det mindste medens Robert Bruce levede, saa at denne endog, som det synes, sendte Gjenpart til Norge af den første Freds- eller Stilstands-Tractat, han sluttede med de engelske Befalingsmænd[1]. Men Handelsforbindelsen mellem Norge og England blev dog, som sagt, ej derfor afbrudt, da Landene ej vel kunde undvære hinanden; kun behøvedes særskilt Tilladelse eller Leide for hvert Skib. En saadan udstedte Kong Edward f. Ex. den 16de Februar 1316 fra Lincoln for nogle af Erkebiskop Eilifs Tjenere, som denne sendte til England med endeel Varer, som der skulde forhandles. Kongen befalede sine Embedsmænd at beskytte og behandle dem vel, naar de kun iagttoge de gjeldende Handelslove, og ikke førte noget til de oprørske Skoter[2]; Lejdet skulde gjelde for et Aar. Mange lignende Breve maa have været udstedte fra begge e Sider, men, som man af det foranførte seer, ikke alle med tilbørlig Virkning. Saadant var, som man maa antage, Forholdet mellem Rigerne i alle de øvrige Aar af Kong Haakons Regjeringstid, hverken slettere eller verre. Om Skotland hører man ej videre Tale, hvilket vistnok bør udlegges som Tegn paa at intet indtraf, der forstyrrede den gode Forstaaelse.
Det er ovenfor viist, hvorledes Kong Haakon havde sin Opmerksomhed nøje henvendt paa de tydske Handelsmænd i Norge, for at de ej skulde tiltage sig større Rettigheder, end de allerede havde. Det var, saavidt man kan see, hans oprigtige Ønske at vedligeholde Handelsforbindelsen med Stæderne, opretholde de Friheder, som vare dem tilstaaede, ja endog at underkaste disse den gunstigste Fortolkning, med andre Ord, at behandle dem, der paa sedvanlig Maade kom paa sine Skibe, solgte sine Varer og igjen drog bort, med den størst mulige Forekommenhed,
- ↑ Nemlig den merkelige Tractat, som han den 3die Søn. 1323 sluttede med Andrew Hartelaw, Jarl af Carlisle, hvilken strax efter kostede denne Hovedet: den findes ej hos Rymer, og saaledes neppe l noget engelsk Archiv, men var derimod indført i den bergenske Copibog, efter hvilken Barthol. E. er afskreven (den findes her S. 75), saa at det er klart, at en Gjenpart maa være sendt til Norge, navnlig til Dronning Isabella, der boede i eller ved Biskopsgaarden i Bergen; dette forklarer og hvorfor den er optegnet i Biskopsstolens Copibog.
- ↑ Rymer S. 285.
