Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/615

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
593
1312. Conciliet i Vienne. Kirkelige Begivenheder.
108. Kirkelige Begivenheder. Biſkopsſkifter.


Det er allerede forhen omtalt, at Pave Clemens den 5te i Slutningen af Aaret 1311 og i Begyndelſen af 1312 holdt det navnkundige almindelige Kirkemøde i Vienne, hvorved ogſaa den til Erkebiſkop Jørunds Eftermand udvalgte Eilif indfandt ſig, og her modtog Pallium. Foruden ham vare tillige Biſkop Arne af Bergen og Biſkop Helge af Oslo tilſtede ved Conciliet, ſaavel ſom Befuldmægtigede fra Capitlerne og rimeligviis fra de Biſkopper, ſom ſad hjemme. Som bekjendt, var Tempel-Ordenens Ophævelſe Hovedgjenſtanden, hvormed man beſkjeftigede ſig, og kunde ikke være af nogen Interesſe for Norge, hvor ingen Tempelriddere fandtes, men af Vigtighed var det dog ogſaa for dette Rige, at ved den tredie og ſidſte Sesſion af Mødet en ny Tiende af gejſtlige Indtægter blev vedtagen til Befordring af et Korstog til det hellige Lands Befrielſe. Derforuden erfarer man, at de norſke Biſkopper benyttede Lejligheden til at faa den Strid bragt til Ende, ſom nu allerede i lang Tid havde været ført mellem Erkeſtolens og Bergens Capitel angaaende Beſættelſen af Færøernes Biſkopsſtol, og ſom vi allerede ovenfor have haft Anledning til at omtale. Formodentlig ved Pavens egen Foranſtaltning eller Medvirkning bleve begge Parter, nemlig Erkebiſkop Eilif paa ſine egne og den fraværende udvalgte Biſkop Lodins Vegne, ſamt Nidaroos’s Capitel, repræſenteret ved Fuldmægtige, paa den ene Side, og Biſkop Arne ſaavel ſom Bergens Capitel, ligeledes repræſenteret ved Fuldmægtige, paa den anden, enige om at lade Sagen afgjøre ved en Voldgiftsmand, og til denne valgte de den 10de Mai 1312, ſtrax efter Conciliets Slutning, Erkebiſkop Nikolas af Upſala, der ogſaa overvar Conciliet og allerede for 3 Aar tilbage, da han opholdt ſig i Bergen paa Tilbagerejſen fra Curien med Pallium, havde haft noget med Sagen at beſtille. Voldgiſtskjendelſen ſkulde være afſagt 30 Dage efter at alleſammen vare komne til Brügge i Flandern, hvorfra Hjemrejſen ſom ſedvanligt i denne Tid ſkulde ſkee, og Parterne ſkulde holde ſig Dommen efterrettelig under en Bod af 400 Guldgylden. Da Lodin ſidenefter forekommer ſom Biſkop i Færøerne, hvor han omkom paa en Sørejſe i 1316, maa Voldgiftskjendelſen være falden til Fordeel for Nidaroos Erkebiſkops og Capitels Paaſtand[1].

De norſke Biſkopper maa være komne hjem i Løbet af Sommeren eller Begyndelſen af Høſten. Deres Ophold ved Conciliet ſaavel ſom Rejſen derhen og derfra havde krævet betydelige Udgifter, ſom der nu maatte

  1. Se udførligere herom Keyſers n. Kirkehiſtorie II. S. 154—156, 148—149.