Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/583

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
561
1313. Endelig Fred i Helſingborg.

ſeer man altſaa, at Hertug Erik under ſin Udenlandsrejſe maa have maget det ſaaledes, at Dispenſation negtedes). Endelig ſkulle de ſvenſke Hertuger, efter tre Maaneders Tilſigelſe, tjene Nikolas af Werle i tre Maaneder med 100 Mand paa egen Bekoſtning, kun ikke mod Kong Erik.

3. Ingen af de contraherende Herrer ſkal tage den andens Mænd og Tjenere i ſin Tjeneſte eller forholde dem for deres rette Herre.

4. Hertugernes Forlening med Nordre-Halland ſkal ſtaa ved Magt, efter ſom Kong Eriks Brev melder.

5. Kommer der fremdeles nogen Trætte paa mellem de her nævnte Parter, ſkal den afgjøres ved Compromis; dertil nævne Kongerne Erik og Byrge, Hertug Chriſtopher og Nikolas Fyrſt Henrik af Meklenburg og Biſkop Olaf af Roeskilde, men Kong Haakon og de ſvenſke Hertuger Grev Gerhard Gerhardsſøn og Gerhard af Rendsburg, Herrer af Holſten[1]. Disſe fire Herrer ſkulle inden fire Maaneder ſøge at forlige dem; kunne de ikke det, ſkulle de under Eed erklære hvad de kjende for Ret, og derefter ſkulle Parterne rette ſig.

6. De ſvenſke Hertuger ſkulle til førſtkommende Mariemesſe ſidre (8de September) følge Jomfru Sophia til Ethraby og overgive hende til Kong Eriks Sendebud. Førſtkommende Mariemesſe fyrre (15de Auguſt) ſkal Hertug Erik i Ljodhuus give Kong Eriks Sendebud Forſikring herpaa, og tillige gjøre ſin Eed paa, at han ej har forladt hende for nogen Udyds Skyld, og de Riddere, ſom ikke for have givet Forløfte for hine Udbetalinger, ſkulle da gjøre det.

Tractaten forſynedes ſom ſedvanligt med Fleres Forløfte og Medbeſegling. Og derforuden ſynes det, ſom om Hertug Erik har givet Danekongen en ſærſkilt Forſikring om at ſkulle ſtaa ham bi mod alle og enhver, undtagen mod ſine Venner, i hvilket Tilfælde han dog inden to Maaneder ſkulde ſøge at megle en venlig Forligelſe, og hvis dette ikke lykkedes, tage Kongens Parti; han ſkulde heller ikke lokke Kongens Vaſaller til ſig eller ſtaa dem bi mod Kongen, men forfølge dennes Uvenner ſom ſine egne[2].

    Theologus. Men juſt heraf ſeer man og at man ej er paa det Rene med, hvo hans Huſtru var; det er desuden heel troligt, at hiint „Werteburg“ ikke er andet end „Werle“, og at Richiza ogſaa har haft Navnet Adelheid.

  1. Disſe to Gerharder maa have været Fader og Søn, Grev Gerhard II. af Rendsborg og Sønnen, der var eller blev Gejſtlig.
  2. Denne Forpligtelſe af Hertug Erik meddeler Huitfeld S. 365 umiddelbart efter Hovedfredsfordraget uden nogen Afbrydelſe, ja uden engang at begynde ny Linje, og tilføjer derpaa ny Datering, Kolding Fredag før Marine Magdalenæ Dag 1313. Men her er det tydeligt, at Huitfeld, uviſt hvorledes,