantsleren Hr. Ivar, Bjørn Helgessøn, Erling Aamundessøn, Bjarne Audunssøn, Thrond Hallvardssøn, Gulathings Lagmand, Une Peterssøn, Hauk Erlendssøn, Sigurd Thuressøn, Ragnvald Aslakssøn og Ivar Agmundssøn, der ved denne Lejlighed første Gang nævnes. Føjer man hertil Merkesmanden Paal Erikssøn, Sæbjørn Helgessøn, Snare Aslakssøn, Guthorm Kolbjørnssøn, Lagmanden i Tunsberg, og fremfor alt Hafthor Jonssøn, Kongens egen Svigersøn, saavel som de i Dommen nævnte kongelige Fehirder, har man her formodentlig de ypperste, om ikke de fleste af Raadets Medlemmer. Ikke faa af dem vare eller havde været Lagmænd; nemlig, som bekjendt, Hauk Erlendssøn, der snart optræder som Gulathings Lagmand, snart som Lagmand i Oslo[3]; Thrond Hallvardssøn, Gulathings Lagmand omkring 1316[4], Eindride Simonssøn, Lagmand i Bergen fra 1308 af,
- ↑ Ivar nævnes, saavidt vides, første Gang i den her nedenfor omtalte Dom over Westphalerne af 23de Juni 1316; da han her kaldes Hr. Ivar, var han følgelig Ridder. Maaskee blev han det ved den store Udnævnelse i 1316, hvorom i det følgende.
- ↑ Dipl. Norv. I. 147.
- ↑ Det er vanskeligt at faa Rede paa, hvorledes det forholdt sig med Hr. Hauks Lagmands-Function. I 1302 kaldes han, som det forhen er omtalt, udtrykkeligt Lagmand i Oslo (Dipl. Norv. I. 93); den 6te Decbr. 1303 dømte han tilligemed Ivar Lagmand i Bergen i en Gulathings-Sag; men det kunde være paa Grund af den Omstændighed, at han tilligemed det øvrige Raad tilfældigviis opholdt sig i Bergen. Den 14de Oct. 1310 kaldes han udtrykkeligt Gulathings Lagmand (Dipl. Norv. II. 103); den 11te Decbr. 1316 kaldes derimod Thrond (Hallvardssøn) saaledes (Dipl. Norv. I. 148); den 14de Juni 1318 kaldes Hank Lagmand i Oslo (Dipl. Norv. III. 114), men den 26de Juli samme Aar optræder Paal Einarssøn, der siden 1307 oftere nævnes som saadan, i denne Egenskab (Dipl. Norv. II. 132), og ved samme Lejlighed kaldes Hauk igjen Gulathings Lagmand. Man maa her næsten tro, at den, der engang var udnævnt til Lagmand, kunde fungere som saadan, hvor han opholdt lig, endog udenfor sit egentlige District.
- ↑ Han nævnes i den omtalte Dom af 23de Juni 1316 uden dog at kaldes Lagmand; i et Brev af 11te Decbr. 1316 kalder han sig „Thrond Gulathings Lagmand“ uden Tillægget „Hallvardssøn“. Det er saaledes ikke egentlig ganske afgjort om Thrond Hallvardssøn er den samme som Thrond Lagmand, men
