Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/569

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
547
1310. Fred til Helſingborg.

Byrge fik Helſingeland, Fjadrundaland med tre Hereder i Veſtmanland, alt hvad der hørte til Strengnes Biſkopsdømme, altſaa Nerike og Sødermanland med Nykøpings Slot, Øſtergøtland med Stekeborg, Viſingsø, Finnveden, Verend, Gotland og Visby, og Viborg Slot i Finnland ſamt flere enkelte Godſer, foruden hans Patrimonialgodſer. Alt det øvrige af Sverige ſkulde tilhøre de to andre Brødre. Man havde ſaaledes klogeligt ſørget for, at de fleſte af Kong Byrges Beſiddelſer laa fjernt fra den danſke Grændſe og dertil adſpredt. Det nys paabegyndte Slot ved Norrkøping ſkulde nedrives; hverken Kongen eller Hertugerne maatte bygge nye Slotte; heller ikke maatte de ſælge, afhænde eller pantſætte Slotte eller Beſiddelſer. Naar den ene af Hertugerne døde, ſkulde den anden arve alle hans Beſiddelſer. Kongen ſkulde intet have at raade i Hertugernes Beſiddelſer uden over ſine egne Mænd, og Hertugerne ligeledes ej i Kongens. For øvrigt ſkulde der være beſtandig Fred og Enighed mellem Brødrene og deres Mænd. Selv foranſtaltede Hertugerne endnu ikke nogen Deling mellem ſig indbyrdes. Dette opſatte de, indtil de vare blevne gifte. For Reſten erfarer man ikke, hvorledes det gik med Hertug Valdemars Trolovelſe, om ogſaa den hævedes, fordi Hertug Erik fraſagde ſig Ingebjørgs Haand. Nødvendigt var det ingenlunde, tvertimod ſkulde det ſynes ſom om man ſærdeles maatte have ønſket at denne Forbindelſe vedblev, da Freden mellem Rigerne derved ſaa meget bedre ſikredes. Dog nævnes der intet derom, og man maa næſten antage at den betragtedes ſom ophævet af ſig ſelv, da Eriks Trolovelſe med den anden Kongedatter hævedes. Strax efter, ſom det ſynes, ſkiltes man ad; den 9de Auguſt finde vi Hertugerne i Arboga, hvor Erik udſtedte et Brev angaaende ſin tilkommende Brud, Jomfru Sophias,

    den af Kong Byrge til Hertugerne udſtedte Gjenpart, medens Huitfelds Uddrag er efter Hertugernes Gjenbrev til Byrge, ligeledes henhørende til dennes medbragte Archiv, er det dog aabenbart, at de ej kunne være udferdigede under forſkjelligt Datum, og da Huitfelds Uddrag i mange Stykker viſer ſig at være overvættes ſkjødesløſt og fejlfuldt (der ſtaar f. Ex. „Nykøping Slot“ iſtf. „Viborg Slot“, ſenere „Nykøping“ iſtf. „Norrkøping“; „Herr Halby“ iſtf. „domina Hadhuig“, d. e. Enken efter Thorgils Knutsſøn, Hedevig af Ravensberg„ der hos Lamey, Geſch. der Grafen v. Ravensberg S. 115 endnu i 1346 omtales ſom „Hatewyg de frouw van Sweden“), har man ogſaa fuld Ret til at antage Dagen for fejlagtig. For Reſten er ogſaa Aftrykket i Dipl. Sv. kun efter et Uddrag eller en Regiſtratur, ſom man af Indledningsordene ſeer. Der ſtaar her XIII. Kal. Aug., hvilket neppe kan have ſtaaet i Originalen, hvor denne Dag vilde have været betegnet St. Margretes Dag; da man nu finder, at man ſenere i Danmark, urigtigt følgende tydſke Kalendariet, har antaget Margretedagen for den 13de iſtf. den 20de, er det ej uſandſynligt, at Huitfelds Skriver har ſat den 13de, og at dette fejlagtigt er gjengivet i Trykken ſom 15de. Thi i den Tids Skrift vare 3 og 5 meget lige.