Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/516

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
494
Haakon Magnusſøn.

hos, maa blive godtgjort, hvorimod vi tilbyde at gjøre det ſamme fra vor Side“. Der klages nu over, hvad der tildeels allerede ovenfor er berettet, at flere af de norſke Fyrſters Mænd, ſom de kaldes, men efter hvad man kan ſkjønne, egentlig af de Fredløſe eller disſes. Tilhængere, der med dem havde ſtillet ſig under den norſke Konges Beſkyttelſe, vare blevne deels fangne, deels dræbte under de Stilſtande og Tilſagn om Grid, der gik forud for Hovedſtilſtanden til Hegnesgavl 1295; at der, ſelv medens der underhandledes om denne i Midelfart, var ſkeet et ſvigagtigt Forſøg paa at forraſke Hunehals; at heller ikke Artiklerne i Hegnesgavl-Forliget vare blevne overholdte, og de Fredløſe ej havde faaet beholde det dem tilſikrede Gods, idet flere danſke Herrer voldeligen havde overfaldt dem eller deres Svenne, mishandlet og plyndret dem, og at dette Uvæſen ogſaa fremdeles havde holdt ved under de paafølgende Stilſtande og Underhandlinger, af hvilke det ved Skjelfiſkør 1300 aftalte, men, ſom man maa formode, egentlig førſt i Halland afholdte Stilſtandsmøde er det ſidſte, der i dette Brev berøres. Kong Erik derimod paaſtod at det var de Fredløſe, ſom ikke havde holdt ſig rolige, og klagede over at Kong Haakon havde brudt den tiaarige Fred til Søborg ved allerede Aaret derefter at gjøre et Krigstog til Danmark og brandſkatte de kongelige Bønder paa Thorseng; han dvælede iſær ved en Mængde Voldsgjerninger af Grev Jakob, de fleſte, ſom det ſynes, efter Søborg-Freden, da Grev Jakob, ſaa godt ſom huusvild, maatte hjelpe ſig ſom han bedſt kunde. Forhandlingerne om alt dette maa nødvendigviis have taget ſaa lang Tid, at de ej vilde være kunne blevne nogenledes tilfredsſtillende tilendebragte endnu inden Sommerens Udgang, hvilket de dog, ſom vi ville ſee, virkeligt bleve, derſom de ikke allerede havde taget ſin Begyndelſe omtrent ved den Tid, da der ſkulde dagthinges om Junker Nikolas’s Frigivelſe. De vilde vel neppe heller endda ſaa hurtigt være ſluttede, hvis ikke begge Kongers Stilling til de ſvenſke Hertuger nu havde tvunget dem til at møde hinanden paa Halvvejen. Endnu inden Udgangen af April havde Kong Erik paany begyndt Fiendtligheder mod Sverige, maaſkee endog ved den blotte Efterretning om Hertugernes ſvigagtige Ferd mod Kong Byrge, og førend denne endnu var kommen til ham. Man ſkulde endog formode at Kong Erik ikke engang ganſke havde opløſt ſin Hær efter Stilſtanden, da han nu paany lod den rykke ind i Sverige, og at han ſelv den længſte Tid havde opholdt ſig i Skaane, thi efterat han den 6te Februar havde været i Roeskilde, finde vi ham atter i Lund, laanende en betydelig Sum Penge af Borgerne i Aaoos[1]. Dette lader ſig og heel vel forklare deraf, at

  1. Suhm XI. 560, 567. Aaoos er, ſom bekjendt, nu Aahuus ved Helgeaaens Oos eller Udløb ſøndenfor Chriſtiansſtad.