Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/481

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
459
1307. Aaby-Forliget. De svenske Hertuger faa norske Subsidier.

og Smaaland, der siden forenede sig med de fremmede Tropper, hans Broder bragte fra Tydskland[1]. Den 29de October vare Brødrene atter sammen i Stockholm[2]; ved eller efter Midten af November[3] begave de sig vestover til Egnene ved Elven, vistnok tildeels fordi de, som man seer, fra denne Kant agtede at begynde Fiendtligheder med Danmark, men især dog fordi de, aabenbart efter forud truffen Aftale, skulde have en Sammenkomst med Befuldmægtigede fra Kong Haakon, for at treffe den endelige Aftale om Subsidiernes Størrelse og Maaden, hvorpaa Kongen forøvrigt agtede at staa dem bi, samt deres Forpligtelser til ham. Denne Sammenkomst fandt Sted paa Aaby, ved Aabyfjorden sydligst i Ranrikes Syssel. Paa Kong Haakons Vegne mødte Hr. Assur Jonssøn og den bergenske Chorsbroder Ivar Olafssøn, begge højt betroede Mænd, af hvilke den første, som det nedenfor nærmere skal omtales, i det følgende Aar udnævntes til Drottsete, og den sidste til Bevarer af det mindre Segl. Mellem disse Mænd og Hertugerne oprettedes der nu her paa Aabo en formelig Contract med Brev og Gjenbrev, hvorved hine paa sin Konges Vegne lovede at udbetale Hertugerne eller deres Befuldmægtigede 1000 Mkr. brændt Sølv allerede inden førstkommende femte Dag Juul, og 1000 Mkr. gamle norske Peninge i Tunsberg næste Midfaste, samt derhos snarest muligt stille det løbende Aars Landskyld og Leding af Elvesyssel og Ranrike, altsaa hele Ranafylke, til Hertugernes Disposition, medens Hertugerne derimod forpligtede sig paa Tro og Love til af al Magt at angribe og bekrige Kongen af Danmark saavel med indfødde som med tydske Krigere, og ikke slutte Fred med ham uden at ogsaa Norges Konge heri deeltog; i Liighed hermed lovede og de norske Befuldmægtigede, at Kong Haakon ikke skulde slutte Fred med Kongen af Danmark uden Hertugernes Samtykke. Borgen for, at alt, hvad der var aftalt og lovet, skulde blive overholdt, stillede Grev Jakob, der saaledes maa have været tilstede ved Forhandlingerne, og hvem det ogsaa var mest magtpaaliggende, at Krigsforbundet kunde komme istand og Krigen selv blive ført med den størst mulige Kraft, thi alene deri laa hans eneste Udsigt til nogensinde at faa sit Hertugdømme igjen eller andre ligesaa gode Besiddelser. Man skulde have formodet, at der ved denne Lejlighed ogsaa handledes om Tilbage-

  1. Riimkr. S. 34.
  2. Dipl. Sv. No. 1563. Den 5te Octbr. udsteder Erik endnu et Brev alene, No. 1561, fremdeles om Pengelaan (37 Mkr. Sølv af Abbedissen i Vreta, med Pant i Mones) paa Haroksthorp; altsaa var Valdemar da endnu ikke tilstede.
  3. Den 11te Novbr. vare de endnu i Upsala, Dipl. Sv. 1565.