Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/593

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
571
1312. Tractat med Skotland til Inverness.

sine Forpligtelser til Norge[1], saaledes er det venteligt, at han selv var meget samvittighedsfuld i saa Henseende, og der er heller ikke Tale om Skattens Udeblivelse førend fra 1307 af, da han døde[2]. Men denne samme Skat maatte derimod give Robert Bruce en velkommen Anledning til at aabne Underhandlinger med Kong Haakon. Om han end ikke nogensinde ventede formelig Understøttelse fra Norge, var det dog altid af største Vigtighed for ham at blive anerkjendt som Konge af en anseet Monarch og træde i diplomatiske Forbindelser med ham, og han var sikkert for klog til ej at benytte Lejligheden, som her tilbød sig. Kong Haakon kunde nemlig her vanskeligt gjøre det første Skridt, hvor megen Beundring han end maa have haft for Kong Robert, men denne kunde derimod lade Kong Haakon melde, at han nu, efter at have gjenoprettet det gamle skotske Rige og befestet sig paa Tronen, var villig til at efterkomme de af hans Forgængere vedtagne Forpligtelser, og saaledes ej alene at fornye Tractaten til Perth og følgelig for Fremtiden at betale Skatten, men ogsaa at udbetale de tilbagestaaende Summer. Modtog Kong Haakon Tilbudet, da erkjendte han ham allerede derved som Konge; men formodentlig har vel Robert Bruce ogsaa fordret en udtrykkelig Anerkjendelse, om denne ikke allerede forhen var given. Paa denne Maade, eller paa det nærmeste saaledes, maa Sagen ogsaa være gaaet til, uagtet ingen udtrykkelig Beretning derom er os levnet; men af de følgende Forhandlinger kunne vi slutte det. Derhos var der og, i de sidste urolige Tider, da Robert Bruce endnu ikke fuldkommen havde befestet sit Herredømme i Landet og derfor ikke kunde sørge’for god Orden paa alle Kanter, forefaldet flere Voldshandlinger mellem Skoter og Nordmænd i og ved Orknøerne, der havde gjensidige Erstatningssøgsmaal til Følge. Saaledes erfares det[3], at endeel Skoter havde herjet paa disse Øer og taget Kong Haakons Ombudsmand, Ridderen Hr. Bjarne[4], til Fange, samt ej alene udplyndret ham, men og nødsaget ham til at udbetale alt hvad han havde samlet af Kongens Landskylder og Indtægter, for at frelse sit Liv. Paa Hjaltland havde ligeledes Skoter anrettet Skade. Derimod klagedes der fra skotsk Side over at nogle Borgere og Kjøbmænd fra St. Andrews vare blevne fængslede

  1. Se ovf. S. 200.
  2. Dette sees af den nedenfor omtalte Qvittering.
  3. Alt dette erfares af den her strax nedenfor omtalte Indentur af 29de Oct. 1312.
  4. I Documentet kaldes han Berneriuus Peff… og Kongens Senescall, hvilket egentlig skulde betyde Drottsete; men formodentlig har han kun været Kongens specielle Ombudsmand, der af Skoterne har faaet Titlen Senescall, thi Assur Jonssøn var Drottsete i Norge. Hvad dette ellers er for en Bjarne Peff..., vides ikke.