Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/588

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
566
Haakon Magnusſøn.


106. Kong Haakons mindre venſkabelige Forhold til det engelſke Hof efter Kong Edward den 1ſtes Død og gode Forſtaaelſe med Kong Robert (Bruce) i Skotland. Tractaten til Perth af 1266 fornyes og en ſærdeles Overeenskomſt ſluttes.


De her beſkrevne Krige og Underhandlinger med Danmarks Konge og Sveriges Fyrſter vare ikke de eneſte udenrigſke Anliggender, der i al denne Tid beſkjeftigede Kong Haakon. Hans Forhold til England og Skotland var ogſaa af den Beſkaffenhed, at det krævede megen Opmerkſomhed og ſtor Forſigtighed, for at man ikke ogſaa ſkulde hjemſøges med Krig fra denne Kant. I den førſte Deel af hans Regjeringstid var Vanſkeligheden ikke ſaa ſtor, thi Kong Edward af England havde i 1299, ſamme Aar Kong Haakon beſteeg Tronen, ſelv egtet den franſke Konges Syſter og ladet ſin Søn feſte hans Datter; han ſtod altſaa nu i det nøjeſte Venſkabsforbund med ham, ſaa at derfor ogſaa Kong Haakon kunde være Ven af dem begge. Og i Skotland, hvor Kong Edward i 1296 havde afſat John Balliol og gjort ſig ſelv til Landets umiddelbare Herre, havde vel den tappre Sir Villjam Wallace i 1297 gjort Opſtand, men allerede i 1298 var han bleven ſlagen ved Falkirk, og kunde ikke holde ſig mod Kongen, der ganſke ſpillede Meſter, iſær efter 1303; Sir Villjam var bleven fangen (1305), ført til London og henrettet[1], og alle Rigets gejſtlige og verdslige Høvdinger havde underkaſtet ſig den engelſke Konge. Men anderledes blev det, da Robert Bruce den yngre, Sønneſøn af den før omtalte Tronprætendent og Søn af den i Aaret 1304 afdøde Robert Bruce, Jarl af Carrick, begyndte en ny Opſtand i 1306 for at befrie Fedrelandet for det engelſke Aag og ſelv beſtige Tronen, hvortil han var nærmeſt arveberettiget. Han ſtod nemlig i det nærmeſte Svogerſkabsforbund med det norſke Kongehuus, da Iſabella, Kong Eriks efterladte Dronning, var hans Syſter, og om Kong Haakon end ikke derved anſaa ſig bunden til ſtrax at gjøre fælles Sag med Robert Bruce mod den mægtige Kong Edward, ſaa

    i Bergen 1340, og ſom om det da behøvede Iſtandſættelſe, altſaa ikke længer var nyt; Saml. til det norſke Folks og Sprogs Hiſtorie V. S. 145. „Vargø“, ikke „Vardø“, er den rette Form af Øens (og nu Byens) Navn; den ſedvanlige Udtale er „Vaarø“, men ogſaa Finnerne kalde den Vargaf.

  1. Hans gruſomme Henrettelſe omtales ogſaa i de isl. Annaler, men er urigtigt henført til 1306, formodentlig fordi Efterretningen da førſt ſom til Island; der ſtaar: Kong Edward i England lod dræbe Villjam Vaſi (ſaaledes ſkrives Navnet) og hugge i Stykker og ſende Stykkerne rundt om overalt i England (Langebek Scr. r. D. III. 127). Dette viſer, at man paa Island og i Norge har fulgt disſe Begivenheder med ſærdeles Opmerkſomhed.