Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/594

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
572
Haakon Magnussøn.

i Norge og deres Gods dem berøvet af de kongelige Sysselmænd, medens Kongen selv var indenrigs, og at de først efter et langvarigt Fangenskab vare sendte hjem med tomme Hænder, fremdeles at en vis Patrick Mouatt[1], Squire (af Vaaben, Hirdmand) hos Kongen af Skotland, var efter Befaling af den norske Sysselmand paa Orknøerne bleven mishandlet og fængslet og nødt til at løskjøbe sig for 40 Mkr. Sølv. Alt dette var formodentlig skeet, medens det endnu var uvist, om Robert Bruce eller Englænderne vilde faa Overhaand, og da man saaledes endnu i Norge betragtede Skoterne som Kong Edwards Undersaatter og delende Ansvaret med ham for Udeblivelsen af Skatten. At Kong Robert maa have gjort det første Skridt til at nærme sig Kong Haakon, er, som nys antydet, utvivlsomt, og Anledningen have formodentlig netop disse gjensidige Erstatningsfordringer og den aarlige Skat givet. Hvorledes Tilnærmelsen er skeet, vides ikke, men nærmest ligger det at antage, at Robert Bruces egen Syster, Enkedronning Isabella, har været den, der først indledede den. Og ud paa Høsten 1312, da Kong Edward selv ivrigt ønskede at faa sluttet Stilstand med Skotland, og Robert Bruce ganske havde faaet Overtaget, sendte Kong Haakon Hr. Bjarne Erlingssøn og Sira Ivar Olafssøn som Gesandter til Skotland, for at fornye det ældre Forbund og bestemme det Fornødne angaaende Erstatnings-Søgsmaalene. Valget af disse Mænd viser noksom, at det var Kongens Hensigt at vise Robert Bruce særdeles Ære, thi Hr. Bjarne var den ældste og ypperste af Rigets Baroner, og Sira Ivar næst Cantsler Aake den fornemste af de kongelige Cancelli-Klerker; det var formodentlig i Anledning af denne Sendelse, at han, sikkert efter et af Kongen ytret Ønske, havde faaet et Canonicat paa Orknøerne af Biskop Viljam, der i 1310 var bleven indviet til Biskop i den ved Døden afgaaede Dolgfinns Sted[2]. Disse Gesandter samledes i de sidste Dage af October med Kong Robert og hans Raad i Staden Inverness, og her blev den 29de October Tractaten til Perth fornyet og bekræftet[3]. End videre sluttedes der samme Dag et Forliig eller en Overeenskomst angaaende de nys omtalte Erstatningssøgsmaal. Det heder her at Kong Robert erklærede sig aldeles uvidende om de Uordener, Skoterne skulde have begaaet i Orknøerne, og at han gjentagne Gange havde bevidnet dette for Gesandterne, forsikrende dem om sin Ærbødighed for Norges Konge, men at han dog for at styrke den i fordums Tid oprettede Fred

  1. I Brevet kaldes han med den latinske Form Patricius de Monte alto.
  2. Ivar kaldes nemlig her „Canonicus i Bergen og Orknø“.
  3. Bekræftelsen med Originalen indtaget, se Acts of Parl. of Scotl. I. S. 101, jvfr. ovf. IV. 1. S. 459, Note. Ogsaa Huitfeld omtaler Fornyelsen S.359, men nævner Medbeseglerne fra 1266 som om de beseglede Fornyelsen.