Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/584

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
562
Haakon Magnusſøn.


Denne Fredsſlutning blev virkelig af ſtørre Varighed end de foregaaende og endte i det mindſte for Norges og Danmarks Vedkommende fuldſtændigt den langvarige Krig, der med forſkjellige Mellemrum havde vedvaret ſaa godt ſom lige ſiden Kong Magnus’s Dage, og i det mindſte ſiden Kong Erik Chriſtophersſøns Drab. Vel bevirkede Kong Byrges Fremferd mod ſine Brødre, der i det Følgende ſkal omtales, for en kort Tid en ny Opblusſen af Fiendtligheder mellem Sverige og Danmark, hvori og tildeels Kong Haakon blev reven med, men Sagen var dog ikke hans egen, og Fredsſtilſtanden, i det mindſte med Danmark, leed dog idet Hele taget ingen ſynderlig Afbrydelſe, ſaa længe Kong Haakon levede.

Længer ud paa Sommeren eller rettere ved Begyndelſen af Høſten bleve de tvende unge nygifte Hertuginder afſendte til ſine Mænd. Disſe havde allerede i længere Tid gjort ſtore Forberedelſer til deres feſtlige Modtagelſe. Ved Pintſetid, fortæller Riimkrøniken, lod Hertugen hugge Tømmer og drage til Ljodhuus for der at opføre en ſtor og prægtig Gjeſtebudsſal; der var mange Tømmermænd, med en Meſter i Spidſen, til at udføre Arbejdet, men det varede dog længe, før den blev ferdig; da var den og faa prægtig, „at om den ſkulde ſælges for Penge, maatte den koſte 1000 Mkr.“ Den blev indvendig betrukken med Klæde, Baldakin og Sindal[1]; ſtore Kjeldere vare indrettede dertil og fyldte med ypperlige Vine og anden Drik. Kong Haakon, heder det, tog da

    har faaet et urigtigt Datum, nemlig det, der henhører til hans ſenere Forpligtelſe i Kolding af 19de Juli 1314 (Dipl. Norv. III. 102), thi dette er netop dateret „Fredag før Mariæ Magdalena Dag“, og det er lidet ſandſynligt, at han netop paa ſamme Ugedag før Feſtdagen og paa ſamme Sted i to Aar efter hinanden ſkulde have udſtedt Forſkrivninger. Net viſer dog Indholdet af den oven anførte Forſkrivning, at den ligefrem er et Tillæg til Hovedfredsſlutningen af 1313 for Hertug Eriks perſonlige Vedkommende; det rimeligſte er altſaa, at den er udſtedt i Helſingborg ſamtidigt med Hovedtractaten, men at Huitfeld ved en Skjødesløshedsfejl har ſat det Datum, der tilhører Forſkrivningen af 1314. Det lader endog til, at Danekongen ej engang var i Kolding den 20de Juli 1313, da det udtrykkeligt heder, at han førſt i Auguſt gik over til Jylland (Suhm XI. 700); og Hertug Erik var vel i denne Tid aldeles optagen med Forberedelſerne til ſin Huſtrus feſtlige Modtagelſe.

  1. Her tilføjer Riimkrønikens naive Forfatter Følgende, hvorved han viſer, at han var et Øjevidne til alt dette:

    „ſwa widt jag har om landit farit,
    jag ſåg aldrig annan ſlik,
    ſwa war han ſtor och höfwelik;
    den tid han war aller reda,
    da lät man han innan bereda
    med kläde och med baldakin,