Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/583

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
561
1313. Endelig Fred i Helsingborg.

seer man altsaa, at Hertug Erik under sin Udenlandsrejse maa have maget det saaledes, at Dispensation negtedes). Endelig skulle de svenske Hertuger, efter tre Maaneders Tilsigelse, tjene Nikolas af Werle i tre Maaneder med 100 Mand paa egen Bekostning, kun ikke mod Kong Erik.

3. Ingen af de contraherende Herrer skal tage den andens Mænd og Tjenere i sin Tjeneste eller forholde dem for deres rette Herre.

4. Hertugernes Forlening med Nordre-Halland skal staa ved Magt, efter som Kong Eriks Brev melder.

5. Kommer der fremdeles nogen Trætte paa mellem de her nævnte Parter, skal den afgjøres ved Compromis; dertil nævne Kongerne Erik og Byrge, Hertug Christopher og Nikolas Fyrst Henrik af Meklenburg og Biskop Olaf af Roeskilde, men Kong Haakon og de svenske Hertuger Grev Gerhard Gerhardssøn og Gerhard af Rendsburg, Herrer af Holsten[1]. Disse fire Herrer skulle inden fire Maaneder søge at forlige dem; kunne de ikke det, skulle de under Eed erklære hvad de kjende for Ret, og derefter skulle Parterne rette sig.

6. De svenske Hertuger skulle til førstkommende Mariemesse sidre (8de September) følge Jomfru Sophia til Ethraby og overgive hende til Kong Eriks Sendebud. Førstkommende Mariemesse fyrre (15de August) skal Hertug Erik i Ljodhuus give Kong Eriks Sendebud Forsikring herpaa, og tillige gjøre sin Eed paa, at han ej har forladt hende for nogen Udyds Skyld, og de Riddere, som ikke for have givet Forløfte for hine Udbetalinger, skulle da gjøre det.

Tractaten forsynedes som sedvanligt med Fleres Forløfte og Medbesegling. Og derforuden synes det, som om Hertug Erik har givet Danekongen en særskilt Forsikring om at skulle staa ham bi mod alle og enhver, undtagen mod sine Venner, i hvilket Tilfælde han dog inden to Maaneder skulde søge at megle en venlig Forligelse, og hvis dette ikke lykkedes, tage Kongens Parti; han skulde heller ikke lokke Kongens Vasaller til sig eller staa dem bi mod Kongen, men forfølge dennes Uvenner som sine egne[2].

    Theologus. Men just heraf seer man og at man ej er paa det Rene med, hvo hans Hustru var; det er desuden heel troligt, at hiint „Werteburg“ ikke er andet end „Werle“, og at Richiza ogsaa har haft Navnet Adelheid.

  1. Disse to Gerharder maa have været Fader og Søn, Grev Gerhard II. af Rendsborg og Sønnen, der var eller blev Gejstlig.
  2. Denne Forpligtelse af Hertug Erik meddeler Huitfeld S. 365 umiddelbart efter Hovedfredsfordraget uden nogen Afbrydelse, ja uden engang at begynde ny Linje, og tilføjer derpaa ny Datering, Kolding Fredag før Marine Magdalenæ Dag 1313. Men her er det tydeligt, at Huitfeld, uvist hvorledes,