vedtagne mellem Kong Magnus og Kong Valdemar (se ovf. IV. 1. S. 645); samt derhos, at Hertug Valdemar, Kong Erik og Grev Gerhard med oprakte Fingre skulde sverge paa, at Hertug Erik ikke herefter vilde begjære hans Datter Ingebjørg til Egte, uanseet hvad tidligere Løfter og Trolovelser der var indgaaet mellem dem, og endelig, at al Strid, der havde været mellem Nordmænd og Svenske og omvendt, eller herefter maatte forekomme mellem Daner, Nordmænd og Svenske, skulde paadømmes efter Landenes Love, og dog den bestandige Fred ifølge Tractaten vedblive mellem de tre Riger. Med Kongen beseglede Biskop Ketil, Hr. Bjarne Erlingssøn, Hr. Thore Haakonssøn og tre andre Herrer, hvoriblandt Bjarne Audunssøn, dette Brev[1]. Man maa antage at det toges til Følge, og at de af Kongen paastaaede Forklaringer og Tillæg enten ere optagne i det endelige Fredsdocument, hvoraf der nu ej længer findes nogen Gjenpart, eller at de særskilt have været vedtagne af de øvrige Parter og vedføjede Hoveddocumentet. I første Fald kan Kong Haakons Ratification paa dette neppe være indløben førend i det mindste een Dag senere; i det andet Fald maa han have sendt sin Ratification samtidigt med hiin Skrivelse, og med Befaling til sin Fuldmægtig, ikke at udlevere den eller besegle Tractaten, førend Puncterne vare vedtagne. Strax efter synes han at være rejst tilbage til Norge, uden at have mere med Underhandlingen at bestille, hvilket man vel neppe kan tilskrive andet end Misfornøjelse med deres endelige Resultat. Kong Erik og de øvrige forbleve længer samlede for at aftale det nærmere med Hertug Eriks Festemaal og ordne det endelige Forliig mellem Kong Byrge og hans Brødre. Endnu selvsamme Dag, som Fredsacten besegledes, forlenede Kong Erik Hertugerne med Nordre-Halland, under Betingelse af at de overholdt alt hvad der nu var blevet aftalt[2], hvorhos han hjalp Kong Byrge med et Laan af 10000 Mkr. reent Sølv paa tre Aar, formodentlig for at denne ved sin Tilbagekomst til Sverige kunde optræde paa en nogenlunde sømmelig Maade[3]. Dagen efter Fredens Afslutning lovede Gerv Gerhard i et aabent Brev[4], at Sophia af Werle skulde i Falkenberg blive overgiven til Hertug Erik paa førstkommende Mortensdag (11te November), og den 20de Juli besegledes det Document, der forordnede, hvor stor Deel af Sverige enhver af de tre Brødre skulde have[5].
- ↑ Huitfeld S. 350.
- ↑ Sammesteds.
- ↑ Sammesteds S. 349.
- ↑ Brev af Løverdag før Mar. Magd., eller 18de Juli, Huitfeld S. 350.
- ↑ Huitfeld henfører i sit Uddrag (S. 346, 347) dette Brev til den 15de Juli, medens det fuldstændige Actstykke i Dipl. Sv. 4690 er dateret XIII. Kal. Aug., altsaa 20de Juli. Uagtet det nu vistnok sees af Indholdet, at Dipl. Sv. har
