Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/644

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
622
Haakon Magnusſøn.

fem Mkr. Guld, til dem af hans Tjenere, der vare i Live ved hans Død et heelt Aars Landſkyld af hans Gods paa Oplandene, til Fattige i Raumsdal og paa Søndmøre tvende Luften Korn; til ſin Broder Jon (der maa have været en uegte Søn af hans Fader) 9 Maanedematersbool i Talgeſeter i Sogn, dog ſaaledes, at hvis Jon ikke efterlod egte Arvinger, ſkulde Godſet falde tilbage til hans egne rette Arvinger. Til Executorer af Teſtamentet beſkikkedes Biſkop Arne i Bergen og Abbed Einar i Munkelivs Kloſter. Naar man lægger ſammen alt, hvad han bortſkjenkede ei dette Teſtamente, og dog fraregner Giſke Gaard, hvis Overdragelſe til Sønnens Enke ikke egentlig kunde betragtes ſom de øvrige Gaver, der for ſtedſe ſkiltes fra Ætten, bliver alligevel Verdien overordentlig ſtor, meget mere, end hvad der alene vilde være nok til at danne en ſtor Formue; men alligevel maa det have været endnu langt mere, ſom han ikke bortſkjenkede og ſom gik til hans rette Arving, uagtet viſtnok den Omſtændighed, at denne Arving ej var hans egen Søn, bevægede ham til at give noget mere, end han maaſkee ellers vilde have givet. Denne Arving var hans Broders og Fru Gyrids Søn, Erling Vidkunnsſøn til Stovreim, om hvem der allerede ovenfor er talt[1]. Han forenede nu Bjarkø-Godſet, ſaavel ſom alt hvad han for Reſten arvede efter ſin Farbroder, med alle ſine mødrene Beſiddelſer, fornemmelig Stovreim-Godſet; hertil kom, efter Fru Chriſtine Thoresdatters Død, det hele Giſke-Gods, der nu med Tilbehør faldt tilbage til Hoved-Ætten. Han blev ſaaledes uden Sammenligning Norges rigeſte Jordegods-Beſidder. Om Hr. Jon Ivarsſøns og Hr. Erlend ſterkes Død er der allerede ovenfor talt. Erlends Søn, Hr. Hauk Lagmand, vedblev under Kong Haakons hele Regjering at være en af hans højeſt betroede Mænd og Medlem af Raadet. Som Merkesmand og følgelig ſom Raadsmedlem nævnes i Kong Haakons ſenere Dage Hr. Paal Eriksſøn, Broderſøn af Guthorm Gydasſøns Enke Fru Jardthrud, og ſandſynligviis hendes Arving. Formodentlig afløſte han Hr. Agmund Sigurdsſøn til Heſtbø, ſom ikke omtales efter 1311, og derfor rimeligviis ved den Tid døde. Agmund efterlod tvende Sønner, Ivar og Finn, der ſiden ſpillede en

  1. At Erling var Bjarnes egentlige Livs- og Univerſal-Arving, ligger ej alene i Sagens Natur, men det fremgaar ogſaa udtrykkeligt af Erkebiſkop Eilifs Brev af 20de Marts 4314 (Dipl. Norv. I. 141), hvori han meddeler ham Qvittering for at have overgivet til Chriſtkirken alt det Jordegods, ſom Bjarne havde teſtamenteret dertil. Naar dette paalaa Erling, maatte han nødvendigviis være Hovedarvingen. Dette er førſte Gang, Erling omtales: han kaldes da endnu ikke „Hr. Erling“ og var ſaaledes endnu ej Ridder; dette maa han dog være bleven inden Udgangen af 1316, da han i et Brev af 11te Decbr. 1316 kaldes „Hr. Erling“ (Dipl. Norv. I. 148).