Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/624

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
602
Haakon Magnusſøn.

udføre Planen[1]. Endelig drev Biſkop Arne meget ivrigt paa ſin Kathedralkirkes Forſkjønnelſe eller Udvidelſe. Dette ſeer man af et Brev, han mellem 1307 og 1309 ſkrev til ſin Broder Audfinn, der opholdt ſig udenlands, ſandſynligviis i Paris eller Orleans, for at ſtudere, og juſt agtede at beſøge Pavecurien. Han bad ham nemlig at forhøre ſig, om det ſkulde lade ſig gjøre at udvirke Pavens Tilladelſe til at han anvendte endeel af Kirketienden i Biſkopsdømmet til Kirkens Iſtandſættelſe, ligeſom han og gav Audfinn det Hverv at ſkaffe ham en Mand, der forſtod ſig paa at tække med Skifer, og om muligt ogſaa at male og forfærdige Glasvinduer[2]. Der ere ogſaa andre Omſtændigheder, ſom tyde hen paa at en temmelig gjennemgribende Ombygning og Udvidelſe af Bergens Chriſtkirke maa have fundet Sted paa denne Tid. Arnes Eftermand blev hans Broder, den nys omtalte Audfinn, der ſom Chorsbroder i I Bergen havde mødt paa Capitlets Vegne ved Conciliet i Vienne. Audfinn traadte i det Hele taget i ſin Broders Fodſpor, men var dog ſmidigere og mindre ſtivſindet.

Samme Aar, ſom Arne, døde ogſaa Biſkop Ingjald i Hamar, om hvis Bedrifter lidet eller intet vides, og Thord, Biſkop i Garde paa Grønland, der ſiden 1310 havde opholdt ſig i Norge[3]. Han havde i over 20 Aar beſtyret Biſkopsſtolen i hiin fjerne Afkrog af Verden; det er nemlig ovenfor (S. 64) berettet, hvorledes han allerede blev indviet i 1288, tilſammen med Arne af Stavanger og Eivind af Oslo. Grønland ſynes paa denne Tid ſjeldnere end forhen at have været befaret, og, merkeligt nok, ſaa godt ſom alene fra Norge, i det mindſte langt mere herfra, end fra det meget nærmere beliggende Island. Hvor ſvag Forbindelſen alligevel var, derom kan man aller bedſt gjøre ſig Foreſtilling af et Brev, ſom Biſkop Arne den 22de Juni 1308 ſkrev til Thord med nogle Foræringer, deels til ham, deels til Kloſtrene[4]. Han meddeler ham nemlig i dette Brev de vigtigſte Nyheder i de ſidſte Aar, men begynder allerede med Kong Eriks Død i 1209, fortæller derefter Biſkop Eivinds og den ſtavangerſke Biſkop Arnes Død i 1303, Biſkop Narves og Biſkop Thorſteins i 1304, ſamt endelig den færøiſke Biſkop Erlends Død i 1308. Han beretter altſaa her under eet, hvad der er forefaldet i de ſidſte 9 Aar, og ſkjønt han vel i Begyndelſen, hvor han

  1. Langes Kloſterhiſtorie S. 301—304, jvfr. Keyſers norſke Kirkehiſtorie S. 135, 136.
  2. Barthol. E. 315—316. Udg. af „Bergens Kalvſkind“ S. 131 fg.
  3. Isl. Annaler ved 1310.
  4. Brevet er aftrykt hos Suhm, XI. 904, ſaavel ſom i „Grønlands hiſtoriſke Mindesmærker“ III. S. 96.