for Apostelkirkens Presteskab; hvad nu Provst Finn angaar, da var han ved sin Udnævnelse til Magister Capellarum rykket op paa et endnu højere Trin end Lendermandsverdighedens, men Aake Cantsler vedblev dog sikkert at beholde denne. Endelig blev det langt hen i Tiden, da Rigsraadet i Norge havde faaet en Organisation nogenlunde svarende til det danske og svenske Rigsraads, stundom brugt at kalde et Rigsraadsmedlem Baron, fordi Rigsraadet i Norden paa det nærmeste indtog samme Stilling, som Baronernes Kammer i det engelske Parlement.
Medens Kong Haakon saaledes fjernede uverdige eller uduelige Mænd fra Bestyrelsen, befestede sin Magt indenlands og sikrede sig mod de Forsøg, Hertug Erik kan have gjort eller villet gjøre paa at rejse en Oprørsflok imod ham, vare Underhandlingerne med Danmark vistnok allerede begyndte. I det mindste var den Tid omme, da norske og danske Befuldmægtigede skulde komme sammen for at handle om Junker Nikolas’s Befrielse, og der er ingen Grund til at antage, at den ej fandt Sted; tvert imod synes det, som allerede ovenfor ytret, at denne har dannet Begyndelsen til de egentlige Fredsunderhandlinger. Disse maa have været langvarige og ivrige, thi man har endnu Skrivelser, der udvexledes fra begge Sider, indeholdende Klagemaal over tilføjede Forurettelser med Hensyn til Erstatningsfordringerne, og man gaar her saa langt tilbage i Tiden, og dvæler ved saa mange Ubetydeligheder, at det næsten synes umuligt, at man nogensinde skulde kunne komme til Enighed[1]. Det norske Indlæg, der er affattet i Kong Haakons eget Navn, gaar lige tilbage til den Fred eller Stilstand, der sluttedes i Kjøbenhavn 1294 ved Fyrst Vitslavs Megling. „Vor første Bøn“, siger han, „er, at hvad der er forbrudt mod os og vore Mænd siden vor Broder Kong Erik og vi fore til Kjøbenhavn og Herr Vitslav var
- ↑ Disse merkelige Indlæg findes meddeelte i temmelig udførligt, men som sedvanligt, skjødesløst Uddrag hos Huitfeld I. S. 339 flgg.; derefter ere de igjen aftrykte i O. Worms Tillæg til Peder Claussøns Oversættelse af Snorre, saavelsom hos Suhm XI. 576 flgg. Skade, at Originalerne ikke længer findes, eller at man i det mindste ikke veed, hvor de ere. Af Huitfelds Uddrag sees tydeligt, at Kong Haakons Indlæg maa have være skrevet paa Norsk. De der omtalte Enkeltheder ere ovenfor paa de tilhørende Steder benyttede.
