Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/593

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
571
1312. Tractat med Skotland til Inverneſs.

ſine Forpligtelſer til Norge[1], ſaaledes er det venteligt, at han ſelv var meget ſamvittighedsfuld i ſaa Henſeende, og der er heller ikke Tale om Skattens Udeblivelſe førend fra 1307 af, da han døde[2]. Men denne ſamme Skat maatte derimod give Robert Bruce en velkommen Anledning til at aabne Underhandlinger med Kong Haakon. Om han end ikke nogenſinde ventede formelig Underſtøttelſe fra Norge, var det dog altid af ſtørſte Vigtighed for ham at blive anerkjendt ſom Konge af en anſeet Monarch og træde i diplomatiſke Forbindelſer med ham, og han var ſikkert for klog til ej at benytte Lejligheden, ſom her tilbød ſig. Kong Haakon kunde nemlig her vanſkeligt gjøre det førſte Skridt, hvor megen Beundring han end maa have haft for Kong Robert, men denne kunde derimod lade Kong Haakon melde, at han nu, efter at have gjenoprettet det gamle ſkotſke Rige og befeſtet ſig paa Tronen, var villig til at efterkomme de af hans Forgængere vedtagne Forpligtelſer, og ſaaledes ej alene at fornye Tractaten til Perth og følgelig for Fremtiden at betale Skatten, men ogſaa at udbetale de tilbageſtaaende Summer. Modtog Kong Haakon Tilbudet, da erkjendte han ham allerede derved ſom Konge; men formodentlig har vel Robert Bruce ogſaa fordret en udtrykkelig Anerkjendelſe, om denne ikke allerede forhen var given. Paa denne Maade, eller paa det nærmeſte ſaaledes, maa Sagen ogſaa være gaaet til, uagtet ingen udtrykkelig Beretning derom er os levnet; men af de følgende Forhandlinger kunne vi ſlutte det. Derhos var der og, i de ſidſte urolige Tider, da Robert Bruce endnu ikke fuldkommen havde befeſtet ſit Herredømme i Landet og derfor ikke kunde ſørge’for god Orden paa alle Kanter, forefaldet flere Voldshandlinger mellem Skoter og Nordmænd i og ved Orknøerne, der havde gjenſidige Erſtatningsſøgsmaal til Følge. Saaledes erfares det[3], at endeel Skoter havde herjet paa disſe Øer og taget Kong Haakons Ombudsmand, Ridderen Hr. Bjarne[4], til Fange, ſamt ej alene udplyndret ham, men og nødſaget ham til at udbetale alt hvad han havde ſamlet af Kongens Landſkylder og Indtægter, for at frelſe ſit Liv. Paa Hjaltland havde ligeledes Skoter anrettet Skade. Derimod klagedes der fra ſkotſk Side over at nogle Borgere og Kjøbmænd fra St. Andrews vare blevne fængſlede

  1. Se ovf. S. 200.
  2. Dette ſees af den nedenfor omtalte Qvittering.
  3. Alt dette erfares af den her ſtrax nedenfor omtalte Indentur af 29de Oct. 1312.
  4. I Documentet kaldes han Berneriuus Peff… og Kongens Seneſcall, hvilket egentlig ſkulde betyde Drottſete; men formodentlig har han kun været Kongens ſpecielle Ombudsmand, der af Skoterne har faaet Titlen Seneſcall, thi Asſur Jonsſøn var Drottſete i Norge. Hvad dette ellers er for en Bjarne Peff..., vides ikke.