som helst Hensyn til Erkebiskoppens Mening hindre dem fra at tage disses Parti, og Fleerheden af Presteskabet vilde vel ogsaa begunstige sine Landsmænd. Da nu Jemterne i de senere Krige mellem Sverige og Norge for det meste viiste sig svensk sindede, er der al Grund forhaanden til at antage at dette ogsaa nu var Tilfældet. Vi erfare saa meget at den svenske Hær, som rykkede ind i Jemteland samtidigt med Hertug Eriks Angreb paa det sydlige Norge, indtog og underlagde sig det meste deraf, at den trængte frem lige til Throndhjems Grændse, maaskee endog havde brudt ind i dette Landskab, hvis ikke Thrønderne havde gjort alvorlig Modstand; de tilbøde sig siden endog at tilbageerobre det tabte, hvorfor Kongen i et Brev, han lod udgaa til dem, takkede dem særdeles. Derimod tales der intet om, at Jemterne selv satte sig til Modverge, medens det lader til at deres Sysselmand, Hr. Une Peterssøn, maatte flygte og ej paa længere Tid kom tilbage[1]. Skade, at vi ikke vide noget nøjere om dette Tog, der vilde have været begravet i Forglemmelsen, hvis ikke hiint Brev fra Kong Haakon, der strax nedenfor nærmere skal omtales, havde meldt saa meget derom, som vi her have berettet. Riimkrønikens Forfatter, der kun havde Hertug Eriks Bedrifter for Øje, forbigaar dette Tog med Taushed, og de kortfattede islandske Annaler nævne heller ikke om nogen anden Kamp, end den ved Oslo. Men det var dog upaatvivleligt Hertug Eriks egen klogt anlagte Plan, at Angrebet samtidigt skulde skee paa to Steder, baade i det sydlige og i det nordlige Norge, for derved at sætte Kong Haakon i end større Forlegenhed[2].
- ↑ At der i Kongens Brev bruges den Talemaade „Svearne have ydet og overrendt en Deel af Jemteland“ betjener ikke at udlægges som om Jemterne af de Svenske betragtedes som Fiender; „ødet“ maa just ikke tages bogstaveligt, men mere som en staaende Talemaade: at saa godt som hele Jemteland var taget, sees baade deraf, at der var Tale om at verge Throndhjem, og tillige af Kongens Udtryk længere nede .,at rense og tilbagevinde Jemteland“. Ligeledes sees det af de kongelige Ombudsmands Ytringer til Overhalvingerne, at det i alle Fald ikke var tilbageerobret henimod Sommeren. Saaledes vilde det ej have været, hvis den samme Aand havde hersket blandt Jemterne som blandt Thrønderne. At Une Peterssøn var Sysselmand der i 1315–16, sees af Dipl. Norv. IV. 116; da han nu i Kongens Brev af 5te April 1309 er en af de fire Mænd, hvem Opsigten med Udrustningen og det forestaaende Jemtelandstog overdrages, kan dette neppe have været i anden Egenskab end af Sysselmand i Jemteland; han var nærmest dertil og mest interesseret i at vinde det tilbage.
- ↑ At Toget maa have fundet Sted ved Juletider, altsaa samtidigt med Hertug Eriks Tog, seer man deraf at Kong Haakon i sit Brev, dateret 4de April, udtrykkeligt siger, at han tidligere har skrevet til Thrønderne om denne Sag og takket dem for deres Raskhed; har han nu, som rimeligt er, skrevet det forrige Brev maaskee i Marts eller endog i Februar, og saaledes modtaget
