Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/494

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
472
Haakon Magnusſøn.

ſelv ingen ſynderlig perſonlig Interesſe af at Rettigheder vedligeholdtes, der under““ kritiſke Omſtændigheder, og i Særdeleshed de nuværende, kunde blive farlige for Rigets Sikkerhed. Thore Haakonsſøn, nu ogſaa gammel, hørte neppe til nogen af de ældre Ætter med ariſtokratiſke Traditioner; han var kommen op ved ſin Faders Ophøjelſe paa Biſkopsſtolen og Yndeſt hos Kong Magnus, ſaavel ſom ved ſine canoniſtiſke Kundſkaber[1]; han og hans Lige ſvarede ſaaledes i Norge til, hvad man i Frankrige kaldte Parlements- eller Rolle-Adelen, og denne, der gjennem Romer-Retten havde indſuget de ſterkeſte abſolutiſtiſke Principer, tjente netop til at verne om Kongemagten mod det gamle Ariſtokratie. Vel var han gift med Alf Jarls Syſter, men man finder intet Tegn til at dette endog i Alfs levende Live ſvækkede hans Loyalitet eller den Tillid, han nød hos Kong Erik; ved Datterens Giftermaal med Bjarne Erlingsſøns Søn Andres var han desuden traadt i den nærmeſte Forbindelſe med denne. For øvrigt ſynes det, ſom om han ſjelden var ved Hoffet og deeltog i Raadsforhandlingerne, men tilbragte den meſte Tid hjemme i ſin Sysſel ved Skien. Jon Ragnvaldsſøn maa ligeledes have været meget gammel, hvis han for øvrigt levede efter 1305, ſom er det ſidſte Aar, i hvilket vi finde ham nævnt; han ſynes heller ikke at have ſpillet nogen vigtig politiſk Rolle. Jon Ivarsſøn var, hvad hans politiſke Meninger end for Reſten kunde være, nu knyttet til Kongen ved Sønnens Giftermaal med Kongens Datter, og at Forholdet mellem dem var godt, ſees nokſom deraf, at Kongen endnu i 1307 ſkjenkede ham Jordegods. For ham maatte det desuden være fordeelagtigt, at Forbindelſen mellem Hertug Erik og Kongedatteren opløſtes, og Udſigten til dennes Giftermaal blev ſaa meget fjernere, thi i ſamme Mon, ſom det tegnede ſig til at Ingebjørg ikke ſkulde blive gift og faa Børn, i ſamme Mon kunde der være Haab om at Kronen vilde gaa i Arv til de Børn, Hafthor Jonsſøn vilde faa med Agnes Haakonsdatter. Hertug Eriks Tilhængere i Norge maa igjen paa det nærmeſte have faldt ſammen med Forfegterne af det gamle Syſtem, eller rettere dem, der ønſkede at indrette et Oligarchi i Norge liigt det, der allerede havde uddannet ſig i Sverige og Danmark, delende den abſolute Magt med Kongen, eller endog tagende den ſtørſte Deel deraf, men heldende Folket i ſamme Umyndighed, ſom om den abſolute Magt var i en eneſtes Hænder. Til dette Parti borte aabenbart den gamle Hr. Bjarne Lodinsſøn, den ofte omtalte Cantſler under Formynder-Regjeringen, uagtet han ogſaa havde faaet en halvgeiſtlig Oplærelſe, det vil ſige ſtuderet romerſk og canoniſk Ret, og i ſin Cantſlertid viiſt ſig ſom en af Gejſtlighedens iv-

  1. Se ovf. IV. 1. S. 479, 480, jfr. Arne Biſkops Saga Cap. 11.