Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/599

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
577
1316. Spendt Forhold til England.

Konges Ombudsmænd, der foregav at behøve det til Kongens Tjeneſte[1]. Den 12te April gav han tre Kjøbmænd Fuldmagt til at underhandle med norſke Befuldmægtigede om Fred og Venſkab mellem Rigerne, hvilket han for ſin Part helſt ønſkede ſkulde vedblive, og underrettede tillige Kong Haakon ved et Brev af ſamme Dag, om at han paa hans Begjering havde afſendt disſe Geſandter, ſkjønt Kong Haakon egentlig burde have ſendt Geſandter til ham[2]. Men det lader ikke til at der kom noget ud af disſe Underhandlinger, om de overhoved virkelig fandt Sted. Den 6te Juli ſkrev Kong Haakon fra Bergen et Brev til Kong Edward, hvori han meldte, at han havde faaet hans Brev angaaende en Klage, indgiven af en Borger i Kingſton (Hull), over at Kongens Sysſelmand, Hr. Snare Aſlaksſøn, havde ladet hans Skib og Gods anholde i Selv Havn. Men Hr. Snare havde igjen paa ſin Side oftere klaget for Kong Haakon over, at ſamme Borger af Kingſton med flere Medborgere, ſamt Borgere af Lynn for tre Aar ſiden havde opbragt et ham tilhørende Skib med Skarer til 300 Pund Sterlings Verdi, og endnu holdt det faſt, uagtet han oftere havde klaget derover, endog for Kingsbench, hvorfor Kongen havde tilladt ham til Gjengjeld at beſlaglægge hiint Skib[3]. Kong Edward ſvarede (18de Juli) med en Klage over at ogſaa et Skib fra Berwick nu var blevet anholdt i Norge paa Grund af det forhen omtalte Drab paa Sysſelmanden, og Kong Haakon ſvarede igjen (9de Auguſt) fra Bergen med den nærmere Fremſtilling af Misgjerningen, ſom ovenfor er gjengivet, og hvorved han godtgjorde ſin Ret til at lade Skibet anholde[4]. Kong Edward gav kun (den 30te October fra Newbury) det Svar, at da han juſt befandt ſig paa et Tog til Skotland, og ej havde ſit Raad hos ſig, kunde han nu ej gjøre noget ved Sagen, men havde ſendt Kongens Brev fra ſig til Raadet i London, hvorpaa han bad ham ej at fortryde[5]. Disſe ere de ſidſte Forhandlinger, vi kjende mellem begge Konger, og nogen Bilæggelſe af Tviſtepuncterne fandt visſelig ikke Sted, thi ogſaa efter Kong Haakons Død ſtøde vi paa lignende Reclamationer, medens derimod, efter alt hvad man kan ſkjønne, Forholdet til Skotland var meget venſkabeligt, i

  1. Rymer S. 286.
  2. Rymer S. 288.
  3. Rymer S. 293. Hr. Snares Skib kaldes her „Ranku“ eller „Rankn“; Navnet er viſt urigtigt læſt. Man ſeer dog heraf, at Stormændene endnu ſtundom udſendte Handelsſkibe.
  4. Rymer S. 294. Det engelſke Skib, heder det her, var anholdt „in portu nostro Delswiku“, hvilket vel ſkal betyde „en Havn i Viken“.
  5. Rymer S. 300.