Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/625

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
603
1314 Biſkop Arne i Grønland.

taler om Kong Eriks Død, tilføjer, „hvad enten I nu allerede have ſpurgt det eller ej“, tilkjendegiver han dog derved Muligheden eller endog Sandſynligheden af, at der i hele ni Aar ikke var kommet nogen Tidende, altſaa intet Skib og intet Menneſke fra noget andet civiliſeret Land til Grønland. Det er endog meget uviſt, om dette Brev naaede Biſkop Thord, thi man ſeer af de islandſke Annaler, at han allerede forlod Grønland i 1309 og ikke førend det følgende Aar kom til Norge; det er ſaaledes heel muligt, at ogſaa det Skib, der bragte Brevet, ikke kom til Grønland førend i 1309, da han allerede var afrejſt[1]. Man kan under ſaadanne Omſtændigheder ikke undre ſig over, at de grønlandſke Biſkopper ſtundom paa flere Aar forlode ſin Biſkopsſtol og drog over til Norge; de vare ikke fødde og opdragne i Landet og vare førſt komne did i en modnere Alder; deres Embede kunde ej give dem ſtort at beſtille, og ſaaledes var det næſten utænkeligt, at de ej efter nogle Aars Forløb ſkulde føle ſig trykkede af de ſørgelige Omgivelſer og drives af en uimodſtaaelig Længſel efter at gjenſee ſit Fedreneland og blidere Egne. Man maa alene forundre ſig over, at de endda kunde holde ud der ſaa længe, ſom de gjorde, og at navnlig Thord kunde tilbringe hele 20 Aar der[2]. Hans Eftermand var en vis Arne, om hvis tidligere Livsforhold intet vides. Han drog endnu ſamme Aar til ſit Sæde. Til Biſkop i Hamar efter Ingjald valgtes Botolf, Chorsbroder ſammeſteds, der allerede i 1306 maa have nydt en mere end almindelig Anſeelſe ogſaa udenfor Biſkopsdømmet, ſiden Biſkop Arne i Bergen da agtede at ſende ham ſom en af ſine Fuldmægtige til Provincial-Conciliet i Oslo[3].

Om den færøiſke Biſkop Lodins Død i 1316 er der ovenfor talt; Biſkopsſtolen blev førſt 4 Aar derefter beſat. I 1317 døde Biſkop Ketil af Stavanger, og eſterfulgtes af en vis Haakon. Man kjender ikke ſtort andet til Ketils Virkſomhed, end at han laa i en langvarig Strid med Halsnø Kloſter om et Laxefiſke ved Faxſtad i Suledal. Det er charakteriſtiſkt, at Kloſtret her ſkød ſig under Kongedømmet og verdslig Domſtol, medens Biſkoppen naturligviis proteſterede herimod, da Sagen

  1. Thord forekommer ſom Medudſteder af et i Anledning af den omtviſtede Beſættelſe af Færøernes Biſkopsſtol udferdiget Brev, dateret Bergen den 26de Decbr. 1310 (Barthol. E. 551). Heraf ſeer man at han da opholdt ſig i Bergen.
  2. Isl. Annaler. Med Henſyn til hans Eftermand Arne havde man et endnu tydeligere Beviis paa, hvor ſjelden og ſparſom Forbindelſen mellem Grønland og Norge maa have været; i 1343 indviede nemlig Erkebiſkop Paal en ny Biſkop, Jon Skalle, til Garde, i den Tanke at Arne var død, men ſiden efter erfarede man at Arne endnu ej var død, og Jon kunde ſaaledes for det førſte ikke tiltræde ſit Embede.
  3. Brev af 11te Juni 1306, Barth. E. 309.