Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/595

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
573
1313. Venſkabeligt Forhold til Skotland.

mellem Rigerne og ſikre et ſtørre gjenſidigt Venſkab for Fremtiden, erklærede ſig villig til at lade de norſke Geſandter udbetale 600 Mkr. Sølv til Erſtatning i St. Magnuskirken i Kirkevaag, dog ſaaledes, at dermed ſkulde Sagen være afgjort, om det end ſiden befandtes, at Skaden virkelig var ſtørre; herpaa gik ogſaa de norſke Geſandter ind, overladende Forbrydernes videre Straf til Kong Robert. Hvad den paa Hjaltland anrettede Skade angaar, da ſkulde man førſt afvente Udfaldet af nærmere Underſøgelſer om dens Størrelſe og Beſkaffenhed, inden Erſtatningen faſtſattes. Den ſkotſke Konges Contrafordringer godkjendte de norſke Geſandter paa deres Konges Vegne, i Betragtning af den Venſkabelighed, hvormed Kong Robert havde lyttet til deres Foreſtillinger; de ſkotſke Kjøbmænds Tab, der anſloges til 600 Pund Sterling, ſkulde erſtattes dem, og ligeledes Patrick Mouatts Skade godtgjøres. At alt dette ubrødeligt ſkulde overholdes, lovede de norſke Geſandter edeligt paa ſin Konges Vegne, og Kong Robert lod Biſkop Ferchard af Katanes, Magnus Jarl af Orknø og Katanes (der her kun kaldes Jarl af Katanes, da han optræder ſom ſkotſk Vaſall) og Magiſter Robert af Inverneſs, Cantſler for Moray Biſkopsſtol, beſverge det i ſit Navn, hvorhos chirographariſke Gjenparter eller Indenturer paa ſedvanlig Maade udferdigedes, den ſkotſke, der ſkulde bringes til Norge, beſeglet af Kong Robert ſelv, den norſke, der ſkulde forblive hos Kong Robert, beſeglet af de norſke Geſandter, Biſkop Viljam af Orknø og Magnus Jarl[1]. End videre maa Kong Robert have udferdiget en Skrivelſe, hvori han forpligtede ſig til, inden fem Maaneders Udløb, at udbetale de norſke Geſandter den beſtemte Afgift, 100 Mkr., ej alene for det løbende Aar, men ogſaa for de fem foregaaende (1307—1311 incl.) i St. Magnuskirken i Kirkevaag, det ved Tractaten af 1266 beſtemte Sted, ved de tre før nævnte Herrer, Biſkop Ferchard, Magnus Jarl og Meſter Robert, ſom dertil maa have faaet ſærſkilt Fuldmagt, thi den 22de Marts 1313[2] udſtedte Hr. Bjarne og Sira Ivar Olafsſøn

  1. Originalen af den Gjenpart, der er udſtedt af Geſandterne, i Register house i Edinburgh, aftrykt i Dipl. Norv. II. 114. Som Medbeſegler kaldes Magnus Jarl ogſaa Jarl af Orknø.
  2. Brevet, der ikke findes i Original, men er aftrykt i Dipl. Norv. (II. 111) efter en i den ſaakaldte „Black buik“ i Register house, Edinburgh, indtagen Copie, er vel dateret 1312, Thorsdag før Mariæ Bebudelſesdag; men det er tydeligt nok, at herved forſtaaes 1313, og at de norſke Befuldmægtigede her have rettet ſig efter den ſkotſke Cancelliſtiil, der ligeſom den engelſke begyndte Aaret den 25de Marts, fordi Documentet ſkulde opbevares i det ſkotſke Archiv og indtages i ſkotſke Copiebøger. Dette ſkjønnes nu førſt og fremſt deraf, at da Mariæ Bebudelſesdag i 1312 falder paa Paaſkeaften, bliver den næſtforegaaende Thorsdag Skjerthorsdag, og Brevet vilde ſaaledes, om det var ſkre-