Byrge fik Helsingeland, Fjadrundaland med tre Hereder i Vestmanland, alt hvad der hørte til Strengnes Biskopsdømme, altsaa Nerike og Sødermanland med Nykøpings Slot, Østergøtland med Stekeborg, Visingsø, Finnveden, Verend, Gotland og Visby, og Viborg Slot i Finnland samt flere enkelte Godser, foruden hans Patrimonialgodser. Alt det øvrige af Sverige skulde tilhøre de to andre Brødre. Man havde saaledes klogeligt sørget for, at de fleste af Kong Byrges Besiddelser laa fjernt fra den danske Grændse og dertil adspredt. Det nys paabegyndte Slot ved Norrkøping skulde nedrives; hverken Kongen eller Hertugerne maatte bygge nye Slotte; heller ikke maatte de sælge, afhænde eller pantsætte Slotte eller Besiddelser. Naar den ene af Hertugerne døde, skulde den anden arve alle hans Besiddelser. Kongen skulde intet have at raade i Hertugernes Besiddelser uden over sine egne Mænd, og Hertugerne ligeledes ej i Kongens. For øvrigt skulde der være bestandig Fred og Enighed mellem Brødrene og deres Mænd. Selv foranstaltede Hertugerne endnu ikke nogen Deling mellem sig indbyrdes. Dette opsatte de, indtil de vare blevne gifte. For Resten erfarer man ikke, hvorledes det gik med Hertug Valdemars Trolovelse, om ogsaa den hævedes, fordi Hertug Erik frasagde sig Ingebjørgs Haand. Nødvendigt var det ingenlunde, tvertimod skulde det synes som om man særdeles maatte have ønsket at denne Forbindelse vedblev, da Freden mellem Rigerne derved saa meget bedre sikredes. Dog nævnes der intet derom, og man maa næsten antage at den betragtedes som ophævet af sig selv, da Eriks Trolovelse med den anden Kongedatter hævedes. Strax efter, som det synes, skiltes man ad; den 9de August finde vi Hertugerne i Arboga, hvor Erik udstedte et Brev angaaende sin tilkommende Brud, Jomfru Sophias,
den af Kong Byrge til Hertugerne udstedte Gjenpart, medens Huitfelds Uddrag er efter Hertugernes Gjenbrev til Byrge, ligeledes henhørende til dennes medbragte Archiv, er det dog aabenbart, at de ej kunne være udferdigede under forskjelligt Datum, og da Huitfelds Uddrag i mange Stykker viser sig at være overvættes skjødesløst og fejlfuldt (der staar f. Ex. „Nykøping Slot“ istf. „Viborg Slot“, senere „Nykøping“ istf. „Norrkøping“; „Herr Halby“ istf. „domina Hadhuig“, d. e. Enken efter Thorgils Knutssøn, Hedevig af Ravensberg„ der hos Lamey, Gesch. der Grafen v. Ravensberg S. 115 endnu i 1346 omtales som „Hatewyg de frouw van Sweden“), har man ogsaa fuld Ret til at antage Dagen for fejlagtig. For Resten er ogsaa Aftrykket i Dipl. Sv. kun efter et Uddrag eller en Registratur, som man af Indledningsordene seer. Der staar her XIII. Kal. Aug., hvilket neppe kan have staaet i Originalen, hvor denne Dag vilde have været betegnet St. Margretes Dag; da man nu finder, at man senere i Danmark, urigtigt følgende tydske Kalendariet, har antaget Margretedagen for den 13de istf. den 20de, er det ej usandsynligt, at Huitfelds Skriver har sat den 13de, og at dette fejlagtigt er gjengivet i Trykken som 15de. Thi i den Tids Skrift vare 3 og 5 meget lige.
