Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/563

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
541
1310. Fredsmøde i Helſingborg.

Haakonsſøn, Bjarne Audunsſøn og flere andre Herrer. Hvad Tid han kom til Danmark, vides ikke nøjagtigt, men man erfarer kun ſaa meget, at han, forinden han begav ſig til Helſingborg, hvor det egentlige Fredsmøde ſkulde holdes, førſt, og det viſtnok efter allerede truffen Aftale, indfandt ſig hos Kong Erik i Kjøbenhavn, for nærmere med ham at afhandle visſe vigtige Puncter[1]. Derimod er det ikke uſandſynligt, at de ſvenſke Hertuger allerede nogle Dage forud vare indtrufne i Helſingborg, og der vare blevne enige med Danekongen om de Puncter, ſom det var dem meſt magtpaaliggende at faa afgjorte, og hvortil Kong Erik ſkulde udvirke Kong Haakons Samtykke, navnlig at Hertugerne ſkulde faa beholde Halland ſom et umiddelbart Leen af Danmark, uden Kong Haakons Mellemkomſt. Hertugerne udſtedte endog en Forſkrivning, der umuligt kan henhøre til nogen anden Tid end disſe forud for Kong Haakons Ankomſt til Mødet gaaende Dage, at de, naar de dertil opfordredes, ſkulde komme til Kong Erik for at aflægge Leenseed for Halland, og at Hertug Erik da ſkulde tage Sophia af Werle til Egte[2]. For Kong Erik maatte en ſaadan Affindelſe med Hertugerne være meget ønſkelig, da han derved ſlap for at give Hertug Erik noget andet Leen, hvortil han maaſkee ellers vilde have været nødt, naar Hertugen egtede Sophia af Werle, og Nordre-Halland var allerede factiſk i Hertugens Beſiddelſe; den hele Affindelſe vilde derfor kun koſte Kongen et Penneſtrøg; det var ſaaledes naturligt, at han greb dette Forſlag med Glæde. Derimod maatte det være at forudſee, at Kong Haakon vilde gjøre ſtore Vanſkeligheder, naar man ſaaledes ganſke uventet anmodede ham om at fraſige ſig, hvad han ſaa længe og ſaa længſelsfuldt havde attraaet, hvad han nu gjorde temmelig ſikker Regning paa at faa, og hvortil han endog for ſaa vidt havde et Slags Ret, ſom han i ſin Tid havde afkjøbt Grev Jakob det. At Kong Haakon virkelig gjorde Vanſkeligheder, da Kong Erik nu paa Mødet i Kjøbenhavn, i Nærværelſe af Biſkop Chriſtjern i Ribe og maaſkee flere andre Herrer, anmodede ham om, at han, „for at Fred og Enighed kunde gjenoprettes, ikke maatte lade ſig det mishage, at Kongen af Danmark belenede de ſvenſke Hertuger med Nordre-Halland“, ſiges

  1. Dette ſeer man af det af Biſkop Chriſtjern meddeelte Vidnesbyrd, der nedenfor nærmere ſkal omtales.
  2. Huitfeld (S. 351) anfører dette Brev, men daterer det „X. feria ante beat. Mar. Magdalenæ“. Denne Datering er, ſom man ſtrax ſeer, aldeles urigtig, da man ingen andre feriæ havde end II, III, IV, V, VI. En af disſe maa det være, og det rimeligſte er da at gjette paa V, da man ofte finder at V. og X. i de ældre Haandſkrifter formedelſt Liigheden ere blevne forvexlede med hinanden. Feria V. før Main Magd. er Thorsdagen før 22de Juli, eller den 16de, Dagen før Tractaten ſelv ſluttedes.