Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/645

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
623
Norſke Raadsmedlemmer i Kong Haakons ſidſte Aar.

meget betydelig Rolle og maa have haft ſtore Beſiddelſer. Finn, den yngſte, var gift med Gudrun, en Datter af Hr. Sæbjørn Helgesſøn, paa denne Tid en af de ældſte Lendermænd og Raadsherrer[1]. Hvor mange disſe i det Hele taget vare, vides ikke; flere af dem nævnes i en Dom, ſom de under Kongens Ophold i Bergen om Sommeren 1316 afſagde i Anledning af nogle veſtfalſke Kjøbmænds ugrundede Klage over at Fehirderne, Hr. Erling Ambesſøn og Hr. Eindride Simonsſøn, havde confiſkeret nogle af dem hemmeligt indførte og uden Angivelſe aabnede Varer[2]. De vare Cantſleren Hr. Ivar, Bjørn Helgesſøn, Erling Aamundesſøn, Bjarne Audunsſøn, Thrond Hallvardsſøn, Gulathings Lagmand, Une Petersſøn, Hauk Erlendsſøn, Sigurd Thuresſøn, Ragnvald Aslaksſøn og Ivar Agmundsſøn, der ved denne Lejlighed førſte Gang nævnes. Føjer man hertil Merkesmanden Paal Eriksſøn, Sæbjørn Helgesſøn, Snare Aslaksſøn, Guthorm Kolbjørnsſøn, Lagmanden i Tunsberg, og fremfor alt Hafthor Jonsſøn, Kongens egen Svigerſøn, ſaavel ſom de i Dommen nævnte kongelige Fehirder, har man her formodentlig de ypperſte, om ikke de fleſte af Raadets Medlemmer. Ikke faa af dem vare eller havde været Lagmænd; nemlig, ſom bekjendt, Hauk Erlendsſøn, der ſnart optræder ſom Gulathings Lagmand, ſnart ſom Lagmand i Oslo[3]; Thrond Hallvardsſøn, Gulathings Lagmand omkring 1316[4], Eindride Simonsſøn, Lagmand i Bergen fra 1308 af,

  1. Ivar nævnes, ſaavidt vides, førſte Gang i den her nedenfor omtalte Dom over Weſtphalerne af 23de Juni 1316; da han her kaldes Hr. Ivar, var han følgelig Ridder. Maaſkee blev han det ved den ſtore Udnævnelſe i 1316, hvorom i det følgende.
  2. Dipl. Norv. I. 147.
  3. Det er vanſkeligt at faa Rede paa, hvorledes det forholdt ſig med Hr. Hauks Lagmands-Function. I 1302 kaldes han, ſom det forhen er omtalt, udtrykkeligt Lagmand i Oslo (Dipl. Norv. I. 93); den 6te Decbr. 1303 dømte han tilligemed Ivar Lagmand i Bergen i en Gulathings-Sag; men det kunde være paa Grund af den Omſtændighed, at han tilligemed det øvrige Raad tilfældigviis opholdt ſig i Bergen. Den 14de Oct. 1310 kaldes han udtrykkeligt Gulathings Lagmand (Dipl. Norv. II. 103); den 11te Decbr. 1316 kaldes derimod Thrond (Hallvardsſøn) ſaaledes (Dipl. Norv. I. 148); den 14de Juni 1318 kaldes Hank Lagmand i Oslo (Dipl. Norv. III. 114), men den 26de Juli ſamme Aar optræder Paal Einarsſøn, der ſiden 1307 oftere nævnes ſom ſaadan, i denne Egenſkab (Dipl. Norv. II. 132), og ved ſamme Lejlighed kaldes Hauk igjen Gulathings Lagmand. Man maa her næſten tro, at den, der engang var udnævnt til Lagmand, kunde fungere ſom ſaadan, hvor han opholdt lig, endog udenfor ſit egentlige Diſtrict.
  4. Han nævnes i den omtalte Dom af 23de Juni 1316 uden dog at kaldes Lagmand; i et Brev af 11te Decbr. 1316 kalder han ſig „Thrond Gulathings Lagmand“ uden Tillægget „Hallvardsſøn“. Det er ſaaledes ikke egentlig ganſke afgjort om Thrond Hallvardsſøn er den ſamme ſom Thrond Lagmand, men