Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/564

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
542
Haakon Magnusſøn.

vel ikke udtrykkeligt, da vi kun erfare hans endelige Svar, „at alt fik blive ſaaledes, ſom hans Broder, Kongen af Danmark, vilde“. Men dette Svar kjender man, vel at merke, kun af et Vidnesbyrd, ſom Biſkop Chriſtjern et Par Aar efter aflagde[1], og hvor der hverken tales om de forudgangne Forhandlinger eller om de øvrige Betingelſer. Og ſaa meget ſeer man, at Danekongen ej var uden Frygt for at Kong Haakon ſkulde tage Anmodningen ilde op; ſandſynligviis har han ogſaa i Førſtningen taget den ilde op og ſagt reent ud Nej, ſaa at Kong Erik førſt efter lang Talen frem og tilbage har faaet udvirket hans Samtykke; men dette var noget, der ej kunde blive omtalt i Vidnesbyrdet. Man kan tillige ſlutte af de følgende Forhandlinger, at Kong Haakon ikke har givet ſit Samtykke uden mod det aldeles beſtemte Tilſagn om i det mindſte at faa Kongehelle Slot med Tilbehør tilbage. Thi dette, ſom en Deel af ſelve Norge, kunde han umuligt lade Hertug Erik længer beholde, ſaa længe denne ikke mere ſkulde være et Medlem af hans Familie, men blive Norge ganſke uvedkommende. Man kan heller ikke forklare hans Føjelighed med Henſyn til Halland paa anden Maade, end at Danekongen har givet ham deſto ſikrere Tilſagn om hiint Slot. Thi det var det vigtigſte, og hvad han ogſaa ſelv havde den ubeſtrideligſte Ret til at fordre; hvad Halland angaar, ſaa indſaa han vel endog, at naar Danekongen, ſom den rette Leensherre, og de ſvenſke Hertuger førſt vare blevne enige om at disſe ſkulde beholde det, vilde det være umuligt for ham at tiltvinge ſig det, og at han ſaaledes gjorde bedſt i at frelſe hvad der kunde frelſes, og holde nogenlunde gode Miner til ſlet Spil. Men at han følte ſig meget krænket over at være bleven ſaaledes, man kunde ſige, overliſtet, og at hans Mistro til Hertugerne om muligt endog fordobleledes, ſeer man af hans hele Holdning under det paafølgende Møde i Helſingborg. Hid begav han ſig, ſom man maa formode, i Følge med Danekongen, der ogſaa ledſagedes af Kong Byrge, Hertug Chriſtopher, Grev Gerhard af Holſten og Henrik af Meklenburg, ſamt viſtnok i det mindſte et Par Biſkopper og mange Riddere. Med Hertugerne havde Erkebiſkoppen af Upſala og Biſkopperne af Skara og Vegſjø indfundet ſig, foruden mange verdslige Herrer fra Sverige; derhos mødte mange af Kong Byrges Tilhængere. Forſamlingen var ſaaledes baade talrig og glimrende. Førſt og fremſt ſkreed man nu til den egentlige Fredsmegling. Hvor længe Underhandlingerne derom varede, eller hvad Paaſtande der blev gjort paa begge Sider, vides ikke nøje; et Forſlag til den endelige Tractat, udſtedt og beſeglet af Kong Erik af Danmark, Kong Haakon af Norge, Hertug Chriſtopher, Grev Gerhard og Hr.

  1. Huitfeld S. 364, jvfr. Suhm XI. 694.