Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/570

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
548
Haakon Magnusſøn.

Morgengave og Livgeding[1]. Ogſaa Byrge vendte nu tilbage til Sverige og tog uden Hinder ſin Deel af Riget i Beſiddelſe. Og til den beſtemte Tid, ſom det lader, blev Sophia bragt til Halland og derfra til Sverige for at opdrages, maaſkee hos Hertug Eriks Moder, Dronning Helvig, ſom endnu levede[2]. Freden ſyntes altſaa nu at være nogenledes gjenoprettet over hele Norden.

105. Kong Haakon og Hertug Erik nærme ſig atter hinanden. De ſvenſke Hertuger egte de norſke Kongedøtre. Endelig Fred i Helſingborg.


Kong Haakons Forventninger om at Hertugerne ſamvittighedsfuldt vilde iagttage de vedtagne Fredsartikler kunne dog vel neppe have været ſynderlig ſtore; det viſer allerede den af ham fra Kjøbenhavn til Helſingborg overſendte Tillægsſkrivelſe. I de til vor Tid opbevarede Afſkrifter af Fredstractaten eller rettere af Udkaſtet til denne findes ingen beſtemt Tid angiven, naar Kongehelle Slot ſkulde overgives; var nu dette heller ikke beſtemt i Hoveddocumentet, ſaa ſtod Adgangen fremdeles aaben for Hertug Erik til under alſkens Paaſkud at forhale Overgivelſen, og ſaaledes ſynes han og at have baaret ſig ad, i det mindſte er det ſikkert nok, at Slottet ikke blev overgivet. Af det lidet, vi erfare om hvad Kong Haakon tog ſig for i den nærmeſt efter Fredsſlutningen følgende Tid, maa man formode, at han en Stund temmelig taalmodigt ventede paa at Hertugen ſkulde opfylde ſine Forpligtelſer. Han begav ſig til Bergen[3], hvor hans Nærværelſe maaſkee var nødvendig deels for at bringe nogle langvarige Stridigheder mellem Biſkoppen og de tydſke Vinterſiddere (hvorom nedenfor) til Ende, deels for at tage Forholdsregler med Henſyn til Skatten fra Finnmarken, der nu i mange Aar var udebleven, viſtnok paa Grund af Karelernes og Rusſernes gjentagne Indfald. Til at hente Skatten ſendte han nu den anſeede Islænding Gisſur Gaut, der i nogen Tid havde været hos ham og formodentlig havde udmerket ſig i Krigen mod Hertug Erik 1309, ſiden det berettes, at han da blev gjort til Hirdmand. Med Gisſur fulgte en vis Valtyr, kaldet Prettapaals-Broder, der ogſaa ſynes at have været en Islænding[4]. Hvad der kan have bevæget Kongen til juſt at benytte Islændinger til

  1. Huitfeld S. 351.
  2. Dipl. Sv. No. 1798.
  3. Vi have intet af Haakon efter Mødet i Helſingborg og Kjøbenhavn udſtedt Brev førend et fra Fane ved Bergen, dateret 10de November 1310, Dipl. Norv. II. 104.
  4. De isl. Annaler.