udføre Planen[1]. Endelig drev Biskop Arne meget ivrigt paa sin Kathedralkirkes Forskjønnelse eller Udvidelse. Dette seer man af et Brev, han mellem 1307 og 1309 skrev til sin Broder Audfinn, der opholdt sig udenlands, sandsynligviis i Paris eller Orleans, for at studere, og just agtede at besøge Pavecurien. Han bad ham nemlig at forhøre sig, om det skulde lade sig gjøre at udvirke Pavens Tilladelse til at han anvendte endeel af Kirketienden i Biskopsdømmet til Kirkens Istandsættelse, ligesom han og gav Audfinn det Hverv at skaffe ham en Mand, der forstod sig paa at tække med Skifer, og om muligt ogsaa at male og forfærdige Glasvinduer[2]. Der ere ogsaa andre Omstændigheder, som tyde hen paa at en temmelig gjennemgribende Ombygning og Udvidelse af Bergens Christkirke maa have fundet Sted paa denne Tid. Arnes Eftermand blev hans Broder, den nys omtalte Audfinn, der som Chorsbroder i I Bergen havde mødt paa Capitlets Vegne ved Conciliet i Vienne. Audfinn traadte i det Hele taget i sin Broders Fodspor, men var dog smidigere og mindre stivsindet.
Samme Aar, som Arne, døde ogsaa Biskop Ingjald i Hamar, om hvis Bedrifter lidet eller intet vides, og Thord, Biskop i Garde paa Grønland, der siden 1310 havde opholdt sig i Norge[3]. Han havde i over 20 Aar bestyret Biskopsstolen i hiin fjerne Afkrog af Verden; det er nemlig ovenfor (S. 64) berettet, hvorledes han allerede blev indviet i 1288, tilsammen med Arne af Stavanger og Eivind af Oslo. Grønland synes paa denne Tid sjeldnere end forhen at have været befaret, og, merkeligt nok, saa godt som alene fra Norge, i det mindste langt mere herfra, end fra det meget nærmere beliggende Island. Hvor svag Forbindelsen alligevel var, derom kan man aller bedst gjøre sig Forestilling af et Brev, som Biskop Arne den 22de Juni 1308 skrev til Thord med nogle Foræringer, deels til ham, deels til Klostrene[4]. Han meddeler ham nemlig i dette Brev de vigtigste Nyheder i de sidste Aar, men begynder allerede med Kong Eriks Død i 1209, fortæller derefter Biskop Eivinds og den stavangerske Biskop Arnes Død i 1303, Biskop Narves og Biskop Thorsteins i 1304, samt endelig den færøiske Biskop Erlends Død i 1308. Han beretter altsaa her under eet, hvad der er forefaldet i de sidste 9 Aar, og skjønt han vel i Begyndelsen, hvor han
