Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/481

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
459
1307. Aaby-Forliget. De ſvenſke Hertuger faa norſke Subſidier.

og Smaaland, der ſiden forenede ſig med de fremmede Tropper, hans Broder bragte fra Tydſkland[1]. Den 29de October vare Brødrene atter ſammen i Stockholm[2]; ved eller efter Midten af November[3] begave de ſig veſtover til Egnene ved Elven, viſtnok tildeels fordi de, ſom man ſeer, fra denne Kant agtede at begynde Fiendtligheder med Danmark, men iſær dog fordi de, aabenbart efter forud truffen Aftale, ſkulde have en Sammenkomſt med Befuldmægtigede fra Kong Haakon, for at treffe den endelige Aftale om Subſidiernes Størrelſe og Maaden, hvorpaa Kongen forøvrigt agtede at ſtaa dem bi, ſamt deres Forpligtelſer til ham. Denne Sammenkomſt fandt Sted paa Aaby, ved Aabyfjorden ſydligſt i Ranrikes Sysſel. Paa Kong Haakons Vegne mødte Hr. Asſur Jonsſøn og den bergenſke Chorsbroder Ivar Olafsſøn, begge højt betroede Mænd, af hvilke den førſte, ſom det nedenfor nærmere ſkal omtales, i det følgende Aar udnævntes til Drottſete, og den ſidſte til Bevarer af det mindre Segl. Mellem disſe Mænd og Hertugerne oprettedes der nu her paa Aabo en formelig Contract med Brev og Gjenbrev, hvorved hine paa ſin Konges Vegne lovede at udbetale Hertugerne eller deres Befuldmægtigede 1000 Mkr. brændt Sølv allerede inden førſtkommende femte Dag Juul, og 1000 Mkr. gamle norſke Peninge i Tunsberg næſte Midfaſte, ſamt derhos ſnareſt muligt ſtille det løbende Aars Landſkyld og Leding af Elveſysſel og Ranrike, altſaa hele Ranafylke, til Hertugernes Dispoſition, medens Hertugerne derimod forpligtede ſig paa Tro og Love til af al Magt at angribe og bekrige Kongen af Danmark ſaavel med indfødde ſom med tydſke Krigere, og ikke ſlutte Fred med ham uden at ogſaa Norges Konge heri deeltog; i Liighed hermed lovede og de norſke Befuldmægtigede, at Kong Haakon ikke ſkulde ſlutte Fred med Kongen af Danmark uden Hertugernes Samtykke. Borgen for, at alt, hvad der var aftalt og lovet, ſkulde blive overholdt, ſtillede Grev Jakob, der ſaaledes maa have været tilſtede ved Forhandlingerne, og hvem det ogſaa var meſt magtpaaliggende, at Krigsforbundet kunde komme iſtand og Krigen ſelv blive ført med den ſtørſt mulige Kraft, thi alene deri laa hans eneſte Udſigt til nogenſinde at faa ſit Hertugdømme igjen eller andre ligeſaa gode Beſiddelſer. Man ſkulde have formodet, at der ved denne Lejlighed ogſaa handledes om Tilbage-

  1. Riimkr. S. 34.
  2. Dipl. Sv. No. 1563. Den 5te Octbr. udſteder Erik endnu et Brev alene, No. 1561, fremdeles om Pengelaan (37 Mkr. Sølv af Abbedisſen i Vreta, med Pant i Mones) paa Haroksthorp; altſaa var Valdemar da endnu ikke tilſtede.
  3. Den 11te Novbr. vare de endnu i Upſala, Dipl. Sv. 1565.