Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/596

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
574
Haakon Magnusſøn.

ſin Qvittering derfor. Men den Sum, de oppebare, udgjorde viſtnok ikke paa langt nær 600 Mkr., da man ej vel kan formode andet, end at Overſkuddet af de ſkotſke Erſtatningskrav over det norſke kom til Afdrag deri; Geſandterne ſkulde i Erſtatning have 600 Mkr. Sterling, men den ſkotſke Erſtatning beløb ſig til 600 Pund Sterling eller 900 Mkr., og dertil 40 Mkr. for Patrick Mouatt; Overſkuddet var altſaa 340 Mkr., og naar dette droges fra 600, blev der kun 260 tilbage; mere have altſaa Geſandterne ikke bragt hjem med ſig. Disſe maa, ſom man ſeer, have tilbragt hele Vintren paa de Kanter, enten i Skotland eller paa Orknøerne, og kunde ſaaledes fra førſte Haand erfare Kong Roberts berømmelige Bedrifter, Indtagelſen af Perth den 10de Januar, og den endnu merkeligere af Edinburgh, 13de Marts 1313. Til den førſte vare de maaſkee endog Øjevidner og have viſt ikke undladt ved ſin Hjemkomſt at priſe Robert Bruces Tapperhed, Lykke og Velde, ſamt i Modſætning dertil meddele alle de Rygter og Fortællinger, der upaatvivleligt allerede vare i Folkemunde om Kong Edward den 2dens Svaghed og Forvirringen i hans Rige, alt ſammen Omſtændigheder, der maatte gjøre det tryggere og ønſkeligere for Kong Haakon at holde ſig til Vens med Robert Bruce end med den engelſke Konge. Forholdet mellem England og Norge ſees ogſaa at være blevet mere og mere ſpendt, og den indbyrdes Stemning mellem Indbyggerne oprørt, uagtet det ydre Fredsforhold og den gjenſidige Handelsforbindelſe ej ophørte, da begge Lande trængte til hinanden. Fornemmelig herſkede der, ſom man erfarer, i Norge ſtor Forbitrelſe over en ſkammelig Voldsgjerning, ſom nogle engelſke Handelsmænd begik i en norſk Havn, i Viken, ſamtidigt med de norſke Geſandters Ophold i Skotland. Tildragelſen, ſom desverre ikke findes omtalt i vore Annaler, beſkrives ſaaledes i et Brev, ſom Kong Haakon ſelv nogle Aar ſenere ſkrev til Kong Edward[1]: de

    vet den Dag, have være dateret in coena domini; det er umuligt, at Skjerthorsdagen vilde have været betegnet ſom en Hverdag, efter nærmeſte ſtore Helligdag. I 1313 derimod falder Paaſken paa 15de April og Mariæ Bebudelſesdag paa Søndagen Lætare, her er der ingen nærmere Feſtdag af ſtørre Betydenhed. Desuden er det tydeligt, at Udbetalingen af Skatten og Reſtancerne maatte være en Følge af Tractatens Fornyelſe den 29de Oct., ej gaa forud for den, og det er heller ikke rimeligt, at man vilde have betalt for 1312, førend Forfaldsdagen, 1ſte Juli, var omme, ligeſaa lidet ſom at de norſke Befuldmægtigede ſkulde være komne til Skotland for 22de Marts, have tilbragt hele Sommeren der og rejſt hjem ved Vintrens Begyndelſe; derimod bliver alt rimeligt, naar vi antage at de have overvintret der.

  1. Det er det nedenfor omtalte Brev af ilde Auguſt 1317, Rymer II. 1. S. 294. Her heder det, at det var nogle Kjøbmænd fra Berwick, der havde begaaet Drabet; i Brevet af itide Auguſt 1313 heder det derimod, at de ſkulde være fra Lynn (Lenn, Lennville); da der paa begge Steder tales om een Ridder og