Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/628

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
606
Haakon Magnusſøn.


109. Adminiſtrative Foranſtaltninger og vigtigere Lovbeſtemmelſer i Kong Haakons ſenere Regjeringstid. Hr. Bjarne Erlingsſøns og andre anſeede Stormænds Død.


Vi have ſeet, hvorledes de førſte Aar af Kong Haakons Regjeringstid, for faa vidt de ikke optoges af Krige og Underhandlinger med fremmede Fyrſter, anvendtes til ſaa at ſige at forberede de ſtore Reformer, ſom han endelig i 1308 fandt Tiden moden til at ſætte i Verk. Man kan ſige, at den Tid, de følgende Aar levnede ham fri, anvendtes paa ſamme Maade til at befeſte, hvad han i 1308 havde grundlagt, ved Tillægs-Anordninger og nærmere Beſtemmelſer. Det var at vente, at en i de beſtaaende Forhold ſaa dybt, ja endog næſten voldſomt indgribende Forordning, ſom den ſtore af 17de Juni 1308, maatte ſtøde paa megen Modſtand, førend dens Bud i et og alt kunde gjennemføres. Vi have ovenfor paapeget de umiskjendelige Tegn, “ſom findes til, at den endog bragte flere Stormænd til at tage aabenbart Parti med Hertug Erik[1]. Den ſtørſte Gjering maatte naturligviis yttre ſig i den Tid, da den ved Forordningen paabudte Inddragning af bortſkjenkede Krongodſer fandt Sted, og hermed ſynes man, ſom ovenfor nævnt, ikke at være bleven ferdig førend henved 1312[2]. Det er meget muligt, at heller ikke Forordningens Bud om Syſlernes Ombeſættelſe kom ret til Udførelſe, førend da. Idetmindſte lod Kongen en Forordning udgaa under ſit Jule-Ophold i Tunsberg 1309[3], i Anledning af den Egennytte, Sysſelmændene og deres Lensmænd lagde for Dagen i fin Embedsførelſe, og yttrer ſig her paa en Maade, ſom om det var gamle og almindeligt udbredte Uſkikke, ikke nye Tiltag, han ſøgte at hemme. „Mange“, ſiger han, „have klaget over at de Orſkurder, Lagmanden giver, og de Domme, der blive dømte, ej blive iverkſatte, om man end anmoder Sysſelmanden eller hans Lensmænd derom, uden at man giver disſe Mænd Gaver for at det kan ſkee; da det nu aldeles ikke anſtaar os at lade ſligt taales, forkynde vi herved, at naar nogen, efter at have

    Lagmændene og Sysſelmændene, og en anden, udateret, hvor Inſtruxen tillægges, med de Slutningsord: „dette Brev blev gjort, oplæſt og ſamtykt af Almuen i vort 10de Regjerings-Aar“, uden at man kan ſee, om dette Tillæg ſigter til Kong Haakon, eller til Kong Erik, under hvem Inſtruxen førſt blev given. Om den Tid, da Inſtruxen ſandſynligviis blev given, og hvorvidt den er at tilſkrive Kong Haakon eller hans Broder Erik, er ovenfor talt.

  1. Se ovf. S. 491.
  2. Se ovf. S. 487.
  3. Forordningen er dateret den 26de Decbr. 1309, Norges af Love III. No. 27, S. 86. Den ſiges at være beſeglet af Aake Cantſler og ſkreven af Klerken Thorgeir Tovesſøn.