Konges Ombudsmænd, der foregav at behøve det til Kongens Tjeneste[1]. Den 12te April gav han tre Kjøbmænd Fuldmagt til at underhandle med norske Befuldmægtigede om Fred og Venskab mellem Rigerne, hvilket han for sin Part helst ønskede skulde vedblive, og underrettede tillige Kong Haakon ved et Brev af samme Dag, om at han paa hans Begjering havde afsendt disse Gesandter, skjønt Kong Haakon egentlig burde have sendt Gesandter til ham[2]. Men det lader ikke til at der kom noget ud af disse Underhandlinger, om de overhoved virkelig fandt Sted. Den 6te Juli skrev Kong Haakon fra Bergen et Brev til Kong Edward, hvori han meldte, at han havde faaet hans Brev angaaende en Klage, indgiven af en Borger i Kingston (Hull), over at Kongens Sysselmand, Hr. Snare Aslakssøn, havde ladet hans Skib og Gods anholde i Selv Havn. Men Hr. Snare havde igjen paa sin Side oftere klaget for Kong Haakon over, at samme Borger af Kingston med flere Medborgere, samt Borgere af Lynn for tre Aar siden havde opbragt et ham tilhørende Skib med Skarer til 300 Pund Sterlings Verdi, og endnu holdt det fast, uagtet han oftere havde klaget derover, endog for Kingsbench, hvorfor Kongen havde tilladt ham til Gjengjeld at beslaglægge hiint Skib[3]. Kong Edward svarede (18de Juli) med en Klage over at ogsaa et Skib fra Berwick nu var blevet anholdt i Norge paa Grund af det forhen omtalte Drab paa Sysselmanden, og Kong Haakon svarede igjen (9de August) fra Bergen med den nærmere Fremstilling af Misgjerningen, som ovenfor er gjengivet, og hvorved han godtgjorde sin Ret til at lade Skibet anholde[4]. Kong Edward gav kun (den 30te October fra Newbury) det Svar, at da han just befandt sig paa et Tog til Skotland, og ej havde sit Raad hos sig, kunde han nu ej gjøre noget ved Sagen, men havde sendt Kongens Brev fra sig til Raadet i London, hvorpaa han bad ham ej at fortryde[5]. Disse ere de sidste Forhandlinger, vi kjende mellem begge Konger, og nogen Bilæggelse af Tvistepuncterne fandt visselig ikke Sted, thi ogsaa efter Kong Haakons Død støde vi paa lignende Reclamationer, medens derimod, efter alt hvad man kan skjønne, Forholdet til Skotland var meget venskabeligt, i
- ↑ Rymer S. 286.
- ↑ Rymer S. 288.
- ↑ Rymer S. 293. Hr. Snares Skib kaldes her „Ranku“ eller „Rankn“; Navnet er vist urigtigt læst. Man seer dog heraf, at Stormændene endnu stundom udsendte Handelsskibe.
- ↑ Rymer S. 294. Det engelske Skib, heder det her, var anholdt „in portu nostro Delswiku“, hvilket vel skal betyde „en Havn i Viken“.
- ↑ Rymer S. 300.
