selv ingen synderlig personlig Interesse af at Rettigheder vedligeholdtes, der under““ kritiske Omstændigheder, og i Særdeleshed de nuværende, kunde blive farlige for Rigets Sikkerhed. Thore Haakonssøn, nu ogsaa gammel, hørte neppe til nogen af de ældre Ætter med aristokratiske Traditioner; han var kommen op ved sin Faders Ophøjelse paa Biskopsstolen og Yndest hos Kong Magnus, saavel som ved sine canonistiske Kundskaber[1]; han og hans Lige svarede saaledes i Norge til, hvad man i Frankrige kaldte Parlements- eller Rolle-Adelen, og denne, der gjennem Romer-Retten havde indsuget de sterkeste absolutistiske Principer, tjente netop til at verne om Kongemagten mod det gamle Aristokratie. Vel var han gift med Alf Jarls Syster, men man finder intet Tegn til at dette endog i Alfs levende Live svækkede hans Loyalitet eller den Tillid, han nød hos Kong Erik; ved Datterens Giftermaal med Bjarne Erlingssøns Søn Andres var han desuden traadt i den nærmeste Forbindelse med denne. For øvrigt synes det, som om han sjelden var ved Hoffet og deeltog i Raadsforhandlingerne, men tilbragte den meste Tid hjemme i sin Syssel ved Skien. Jon Ragnvaldssøn maa ligeledes have været meget gammel, hvis han for øvrigt levede efter 1305, som er det sidste Aar, i hvilket vi finde ham nævnt; han synes heller ikke at have spillet nogen vigtig politisk Rolle. Jon Ivarssøn var, hvad hans politiske Meninger end for Resten kunde være, nu knyttet til Kongen ved Sønnens Giftermaal med Kongens Datter, og at Forholdet mellem dem var godt, sees noksom deraf, at Kongen endnu i 1307 skjenkede ham Jordegods. For ham maatte det desuden være fordeelagtigt, at Forbindelsen mellem Hertug Erik og Kongedatteren opløstes, og Udsigten til dennes Giftermaal blev saa meget fjernere, thi i samme Mon, som det tegnede sig til at Ingebjørg ikke skulde blive gift og faa Børn, i samme Mon kunde der være Haab om at Kronen vilde gaa i Arv til de Børn, Hafthor Jonssøn vilde faa med Agnes Haakonsdatter. Hertug Eriks Tilhængere i Norge maa igjen paa det nærmeste have faldt sammen med Forfegterne af det gamle System, eller rettere dem, der ønskede at indrette et Oligarchi i Norge liigt det, der allerede havde uddannet sig i Sverige og Danmark, delende den absolute Magt med Kongen, eller endog tagende den største Deel deraf, men heldende Folket i samme Umyndighed, som om den absolute Magt var i en enestes Hænder. Til dette Parti borte aabenbart den gamle Hr. Bjarne Lodinssøn, den ofte omtalte Cantsler under Formynder-Regjeringen, uagtet han ogsaa havde faaet en halvgeistlig Oplærelse, det vil sige studeret romersk og canonisk Ret, og i sin Cantslertid viist sig som en af Gejstlighedens iv-
- ↑ Se ovf. IV. 1. S. 479, 480, jfr. Arne Biskops Saga Cap. 11.
