sin Qvittering derfor. Men den Sum, de oppebare, udgjorde vistnok ikke paa langt nær 600 Mkr., da man ej vel kan formode andet, end at Overskuddet af de skotske Erstatningskrav over det norske kom til Afdrag deri; Gesandterne skulde i Erstatning have 600 Mkr. Sterling, men den skotske Erstatning beløb sig til 600 Pund Sterling eller 900 Mkr., og dertil 40 Mkr. for Patrick Mouatt; Overskuddet var altsaa 340 Mkr., og naar dette droges fra 600, blev der kun 260 tilbage; mere have altsaa Gesandterne ikke bragt hjem med sig. Disse maa, som man seer, have tilbragt hele Vintren paa de Kanter, enten i Skotland eller paa Orknøerne, og kunde saaledes fra første Haand erfare Kong Roberts berømmelige Bedrifter, Indtagelsen af Perth den 10de Januar, og den endnu merkeligere af Edinburgh, 13de Marts 1313. Til den første vare de maaskee endog Øjevidner og have vist ikke undladt ved sin Hjemkomst at prise Robert Bruces Tapperhed, Lykke og Velde, samt i Modsætning dertil meddele alle de Rygter og Fortællinger, der upaatvivleligt allerede vare i Folkemunde om Kong Edward den 2dens Svaghed og Forvirringen i hans Rige, alt sammen Omstændigheder, der maatte gjøre det tryggere og ønskeligere for Kong Haakon at holde sig til Vens med Robert Bruce end med den engelske Konge. Forholdet mellem England og Norge sees ogsaa at være blevet mere og mere spendt, og den indbyrdes Stemning mellem Indbyggerne oprørt, uagtet det ydre Fredsforhold og den gjensidige Handelsforbindelse ej ophørte, da begge Lande trængte til hinanden. Fornemmelig herskede der, som man erfarer, i Norge stor Forbitrelse over en skammelig Voldsgjerning, som nogle engelske Handelsmænd begik i en norsk Havn, i Viken, samtidigt med de norske Gesandters Ophold i Skotland. Tildragelsen, som desverre ikke findes omtalt i vore Annaler, beskrives saaledes i et Brev, som Kong Haakon selv nogle Aar senere skrev til Kong Edward[1]: de
- ↑ Det er det nedenfor omtalte Brev af ilde August 1317, Rymer II. 1. S. 294. Her heder det, at det var nogle Kjøbmænd fra Berwick, der havde begaaet Drabet; i Brevet af itide August 1313 heder det derimod, at de skulde være fra Lynn (Lenn, Lennville); da der paa begge Steder tales om een Ridder og
vet den Dag, have være dateret in coena domini; det er umuligt, at Skjerthorsdagen vilde have været betegnet som en Hverdag, efter nærmeste store Helligdag. I 1313 derimod falder Paasken paa 15de April og Mariæ Bebudelsesdag paa Søndagen Lætare, her er der ingen nærmere Festdag af større Betydenhed. Desuden er det tydeligt, at Udbetalingen af Skatten og Restancerne maatte være en Følge af Tractatens Fornyelse den 29de Oct., ej gaa forud for den, og det er heller ikke rimeligt, at man vilde have betalt for 1312, førend Forfaldsdagen, 1ste Juli, var omme, ligesaa lidet som at de norske Befuldmægtigede skulde være komne til Skotland for 22de Marts, have tilbragt hele Sommeren der og rejst hjem ved Vintrens Begyndelse; derimod bliver alt rimeligt, naar vi antage at de have overvintret der.
