Vi have seet, hvorledes de første Aar af Kong Haakons Regjeringstid, for faa vidt de ikke optoges af Krige og Underhandlinger med fremmede Fyrster, anvendtes til saa at sige at forberede de store Reformer, som han endelig i 1308 fandt Tiden moden til at sætte i Verk. Man kan sige, at den Tid, de følgende Aar levnede ham fri, anvendtes paa samme Maade til at befeste, hvad han i 1308 havde grundlagt, ved Tillægs-Anordninger og nærmere Bestemmelser. Det var at vente, at en i de bestaaende Forhold saa dybt, ja endog næsten voldsomt indgribende Forordning, som den store af 17de Juni 1308, maatte støde paa megen Modstand, førend dens Bud i et og alt kunde gjennemføres. Vi have ovenfor paapeget de umiskjendelige Tegn, “som findes til, at den endog bragte flere Stormænd til at tage aabenbart Parti med Hertug Erik[1]. Den største Gjering maatte naturligviis yttre sig i den Tid, da den ved Forordningen paabudte Inddragning af bortskjenkede Krongodser fandt Sted, og hermed synes man, som ovenfor nævnt, ikke at være bleven ferdig førend henved 1312[2]. Det er meget muligt, at heller ikke Forordningens Bud om Syslernes Ombesættelse kom ret til Udførelse, førend da. Idetmindste lod Kongen en Forordning udgaa under sit Jule-Ophold i Tunsberg 1309[3], i Anledning af den Egennytte, Sysselmændene og deres Lensmænd lagde for Dagen i fin Embedsførelse, og yttrer sig her paa en Maade, som om det var gamle og almindeligt udbredte Uskikke, ikke nye Tiltag, han søgte at hemme. „Mange“, siger han, „have klaget over at de Orskurder, Lagmanden giver, og de Domme, der blive dømte, ej blive iverksatte, om man end anmoder Sysselmanden eller hans Lensmænd derom, uden at man giver disse Mænd Gaver for at det kan skee; da det nu aldeles ikke anstaar os at lade sligt taales, forkynde vi herved, at naar nogen, efter at have
- ↑ Se ovf. S. 491.
- ↑ Se ovf. S. 487.
- ↑ Forordningen er dateret den 26de Decbr. 1309, Norges af Love III. No. 27, S. 86. Den siges at være beseglet af Aake Cantsler og skreven af Klerken Thorgeir Tovessøn.
Lagmændene og Sysselmændene, og en anden, udateret, hvor Instruxen tillægges, med de Slutningsord: „dette Brev blev gjort, oplæst og samtykt af Almuen i vort 10de Regjerings-Aar“, uden at man kan see, om dette Tillæg sigter til Kong Haakon, eller til Kong Erik, under hvem Instruxen først blev given. Om den Tid, da Instruxen sandsynligviis blev given, og hvorvidt den er at tilskrive Kong Haakon eller hans Broder Erik, er ovenfor talt.
