Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/594

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
572
Haakon Magnusſøn.

i Norge og deres Gods dem berøvet af de kongelige Sysſelmænd, medens Kongen ſelv var indenrigs, og at de førſt efter et langvarigt Fangenſkab vare ſendte hjem med tomme Hænder, fremdeles at en vis Patrick Mouatt[1], Squire (af Vaaben, Hirdmand) hos Kongen af Skotland, var efter Befaling af den norſke Sysſelmand paa Orknøerne bleven mishandlet og fængſlet og nødt til at løskjøbe ſig for 40 Mkr. Sølv. Alt dette var formodentlig ſkeet, medens det endnu var uviſt, om Robert Bruce eller Englænderne vilde faa Overhaand, og da man ſaaledes endnu i Norge betragtede Skoterne ſom Kong Edwards Underſaatter og delende Anſvaret med ham for Udeblivelſen af Skatten. At Kong Robert maa have gjort det førſte Skridt til at nærme ſig Kong Haakon, er, ſom nys antydet, utvivlſomt, og Anledningen have formodentlig netop disſe gjenſidige Erſtatningsfordringer og den aarlige Skat givet. Hvorledes Tilnærmelſen er ſkeet, vides ikke, men nærmeſt ligger det at antage, at Robert Bruces egen Syſter, Enkedronning Iſabella, har været den, der førſt indledede den. Og ud paa Høſten 1312, da Kong Edward ſelv ivrigt ønſkede at faa ſluttet Stilſtand med Skotland, og Robert Bruce ganſke havde faaet Overtaget, ſendte Kong Haakon Hr. Bjarne Erlingsſøn og Sira Ivar Olafsſøn ſom Geſandter til Skotland, for at fornye det ældre Forbund og beſtemme det Fornødne angaaende Erſtatnings-Søgsmaalene. Valget af disſe Mænd viſer nokſom, at det var Kongens Henſigt at viſe Robert Bruce ſærdeles Ære, thi Hr. Bjarne var den ældſte og ypperſte af Rigets Baroner, og Sira Ivar næſt Cantſler Aake den fornemſte af de kongelige Cancelli-Klerker; det var formodentlig i Anledning af denne Sendelſe, at han, ſikkert efter et af Kongen ytret Ønſke, havde faaet et Canonicat paa Orknøerne af Biſkop Viljam, der i 1310 var bleven indviet til Biſkop i den ved Døden afgaaede Dolgfinns Sted[2]. Disſe Geſandter ſamledes i de ſidſte Dage af October med Kong Robert og hans Raad i Staden Inverneſs, og her blev den 29de October Tractaten til Perth fornyet og bekræftet[3]. End videre ſluttedes der ſamme Dag et Forliig eller en Overeenskomſt angaaende de nys omtalte Erſtatningsſøgsmaal. Det heder her at Kong Robert erklærede ſig aldeles uvidende om de Uordener, Skoterne ſkulde have begaaet i Orknøerne, og at han gjentagne Gange havde bevidnet dette for Geſandterne, forſikrende dem om ſin Ærbødighed for Norges Konge, men at han dog for at ſtyrke den i fordums Tid oprettede Fred

  1. I Brevet kaldes han med den latinſke Form Patricius de Monte alto.
  2. Ivar kaldes nemlig her „Canonicus i Bergen og Orknø“.
  3. Bekræftelſen med Originalen indtaget, ſe Acts of Parl. of Scotl. I. S. 101, jvfr. ovf. IV. 1. S. 459, Note. Ogſaa Huitfeld omtaler Fornyelſen S.359, men nævner Medbeſeglerne fra 1266 ſom om de beſeglede Fornyelſen.