Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/584

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
562
Haakon Magnussøn.


Denne Fredsslutning blev virkelig af større Varighed end de foregaaende og endte i det mindste for Norges og Danmarks Vedkommende fuldstændigt den langvarige Krig, der med forskjellige Mellemrum havde vedvaret saa godt som lige siden Kong Magnus’s Dage, og i det mindste siden Kong Erik Christopherssøns Drab. Vel bevirkede Kong Byrges Fremferd mod sine Brødre, der i det Følgende skal omtales, for en kort Tid en ny Opblussen af Fiendtligheder mellem Sverige og Danmark, hvori og tildeels Kong Haakon blev reven med, men Sagen var dog ikke hans egen, og Fredsstilstanden, i det mindste med Danmark, leed dog idet Hele taget ingen synderlig Afbrydelse, saa længe Kong Haakon levede.

Længer ud paa Sommeren eller rettere ved Begyndelsen af Høsten bleve de tvende unge nygifte Hertuginder afsendte til sine Mænd. Disse havde allerede i længere Tid gjort store Forberedelser til deres festlige Modtagelse. Ved Pintsetid, fortæller Riimkrøniken, lod Hertugen hugge Tømmer og drage til Ljodhuus for der at opføre en stor og prægtig Gjestebudssal; der var mange Tømmermænd, med en Mester i Spidsen, til at udføre Arbejdet, men det varede dog længe, før den blev ferdig; da var den og faa prægtig, „at om den skulde sælges for Penge, maatte den koste 1000 Mkr.“ Den blev indvendig betrukken med Klæde, Baldakin og Sindal[1]; store Kjeldere vare indrettede dertil og fyldte med ypperlige Vine og anden Drik. Kong Haakon, heder det, tog da

    har faaet et urigtigt Datum, nemlig det, der henhører til hans senere Forpligtelse i Kolding af 19de Juli 1314 (Dipl. Norv. III. 102), thi dette er netop dateret „Fredag før Mariæ Magdalena Dag“, og det er lidet sandsynligt, at han netop paa samme Ugedag før Festdagen og paa samme Sted i to Aar efter hinanden skulde have udstedt Forskrivninger. Net viser dog Indholdet af den oven anførte Forskrivning, at den ligefrem er et Tillæg til Hovedfredsslutningen af 1313 for Hertug Eriks personlige Vedkommende; det rimeligste er altsaa, at den er udstedt i Helsingborg samtidigt med Hovedtractaten, men at Huitfeld ved en Skjødesløshedsfejl har sat det Datum, der tilhører Forskrivningen af 1314. Det lader endog til, at Danekongen ej engang var i Kolding den 20de Juli 1313, da det udtrykkeligt heder, at han først i August gik over til Jylland (Suhm XI. 700); og Hertug Erik var vel i denne Tid aldeles optagen med Forberedelserne til sin Hustrus festlige Modtagelse.

  1. Her tilføjer Riimkrønikens naive Forfatter Følgende, hvorved han viser, at han var et Øjevidne til alt dette:

    „swa widt jag har om landit farit,
    jag såg aldrig annan slik,
    swa war han stor och höfwelik;
    den tid han war aller reda,
    da lät man han innan bereda
    med kläde och med baldakin,