givelse af Kongehelle og Halland, hvis Krigen gik heldigt eller naar den overhoved var tilendebragt, dog findes der intet skriftligt derom, hvad end Hertugerne mundtligt kan have lovet. Da deres Tid var knap, fordi de snarest muligt maatte begive sig sydover til den skaanske Grændse for at begynde Fiendtlighederne, befuldmægtigede de deres Befalingsmand paa Kongehelle Slot, Sigge Hallsteenssøn, til at modtage de 1000 Mkr. brændt og paa deres Vegne at qvittere for Modtagelsen[1]. De bleve ham ogsaa rigtigt udbetalte til den bestemte Tid, ved Dyngø, en af de ydre Øer udenfor Ranrike, i Nærheden af Vedrøerne. Der udbetaltes 600 Mkr. brændt og 1100 Mkr. lybske Peninge, hvilket erklæredes at svare til 400 Mkr. brændt, saa at Summen derved var fuldt udredet[2].
Kong Erik i Danmark havde paa fin Side heller ikke været uvirksom i at gjøre Forberedelser til den forestaaende Krig, men han anede dog ikke at et faa grovt Forræderi var i Gjere mod ham, som det, der nu var indledet. I September tilbragte han længere Tid i Skaane og traf formodentlig allerede da Forholdsregler til at faa samlet et tilstrækkeligt Forraad af Levnetsmidler ved Ødknaljung (nu Ørkelljunga) nordligst i Skaane, paa Grændsen mod Smaaland, hvor der tillige var eller ved denne Lejlighed opførtes et Slot[3]. Men med en til det Utrolige gaaende Forblindelse eller Godtroenhed satte han sin Broder Hertug Christopher til Landvernsmand paa denne Kant. Altsaa maa det have lykkets Christopher og de svenske Hertuger alt for vel at holde Forbundet i Mothorp hemmeligt; dog synes det som om Kong Erik og hans Mænd endog uden at vide noget derom burde kunne have indseet, at Christopher ej var at lide paa. Det synes heller ikke at have faldt Kong Erik ind, at de svenske Hertuger kunde ville begynde Fiendtlighederne førend Stilstanden var ude, altsaa førend i de første Dage af Januar Maaned.
- ↑ Dipl. Sv. No. 1566, 1567, 1568; disse Breve ere aftrykte i Dipl. Sv. efter den slette Udgave i Thorkelins Analecta S. 87–90.
- ↑ Qvitteringen er aftrykt i Dipl. Norv. III. 68, hvor, forunderligt nok, kun dette ene af den hele Række Breve, Aaby-Forliget vedkommende, er optaget, uagtet Aftrykkene hos Thorkelin og i Dipl. Sv. ere højst mislige. Blandt disse er og en Vidisse udstedt af Sigge Hallsteenssøn den 28de Decbr. af Assur Jonssøns og Sira Ivars Forpligtelsesbrev. Som Vidner til Qvitteringen medbesegle Hertugens Klerk Karl og Øfrard (Eberhard) Myntmester i Ljodhuus.
- ↑ Kongens Slot Øthkænlyngh nævnes 1316 i Scr. rer. D. III. 283. At Erik tilbragte længere Tid i Skaane nær ved Ødknaljung i September 1307, sees deraf, at han den 8de og den 22de i denne Maaned fra Helsingborg stadfestede Kampens Borgere flere ældre Friheder og Fordele, og i Mellemtiden, den 15de, endog fra selve Ødknaljnng bekræftede Lübeckernes Friheder (Suhm XI. 543, Lüb. Urkundenb. II. 221). Hans Ophold l det afsidesliggende Ødknaljung kan aabenbart ikke have hast anden Hensigt, end at gjøre de nødvendige Forberedelser med Hensyn til Stedets Befestning og Forraadenes Samling.
