sig ind i Sagen, men foreløbigt bekræftede Skraaen, bydende Jemtelændingerne at overholde alt sammen, saaledes som Erkebiskoppen havde indrettet det[1]. Men nogen yderligere Revision af Skraaen fandt hverken Sted i Haakons eller hans Efterfølgers Tid; den blev altsaa gjeldende, som den var, og bekræftedes endog fremdeles i 1378[2]. Kong Haakons Forhold til Erkebiskop Nikolas I. i Upsala var saaledes venskabeligt nok. For Øjeblikket maa han have staaet i lige saa venskabeligt Forhold til hans Eftermand, den før omtalte Nikolas Hviit, forhen Biskop i Vesteraas, thi denne, en Broder af Kong Byrges Slotsfoged Karl Tydske, og selv en af dem, der ved „Haatuna-Legen“ blev tagen til Fange tilligemed Kong Byrge, var saaledes en Tilhænger af denne, og vilde formodentlig af den Grund heller ikke, da han kom tilbage med Pallium, som han havde hentet om Sommeren 1308[3], begive sig til Sverige, men drog, som man erfarer, til Norge, hvor han befandt sig i Bergen netop paa samme Tid som Kongen var der, og hvor han maaskee havde tilbragt hele Vintren. Men han havde endnu ikke tiltraadt Erkestolen, og var vistnok ganske fremmed for Jemterne, der neppe engang vidste noget om hans Ankomst til Norge; for saa vidt de da i Tilfælde af en aabenbar Krig paa deres Kanter heldede til de Svenskes Side, vilde neppe noget
- ↑ Skraaen findes i Tillægget til Hadorphs Udg. af den svenske Riim-Parafrase af St. Olafs Saga, saavel som i Dipl. Sv. II., Tillæg No. 1754; Originalen er nu i det svenske Rigsarchiv. Her staar det udtrykkeligt at „denne Ret hittedes“, det vil sige befandtes ved Undersøgelse at være billig eller sedvansmessig, om Vintren efter Juul 1303, da Erkebiskop Nikolas kom til Jemteland, og Sira Erlend Styrkaarssøn kom fra Norge paa Kong Haakons Vegne. Brevet er skrevet paa Norsk. Det bestemmes her, at Betalingen for alle kirkelige Forretninger skal erlægges i Lerred, f. Ex. for Brudevielse 2 Alen, for Innergang 2 Alen, for Liigferd 15 Alen, o. s. v.: kun naar Lerred ej havdes, skulde der betales i Smør, Skind eller Korn; om rede Penge var ej Tale. Heraf maa man formode, at der i Jemteland tilvirkedes meget Lerred.
- ↑ N. gl. L. III. No. 113 S. 201.
- ↑ Den 15de Juli 1308 fik Nikolas Pallium i Poitiers, se Porthans Bullarium S. 68; at han var i Bergen 4de Marts 1309 sees af Mscr. Barthol. E. 501–503; han udstedte da Vidnesbyrd om Biskop Arnes Appell i den færøiske Biskopssag. Formodentlig er han da kommen med et Skib directe fra Brügge til Bergen, hvilken i de Tider synes at have været den sedvanlige Rente for dem, der fra Frankrige agtede flg til Norge og ligeledes omvendt til Brügge, naar man fra Norge skulde til Frankrige. Den Vej tog, som man seer, Biskop Thorfinn af Hamar, ligeledes Erkebiskop Jørund og Jon Elg. Men det er da ej rimeligt at Nikolas skulde være kommen til Norge ved Vintertid: sandsynligviis kom han allerede Hesten forud og forblev i Bergen, deels for Aarstidens Skyld, deels for at erfare noget nærmere om Forholdene l Sverige, inden han begav sig derhen. Den 28de Mai finde vi ham i Upsala, Dipl. Sv. No. 1624.
