Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/568

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
546
Haakon Magnusſøn.

vedtagne mellem Kong Magnus og Kong Valdemar (ſe ovf. IV. 1. S. 645); ſamt derhos, at Hertug Valdemar, Kong Erik og Grev Gerhard med oprakte Fingre ſkulde ſverge paa, at Hertug Erik ikke herefter vilde begjære hans Datter Ingebjørg til Egte, uanſeet hvad tidligere Løfter og Trolovelſer der var indgaaet mellem dem, og endelig, at al Strid, der havde været mellem Nordmænd og Svenſke og omvendt, eller herefter maatte forekomme mellem Daner, Nordmænd og Svenſke, ſkulde paadømmes efter Landenes Love, og dog den beſtandige Fred ifølge Tractaten vedblive mellem de tre Riger. Med Kongen beſeglede Biſkop Ketil, Hr. Bjarne Erlingsſøn, Hr. Thore Haakonsſøn og tre andre Herrer, hvoriblandt Bjarne Audunsſøn, dette Brev[1]. Man maa antage at det toges til Følge, og at de af Kongen paaſtaaede Forklaringer og Tillæg enten ere optagne i det endelige Fredsdocument, hvoraf der nu ej længer findes nogen Gjenpart, eller at de ſærſkilt have været vedtagne af de øvrige Parter og vedføjede Hoveddocumentet. I førſte Fald kan Kong Haakons Ratification paa dette neppe være indløben førend i det mindſte een Dag ſenere; i det andet Fald maa han have ſendt ſin Ratification ſamtidigt med hiin Skrivelſe, og med Befaling til ſin Fuldmægtig, ikke at udlevere den eller beſegle Tractaten, førend Puncterne vare vedtagne. Strax efter ſynes han at være rejſt tilbage til Norge, uden at have mere med Underhandlingen at beſtille, hvilket man vel neppe kan tilſkrive andet end Misfornøjelſe med deres endelige Reſultat. Kong Erik og de øvrige forbleve længer ſamlede for at aftale det nærmere med Hertug Eriks Feſtemaal og ordne det endelige Forliig mellem Kong Byrge og hans Brødre. Endnu ſelvſamme Dag, ſom Fredsacten beſegledes, forlenede Kong Erik Hertugerne med Nordre-Halland, under Betingelſe af at de overholdt alt hvad der nu var blevet aftalt[2], hvorhos han hjalp Kong Byrge med et Laan af 10000 Mkr. reent Sølv paa tre Aar, formodentlig for at denne ved ſin Tilbagekomſt til Sverige kunde optræde paa en nogenlunde ſømmelig Maade[3]. Dagen efter Fredens Afſlutning lovede Gerv Gerhard i et aabent Brev[4], at Sophia af Werle ſkulde i Falkenberg blive overgiven til Hertug Erik paa førſtkommende Mortensdag (11te November), og den 20de Juli beſegledes det Document, der forordnede, hvor ſtor Deel af Sverige enhver af de tre Brødre ſkulde have[5].

  1. Huitfeld S. 350.
  2. Sammeſteds.
  3. Sammeſteds S. 349.
  4. Brev af Løverdag før Mar. Magd., eller 18de Juli, Huitfeld S. 350.
  5. Huitfeld henfører i ſit Uddrag (S. 346, 347) dette Brev til den 15de Juli, medens det fuldſtændige Actſtykke i Dipl. Sv. 4690 er dateret XIII. Kal. Aug., altſaa 20de Juli. Uagtet det nu viſtnok ſees af Indholdet, at Dipl. Sv. har