taler om Kong Eriks Død, tilføjer, „hvad enten I nu allerede have spurgt det eller ej“, tilkjendegiver han dog derved Muligheden eller endog Sandsynligheden af, at der i hele ni Aar ikke var kommet nogen Tidende, altsaa intet Skib og intet Menneske fra noget andet civiliseret Land til Grønland. Det er endog meget uvist, om dette Brev naaede Biskop Thord, thi man seer af de islandske Annaler, at han allerede forlod Grønland i 1309 og ikke førend det følgende Aar kom til Norge; det er saaledes heel muligt, at ogsaa det Skib, der bragte Brevet, ikke kom til Grønland førend i 1309, da han allerede var afrejst[1]. Man kan under saadanne Omstændigheder ikke undre sig over, at de grønlandske Biskopper stundom paa flere Aar forlode sin Biskopsstol og drog over til Norge; de vare ikke fødde og opdragne i Landet og vare først komne did i en modnere Alder; deres Embede kunde ej give dem stort at bestille, og saaledes var det næsten utænkeligt, at de ej efter nogle Aars Forløb skulde føle sig trykkede af de sørgelige Omgivelser og drives af en uimodstaaelig Længsel efter at gjensee sit Fedreneland og blidere Egne. Man maa alene forundre sig over, at de endda kunde holde ud der saa længe, som de gjorde, og at navnlig Thord kunde tilbringe hele 20 Aar der[2]. Hans Eftermand var en vis Arne, om hvis tidligere Livsforhold intet vides. Han drog endnu samme Aar til sit Sæde. Til Biskop i Hamar efter Ingjald valgtes Botolf, Chorsbroder sammesteds, der allerede i 1306 maa have nydt en mere end almindelig Anseelse ogsaa udenfor Biskopsdømmet, siden Biskop Arne i Bergen da agtede at sende ham som en af sine Fuldmægtige til Provincial-Conciliet i Oslo[3].
Om den færøiske Biskop Lodins Død i 1316 er der ovenfor talt; Biskopsstolen blev først 4 Aar derefter besat. I 1317 døde Biskop Ketil af Stavanger, og esterfulgtes af en vis Haakon. Man kjender ikke stort andet til Ketils Virksomhed, end at han laa i en langvarig Strid med Halsnø Kloster om et Laxefiske ved Faxstad i Suledal. Det er charakteristiskt, at Klostret her skød sig under Kongedømmet og verdslig Domstol, medens Biskoppen naturligviis protesterede herimod, da Sagen
- ↑ Thord forekommer som Medudsteder af et i Anledning af den omtvistede Besættelse af Færøernes Biskopsstol udferdiget Brev, dateret Bergen den 26de Decbr. 1310 (Barthol. E. 551). Heraf seer man at han da opholdt sig i Bergen.
- ↑ Isl. Annaler. Med Hensyn til hans Eftermand Arne havde man et endnu tydeligere Beviis paa, hvor sjelden og sparsom Forbindelsen mellem Grønland og Norge maa have været; i 1343 indviede nemlig Erkebiskop Paal en ny Biskop, Jon Skalle, til Garde, i den Tanke at Arne var død, men siden efter erfarede man at Arne endnu ej var død, og Jon kunde saaledes for det første ikke tiltræde sit Embede.
- ↑ Brev af 11te Juni 1306, Barth. E. 309.
