Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/600

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
578
Haakon Magnusſøn.

det mindſte medens Robert Bruce levede, ſaa at denne endog, ſom det ſynes, ſendte Gjenpart til Norge af den førſte Freds- eller Stilſtands-Tractat, han ſluttede med de engelſke Befalingsmænd[1]. Men Handelsforbindelſen mellem Norge og England blev dog, ſom ſagt, ej derfor afbrudt, da Landene ej vel kunde undvære hinanden; kun behøvedes ſærſkilt Tilladelſe eller Leide for hvert Skib. En ſaadan udſtedte Kong Edward f. Ex. den 16de Februar 1316 fra Lincoln for nogle af Erkebiſkop Eilifs Tjenere, ſom denne ſendte til England med endeel Varer, ſom der ſkulde forhandles. Kongen befalede ſine Embedsmænd at beſkytte og behandle dem vel, naar de kun iagttoge de gjeldende Handelslove, og ikke førte noget til de oprørſke Skoter[2]; Lejdet ſkulde gjelde for et Aar. Mange lignende Breve maa have været udſtedte fra begge e Sider, men, ſom man af det foranførte ſeer, ikke alle med tilbørlig Virkning. Saadant var, ſom man maa antage, Forholdet mellem Rigerne i alle de øvrige Aar af Kong Haakons Regjeringstid, hverken ſlettere eller verre. Om Skotland hører man ej videre Tale, hvilket viſtnok bør udlegges ſom Tegn paa at intet indtraf, der forſtyrrede den gode Forſtaaelſe.

107. Yderligere Forhandlinger med de tydſke Stæder. De tydſke Vinterſidderes Overmod i Bergen og Strid med Biſkoppen. Forſøg paa at indſkrænke Tydſkernes Tiltag.


Det er ovenfor viiſt, hvorledes Kong Haakon havde ſin Opmerkſomhed nøje henvendt paa de tydſke Handelsmænd i Norge, for at de ej ſkulde tiltage ſig ſtørre Rettigheder, end de allerede havde. Det var, ſaavidt man kan ſee, hans oprigtige Ønſke at vedligeholde Handelsforbindelſen med Stæderne, opretholde de Friheder, ſom vare dem tilſtaaede, ja endog at underkaſte disſe den gunſtigſte Fortolkning, med andre Ord, at behandle dem, der paa ſedvanlig Maade kom paa ſine Skibe, ſolgte ſine Varer og igjen drog bort, med den ſtørſt mulige Forekommenhed,

  1. Nemlig den merkelige Tractat, ſom han den 3die Søn. 1323 ſluttede med Andrew Hartelaw, Jarl af Carlisle, hvilken ſtrax efter koſtede denne Hovedet: den findes ej hos Rymer, og ſaaledes neppe l noget engelſk Archiv, men var derimod indført i den bergenſke Copibog, efter hvilken Barthol. E. er afſkreven (den findes her S. 75), ſaa at det er klart, at en Gjenpart maa være ſendt til Norge, navnlig til Dronning Iſabella, der boede i eller ved Biſkopsgaarden i Bergen; dette forklarer og hvorfor den er optegnet i Biſkopsſtolens Copibog.
  2. Rymer S. 285.