Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/638

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
616
Haakon Magnusſøn.

angaaende. Han lod det ikke blive ved dette førſte Forbud, ſom han lod indflyde i Forordningen af 1308; ogſaa i 1314 og 1315 lod han ſæregne Forordninger desangaaende udgaa. Ved disſe forbød han den da brugelige Mode, at ſy Kjortler af forſkjellige Klædeslapper ordnede ſom et Skakbret eller at pryde Kjortler og Hatte med Mynter og Medaljer, overhoved al tydſk Klædedragt; kun de Mænd, der holdt Bryllup eller gjordes til Riddere, maatte lade ſig ſy prægtigere Klæder, ſom de ſiden kunde forære bort til Legere (Gjøglere), ligeledes ſkulde Kvinder kunne bære den almindeligt brugelige Dragt; for Reſten maatte man ikke bære andet Slags Klæder, end dem, Kongen ſelv bar, alt under den ſedvanlige Brevebruds-Straf, 8 Ertoger og 13 Mkr., eller i Mangel deraf legemlig Straf efter Lagmandens og Sysſelmandens Skjøn[1]. Naar man her ſeer, i hvor mange nye og tildeels urimelige Tilfælde Brevebruds- og tildeels Fredløsheds-Straffen faſtſattes, forſtaar man lettelig, hvorledes det gik til, at Ombudsmændene ofte ſlet ikke fandt for godt at anvende den og ved udtrykkelige Befalinger maatte holdes dertil. I den nøjeſte Forbindelſe med det ſtrenge Forbud mod Myntens Vragning ſtod det ogſaa, at Taxter, ſom vi allerede have ſeet, faſtſattes for visſe Varer, og fornemmelig, at der gaves ſtrenge Regler for, hvad Gehalt alſkens forarbejdet Sølv ſkulde have, og hvor ſtor Priis Guldſmedene ſkulde tage for ſit Arbejde. Uagtet Forordningen herom, dateret Agvaldsnes den 29de April 1314, egentlig kun er udſtedt for Bergen, kan man dog neppe tvivle paa at lignende Beſtemmelſer ogſaa ere givne for de øvrige Byer. I Bergen beſkikkedes ved denne Lejlighed tvende Mænd, af hvilke den ene var en Guldſmed, til at prøve alt ſmedet Sølv, om det havde den foreſkrevne Gehalt, nemlig ſom engelſke Penge, og at forſyne det med ſit Stempel[2]. Man ſeer ellers heraf, ſom af ſaa mange andre Hentydninger i Landsloven og Retterbøderne,

  1. N. gl. L. III. 40, S. 109 og 45, S. 116. Forordningerne ere daterede Bergen den 21de October 1314 og Tunsberg den 8de Decbr. 1315. I den førſte kaldes de forbudne Snit: parterat leppa-klæði, þýzkan klæðaskurð, plötubúnað á kyttlum eða á hettum; i den anden skakkeran, parteran, leppa-klæðaskurð, peningabúnað á karlamanna klæðum, mjósniðna kyrtla ok annan þýzkan klæðaskurð.
  2. N gl. Love III. No. 39, S. 108. De beſkikkede Juſteermeſtere vare Agmud Asbjørnsſøn og Hallgrim Guldſmed. Taxten for Arbejdet var: for en ſmedet Mark af det ſaakaldte Sletſmide (ſimpelt Arbejde), hvorfor de før toge en gammel Mark, ſkulde de nu tage ti Ører, og for mere eller mindre i Forhold dertil. For god og uforfalſket Forgyldning Stykkets dobbelte Vegt efter gammel Skik, men ſelv ſkulde Guldſmeden lægge Guld og alt det øvrige til. Hvis nogen ſelv lagde Guldet til, ſkulde han betale for Borar og Kvikſølv efter gode Mænds Skjøn. For Niello (med sortu mælt) og emailleret (amalerað) efter ſærſkilt Accord.