Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/616

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
594
Haakon Magnusſøn.

overordentlige Bidrag til at dække. Biſkop Arne beſtemte derfor med ſit Capitels Samtykke, at i de næſte fem Aar ſkulde det førſte Aars Indtægter af ledigblivende Præbender og andre Beneficier i Biſkopsdømmet afholdes til Dækning af hine Udgifter ſaavel ſom til Arbejde paa Chriſtkirken i Bergen, med hvis Forſkjønnelſe og Udvidelſe Biſkop Arne ſynes at have været ivrigt beſkjeftiget. Noget lignende har formodentlig Biſkop Helge gjort i Oslo Biſkopsdømme, ſkjønt dette rigtignok bragte Biſkoppen ſtørre Indtægter end Bergens. Erkebiſkoppen havde ej alene Rejſe-Udgifterne at dække, men ogſaa Omkoſtningerne ved at erholde Pallium, og fordrede derfor ſom subventio pallii Halvdelen af eet Aars Kirketiende over hele Riget. Denne ſynes ogſaa uvægerligen at være bleven Erkebiſkoppen tilſagt af Lydbiſkopperne paa et Møde, han havde med disſe ſtrax efter han var kommen tilbage til Norge fra Conciliet, medens han endnu opholdt ſig i den ſydlige Deel af Landet, og hvor Kongen ogſaa, ſom det lader, var tilſtede. Men da Erkebiſkoppen til at indſamle disſe Bidrag i Bergens Biſkopsdømme ej valgte Biſkoppen efter tidligere Skik, men Magiſter Capellarum, Tinn Haldorsſøn, blev Biſkop Arne, for hvem denne eller rettere hans Embede og den hele Indretning med de kongelige Capeller var en Torn i Øjet, ſtrax ſtødt, gjorde Indſigelſer derimod og begyndte med ſin ſedvanlige Heftighed en Strid herom med Erkebiſkoppen, der ogſaa paa ſin Side, ſkjønt med mere Maadehold, tog til Gjenmæle. Striden varede temmelig længe; der vexledes Skrivelſer, der appelleredes til Paven, og Kongen maatte ligeledes indblande ſig deri, men Arne ſynes dog tilſidſt at have maattet give efter[1].

For nærmere at beſtemme, hvorledes den paa Conciliet i Vienne vedtagne Sexaars-Tiende ſkulde udredes og indſamles i Norge, ſammenkaldte Erkebiſkop Eilif ſine Lydbiſkopper til et Provincial-Concilium i Nidaroos til Høſten 1313, hvorved dog kun Biſkop Helge i Oslo og Biſkop Ingjald indfandt ſig. Biſkop Arne i Bergen var rimeligviis ſaa forbitret paa Erkebiſkoppen ſiden den nys førte Strid, at han ej ønſkede at komme ſammen med ham og derfor under en eller anden Forevending udeblev; hvad Aarſagen var til Biſkop Ketils Udeblivelſe, vides ikke. Derimod var Biſkoppen af Hole paa Island tilſtede, nemlig den oftere omtalte Audun Thorbergsſøn, der juſt nu, ſom det nedenfor nærmere ſkal omtales, var valgt til den i Februar afdøde Biſkop Jørunds Eftermand, og indviedes under ſelve Modet. Conciliet begyndte den 24de November og ſluttedes den 1ſte December; Beſtemmelſerne, der udſtedtes paa denne Dag, foreſkrev med den ſtørſte Nøjagtighed,

  1. Keyſers n. Khiſt. II. S. 156—165.