Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/531

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
509
1308—1309. Svenſk Indfald i Jemteland.

ſom helſt Henſyn til Erkebiſkoppens Mening hindre dem fra at tage disſes Parti, og Fleerheden af Preſteſkabet vilde vel ogſaa begunſtige ſine Landsmænd. Da nu Jemterne i de ſenere Krige mellem Sverige og Norge for det meſte viiſte ſig ſvenſk ſindede, er der al Grund forhaanden til at antage at dette ogſaa nu var Tilfældet. Vi erfare ſaa meget at den ſvenſke Hær, ſom rykkede ind i Jemteland ſamtidigt med Hertug Eriks Angreb paa det ſydlige Norge, indtog og underlagde ſig det meſte deraf, at den trængte frem lige til Throndhjems Grændſe, maaſkee endog havde brudt ind i dette Landſkab, hvis ikke Thrønderne havde gjort alvorlig Modſtand; de tilbøde ſig ſiden endog at tilbageerobre det tabte, hvorfor Kongen i et Brev, han lod udgaa til dem, takkede dem ſærdeles. Derimod tales der intet om, at Jemterne ſelv ſatte ſig til Modverge, medens det lader til at deres Sysſelmand, Hr. Une Petersſøn, maatte flygte og ej paa længere Tid kom tilbage[1]. Skade, at vi ikke vide noget nøjere om dette Tog, der vilde have været begravet i Forglemmelſen, hvis ikke hiint Brev fra Kong Haakon, der ſtrax nedenfor nærmere ſkal omtales, havde meldt ſaa meget derom, ſom vi her have berettet. Riimkrønikens Forfatter, der kun havde Hertug Eriks Bedrifter for Øje, forbigaar dette Tog med Taushed, og de kortfattede islandſke Annaler nævne heller ikke om nogen anden Kamp, end den ved Oslo. Men det var dog upaatvivleligt Hertug Eriks egen klogt anlagte Plan, at Angrebet ſamtidigt ſkulde ſkee paa to Steder, baade i det ſydlige og i det nordlige Norge, for derved at ſætte Kong Haakon i end ſtørre Forlegenhed[2].

  1. At der i Kongens Brev bruges den Talemaade „Svearne have ydet og overrendt en Deel af Jemteland“ betjener ikke at udlægges ſom om Jemterne af de Svenſke betragtedes ſom Fiender; „ødet“ maa juſt ikke tages bogſtaveligt, men mere ſom en ſtaaende Talemaade: at ſaa godt ſom hele Jemteland var taget, ſees baade deraf, at der var Tale om at verge Throndhjem, og tillige af Kongens Udtryk længere nede .,at renſe og tilbagevinde Jemteland“. Ligeledes ſees det af de kongelige Ombudsmands Ytringer til Overhalvingerne, at det i alle Fald ikke var tilbageerobret henimod Sommeren. Saaledes vilde det ej have været, hvis den ſamme Aand havde herſket blandt Jemterne ſom blandt Thrønderne. At Une Petersſøn var Sysſelmand der i 1315—16, ſees af Dipl. Norv. IV. 116; da han nu i Kongens Brev af 5te April 1309 er en af de fire Mænd, hvem Opſigten med Udruſtningen og det foreſtaaende Jemtelandstog overdrages, kan dette neppe have været i anden Egenſkab end af Sysſelmand i Jemteland; han var nærmeſt dertil og meſt interesſeret i at vinde det tilbage.
  2. At Toget maa have fundet Sted ved Juletider, altſaa ſamtidigt med Hertug Eriks Tog, ſeer man deraf at Kong Haakon i ſit Brev, dateret 4de April, udtrykkeligt ſiger, at han tidligere har ſkrevet til Thrønderne om denne Sag og takket dem for deres Raſkhed; har han nu, ſom rimeligt er, ſkrevet det forrige Brev maaſkee i Marts eller endog i Februar, og ſaaledes modtaget