Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/629

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
607
1309, 1310. Kongens Beſtræbelſer for at holde Embedsm. til at gjøre ſin Pligt.

erhvervet lovlig Dom eller Afgjørelſe, henvender ſig forgjeves til vore Sysſelmænd eller deres Lensmænd om at faa ſin Ret, forbyde vi dem at ſagſøge vore Thegner angaaende den Sagøre, vi have tilſtaaet dem, førend den, der lovligen klager, har faaet Ret, og ovenikjøbet maa de vente ſig at vi overdrage Syſlerne til andre, ſom ville ſkaffe de lovligt ſig Henvendende Ret. Hvor ogſaa Lagmanden og andre forſtandige Mænd ſee at Sysſelmændene og deres Lensmænd uretteligen tage Bøndernes Penge uden lovligt Søgsmaal, ſkulle de ikke ſkaffe nogen anden Ret førend dem, fra hvem der ſaaledes ulovligt blev taget“. Det ſynes ikke rimeligt, at Sysſelmænd, der Aaret forud vare blevne indſatte iſtedetfor ældre, mindre duelige og redelige, allerede nu ſkulde have gjort ſig ſkyldige i ſaa grovt Uvæſen og paadraget ſig ſaa mange Klager; man maa derfor, ſom ſagt, formode, at den i Forordningen paabudte nye Beſættelſe af Syſlerne endnu ikke have fundet Sted, hvad enten man nu har fundet det raadeligſt, under de daværende urolige Tider ej at gaa altfor ſtrengt til Verks, eller man førſt har villet oppebie Reſultatet af den Commisſions Arbejder, der, ſom det ovenfor er viiſt, nødvendigviis maa være bleven nedſat for at ordne Redactionen, og altſaa ingen ſynderlig Forandring i Embedsperſonalet har fundet Sted førend efter 1312. Dette beſtyrkes ogſaa deraf at Kongen endnu om Sommeren 1310, da han opholdt ſig i Bergen[1], anſaa det nødvendigt, udtrykkeligt at indſkærpe Sysſelmændene, deres Lensmænd og Biſkoppernes Ombudsmænd deres Forpligtelſe til at ſøge Lagthinget. Thi man kan, ſom ſagt, vanſkeligt foreſtille ſig, at de Sysſelmænd, ſom bleve udnævnte ifølge den ſtore Forordning af 1308, allerede i ſit førſte Embedsaar ſkulde have tilladt ſig en ſaadan Forſømmelſe. Den nysnævnte Forordning af 1310, ſigtende til Lagthingets Opretholdelſe, er ellers heel merkelig, forſaavidt den fremdeles viſer, hvor lidet Lagthinget i ſig ſelv havde at betyde efter at Lagmandsembedet havde faaet ſin fuldſtændige Organiſation. Det heder nemlig, at der allerede i længere Tid havde været klaget over, at Sysſelmændene, disſes Lensmænd og Biſkoppernes Ombudsmænd ikke vilde komme til Things og ikke ſvare de Bøder, ſom de paa Thinget bleve ilagte for deres Forſømmelſe. „Hvis ſaadan Ulydighed“, ſiger Kongen, „ſkal have Fremgang, da kan ikke Lagthinget

  1. Forordningen er dateret Bergen den 23de Juni 1310, N. gl. Love 28, S. 88 og ſiges at være beſeglet i Kongens egen Nærværelſe, ſamt ſkreven af Thorgeir Klerk. Man ſeer for Reſten af de forſkjellige Texters Beſkaffenhed, ak den maa have været udſtedt i ſærſkilte Exemplarer til de forſkjellige Hoved Lagthing; i de forhaandenværende Afſkrifter nævnes Gulathing og Froſtathing.