denne Sendelse, har man ingen som helst Kundskab om. Maaskee har det været ganske tilfældigt, men det viser i alle Fald, at Kongen maa have haft gode Tanker om disse Islændingers Mod og Dygtighed, hvilke gode Tanker de ogsaa ganske retfærdiggjorde. Fra Bergen vendte Kongen endnu før Juul[1] tilbage til Oslo, hvor han formodentlig tilbragte Julen, og drog derfra i Februar[2] eller først i Marts til Nidaroos, hvor maaskee Anliggender, der vare en Følge af den daværende Vacance ved Erkestolen, krævede hans Nærværelse. Thi vistnok var allerede Jørunds Eftermand valgt, nemlig den oftere omtalte Eilif Arnessøn Kortin, men han var endnu ikke indviet og opholdt sig neppe engang i Throndhjem; i August 1309 begav han sig nemlig til Bergen, for derfra at rejse til Curien efter Pallium, men maatte formedelst den sildige Aarstid udsætte Rejsen[3]; i Begyndelsen af Vintren drog han til Østlandet, hvor han rimeligviis tilbragte Julen i Tunsberg, sammen med Kongen, og da han her senere (20de Januar 1310) modtog Pave Clemens’s Indkaldelse til det almindelige Concilium, der i Anledning af Tempel-Ordenens Ophævelse skulde holdes i Vienne[4] førstkommende October, var det naturligt, at han end videre udsatte sin Rejse indtil da, for at afgjøre begge Anliggender paa een Gang. Men Conciliet selv blev ved Skrivelse af 4de October udsat endnu et Aar, og dette forlængede ogsaa Eilifs Ophold hjemme i Norge som Electus i lige saa lang Tid. Man finder ingensteds udtrykkeligt omtalt, at han i denne Mellemtid vendte tilbage til Nidaroos. Derimod er det sandsynligt, at han var tilstede i Oslo, da Kong Haakon den 13de Januar 1310, kort førend sit Tog til Elven, fuldstændigt tilbagekaldte og casserede den Overeenskomst med Erkebiskop Jørund, hvorved denne blev Kongedømmets Jarl og Vasall. Han erklærede, heder det her, denne Handling af Erkebiskop Jørund og Capitlet for ugyldig og casserede den ifølge Retfærdighedens Bud til Guds og Kirkens Ære, og især for Jomfru Marias og Norges Patron, sin Frænde St. Olafs Skyld, idet han ved nærværende pragmatiske Sanction bestemte at Erkebiskoppen i Nidaroos herefter ikke var skyldig at gjøre mere for Kongedømmet og Kronen, end hans Forgængere havde plejet efter de canoniske Love, Norges Lov og ældgammel Skik[5]. Dette
- ↑ Den 30te Novbr. var han paa Fitje, paa Storden i Søndhordland, altsaa paa Sejladsen til Viken, Dipl. Norv. II. 105.
- ↑ Den 31te Januar var Kongen endnu i Oslo, Dipl. Norv. II. 106.
- ↑ Den 1ste September ankom han til Bergen, Suhm XI. 631, efter Barthol. E. 317.
- ↑ Isl. Annaler ved 1310.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 125.
