Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/595

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
573
1313. Venskabeligt Forhold til Skotland.

mellem Rigerne og sikre et større gjensidigt Venskab for Fremtiden, erklærede sig villig til at lade de norske Gesandter udbetale 600 Mkr. Sølv til Erstatning i St. Magnuskirken i Kirkevaag, dog saaledes, at dermed skulde Sagen være afgjort, om det end siden befandtes, at Skaden virkelig var større; herpaa gik ogsaa de norske Gesandter ind, overladende Forbrydernes videre Straf til Kong Robert. Hvad den paa Hjaltland anrettede Skade angaar, da skulde man først afvente Udfaldet af nærmere Undersøgelser om dens Størrelse og Beskaffenhed, inden Erstatningen fastsattes. Den skotske Konges Contrafordringer godkjendte de norske Gesandter paa deres Konges Vegne, i Betragtning af den Venskabelighed, hvormed Kong Robert havde lyttet til deres Forestillinger; de skotske Kjøbmænds Tab, der ansloges til 600 Pund Sterling, skulde erstattes dem, og ligeledes Patrick Mouatts Skade godtgjøres. At alt dette ubrødeligt skulde overholdes, lovede de norske Gesandter edeligt paa sin Konges Vegne, og Kong Robert lod Biskop Ferchard af Katanes, Magnus Jarl af Orknø og Katanes (der her kun kaldes Jarl af Katanes, da han optræder som skotsk Vasall) og Magister Robert af Inverness, Cantsler for Moray Biskopsstol, besverge det i sit Navn, hvorhos chirographariske Gjenparter eller Indenturer paa sedvanlig Maade udferdigedes, den skotske, der skulde bringes til Norge, beseglet af Kong Robert selv, den norske, der skulde forblive hos Kong Robert, beseglet af de norske Gesandter, Biskop Viljam af Orknø og Magnus Jarl[1]. End videre maa Kong Robert have udferdiget en Skrivelse, hvori han forpligtede sig til, inden fem Maaneders Udløb, at udbetale de norske Gesandter den bestemte Afgift, 100 Mkr., ej alene for det løbende Aar, men ogsaa for de fem foregaaende (1307–1311 incl.) i St. Magnuskirken i Kirkevaag, det ved Tractaten af 1266 bestemte Sted, ved de tre før nævnte Herrer, Biskop Ferchard, Magnus Jarl og Mester Robert, som dertil maa have faaet særskilt Fuldmagt, thi den 22de Marts 1313[2] udstedte Hr. Bjarne og Sira Ivar Olafssøn

  1. Originalen af den Gjenpart, der er udstedt af Gesandterne, i Register house i Edinburgh, aftrykt i Dipl. Norv. II. 114. Som Medbesegler kaldes Magnus Jarl ogsaa Jarl af Orknø.
  2. Brevet, der ikke findes i Original, men er aftrykt i Dipl. Norv. (II. 111) efter en i den saakaldte „Black buik“ i Register house, Edinburgh, indtagen Copie, er vel dateret 1312, Thorsdag før Mariæ Bebudelsesdag; men det er tydeligt nok, at herved forstaaes 1313, og at de norske Befuldmægtigede her have rettet sig efter den skotske Cancellistiil, der ligesom den engelske begyndte Aaret den 25de Marts, fordi Documentet skulde opbevares i det skotske Archiv og indtages i skotske Copiebøger. Dette skjønnes nu først og fremst deraf, at da Mariæ Bebudelsesdag i 1312 falder paa Paaskeaften, bliver den næstforegaaende Thorsdag Skjerthorsdag, og Brevet vilde saaledes, om det var skre-