Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/482

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
460
Haakon Magnusſøn.


givelſe af Kongehelle og Halland, hvis Krigen gik heldigt eller naar den overhoved var tilendebragt, dog findes der intet ſkriftligt derom, hvad end Hertugerne mundtligt kan have lovet. Da deres Tid var knap, fordi de ſnareſt muligt maatte begive ſig ſydover til den ſkaanſke Grændſe for at begynde Fiendtlighederne, befuldmægtigede de deres Befalingsmand paa Kongehelle Slot, Sigge Hallſteensſøn, til at modtage de 1000 Mkr. brændt og paa deres Vegne at qvittere for Modtagelſen[1]. De bleve ham ogſaa rigtigt udbetalte til den beſtemte Tid, ved Dyngø, en af de ydre Øer udenfor Ranrike, i Nærheden af Vedrøerne. Der udbetaltes 600 Mkr. brændt og 1100 Mkr. lybſke Peninge, hvilket erklæredes at ſvare til 400 Mkr. brændt, ſaa at Summen derved var fuldt udredet[2].

Kong Erik i Danmark havde paa fin Side heller ikke været uvirkſom i at gjøre Forberedelſer til den foreſtaaende Krig, men han anede dog ikke at et faa grovt Forræderi var i Gjere mod ham, ſom det, der nu var indledet. I September tilbragte han længere Tid i Skaane og traf formodentlig allerede da Forholdsregler til at faa ſamlet et tilſtrækkeligt Forraad af Levnetsmidler ved Ødknaljung (nu Ørkelljunga) nordligſt i Skaane, paa Grændſen mod Smaaland, hvor der tillige var eller ved denne Lejlighed opførtes et Slot[3]. Men med en til det Utrolige gaaende Forblindelſe eller Godtroenhed ſatte han ſin Broder Hertug Chriſtopher til Landvernsmand paa denne Kant. Altſaa maa det have lykkets Chriſtopher og de ſvenſke Hertuger alt for vel at holde Forbundet i Mothorp hemmeligt; dog ſynes det ſom om Kong Erik og hans Mænd endog uden at vide noget derom burde kunne have indſeet, at Chriſtopher ej var at lide paa. Det ſynes heller ikke at have faldt Kong Erik ind, at de ſvenſke Hertuger kunde ville begynde Fiendtlighederne førend Stilſtanden var ude, altſaa førend i de førſte Dage af Januar Maaned.

  1. Dipl. Sv. No. 1566, 1567, 1568; disſe Breve ere aftrykte i Dipl. Sv. efter den ſlette Udgave i Thorkelins Analecta S. 87—90.
  2. Qvitteringen er aftrykt i Dipl. Norv. III. 68, hvor, forunderligt nok, kun dette ene af den hele Række Breve, Aaby-Forliget vedkommende, er optaget, uagtet Aftrykkene hos Thorkelin og i Dipl. Sv. ere højſt mislige. Blandt disſe er og en Vidisſe udſtedt af Sigge Hallſteensſøn den 28de Decbr. af Asſur Jonsſøns og Sira Ivars Forpligtelſesbrev. Som Vidner til Qvitteringen medbeſegle Hertugens Klerk Karl og Øfrard (Eberhard) Myntmeſter i Ljodhuus.
  3. Kongens Slot Øthkænlyngh nævnes 1316 i Scr. rer. D. III. 283. At Erik tilbragte længere Tid i Skaane nær ved Ødknaljung i September 1307, ſees deraf, at han den 8de og den 22de i denne Maaned fra Helſingborg ſtadfeſtede Kampens Borgere flere ældre Friheder og Fordele, og i Mellemtiden, den 15de, endog fra ſelve Ødknaljnng bekræftede Lübeckernes Friheder (Suhm XI. 543, Lüb. Urkundenb. II. 221). Hans Ophold l det afſidesliggende Ødknaljung kan aabenbart ikke have haſt anden Henſigt, end at gjøre de nødvendige Forberedelſer med Henſyn til Stedets Befeſtning og Forraadenes Samling.