Haakonssøn, Bjarne Audunssøn og flere andre Herrer. Hvad Tid han kom til Danmark, vides ikke nøjagtigt, men man erfarer kun saa meget, at han, forinden han begav sig til Helsingborg, hvor det egentlige Fredsmøde skulde holdes, først, og det vistnok efter allerede truffen Aftale, indfandt sig hos Kong Erik i Kjøbenhavn, for nærmere med ham at afhandle visse vigtige Puncter[1]. Derimod er det ikke usandsynligt, at de svenske Hertuger allerede nogle Dage forud vare indtrufne i Helsingborg, og der vare blevne enige med Danekongen om de Puncter, som det var dem mest magtpaaliggende at faa afgjorte, og hvortil Kong Erik skulde udvirke Kong Haakons Samtykke, navnlig at Hertugerne skulde faa beholde Halland som et umiddelbart Leen af Danmark, uden Kong Haakons Mellemkomst. Hertugerne udstedte endog en Forskrivning, der umuligt kan henhøre til nogen anden Tid end disse forud for Kong Haakons Ankomst til Mødet gaaende Dage, at de, naar de dertil opfordredes, skulde komme til Kong Erik for at aflægge Leenseed for Halland, og at Hertug Erik da skulde tage Sophia af Werle til Egte[2]. For Kong Erik maatte en saadan Affindelse med Hertugerne være meget ønskelig, da han derved slap for at give Hertug Erik noget andet Leen, hvortil han maaskee ellers vilde have været nødt, naar Hertugen egtede Sophia af Werle, og Nordre-Halland var allerede factisk i Hertugens Besiddelse; den hele Affindelse vilde derfor kun koste Kongen et Pennestrøg; det var saaledes naturligt, at han greb dette Forslag med Glæde. Derimod maatte det være at forudsee, at Kong Haakon vilde gjøre store Vanskeligheder, naar man saaledes ganske uventet anmodede ham om at frasige sig, hvad han saa længe og saa længselsfuldt havde attraaet, hvad han nu gjorde temmelig sikker Regning paa at faa, og hvortil han endog for saa vidt havde et Slags Ret, som han i sin Tid havde afkjøbt Grev Jakob det. At Kong Haakon virkelig gjorde Vanskeligheder, da Kong Erik nu paa Mødet i Kjøbenhavn, i Nærværelse af Biskop Christjern i Ribe og maaskee flere andre Herrer, anmodede ham om, at han, „for at Fred og Enighed kunde gjenoprettes, ikke maatte lade sig det mishage, at Kongen af Danmark belenede de svenske Hertuger med Nordre-Halland“, siges
- ↑ Dette seer man af det af Biskop Christjern meddeelte Vidnesbyrd, der nedenfor nærmere skal omtales.
- ↑ Huitfeld (S. 351) anfører dette Brev, men daterer det „X. feria ante beat. Mar. Magdalenæ“. Denne Datering er, som man strax seer, aldeles urigtig, da man ingen andre feriæ havde end II, III, IV, V, VI. En af disse maa det være, og det rimeligste er da at gjette paa V, da man ofte finder at V. og X. i de ældre Haandskrifter formedelst Liigheden ere blevne forvexlede med hinanden. Feria V. før Main Magd. er Thorsdagen før 22de Juli, eller den 16de, Dagen før Tractaten selv sluttedes.
