Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/480

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
458
Haakon Magnusſøn.

bage i Aar, hvor ivrigt du end fordrer det“[1], og derpaa være vendt tilbage til Kongehelle, holdende et prægtigt Gjeſtebud for ſine Mænd paa det til Brylluppet ſamlede Forraad. Der tales noget om at ogſaa Grev Jakob vilde have Slottet tilbage, men kom for ſilde, dog hvorledes Sammenhængen er hermed, kan ikke ret vel ſees; man bliver ej engang klog paa, om det er Kongehelle Slot eller Vardberg, der menes[2]. Kongen begav ſig længer ud paa Aaret, ſom man maa antage, til Bergen, hvor han ſynes at have tilbragt Julen[3], men dette kan endnu ikke udlægges ſom Tegn paa nogen ſtørre Kulde mellem Kongen og Hertugen, thi tvertimod erfare vi af det følgende, at Kongen, om han end ikke for det førſte var tilſinds ſelv at gribe til Vaaben mod Danmark, dog agtede at ſtaa Hertugerne bi med betydelig Pengehjelp, og at Underhandlinger om denne Sag maa have været plejede mellem Kongen og dem, ſelv efter hans Bortrejſe. Hertug Erik drog efter Lyſtighederne i Kongehelle tilbage til det øſtlige Sverige og ſamlede der Tropper, navnlig femhundrede beredne og ypperligt udruſtede Hofmænd fra Upland, Øſtergøtland

  1. Riimkr. S. 34.
  2. Stedet lyder i Riimkrøniken ſaaledes:

    „Då wände hertug Erik ſik åter
    til Konghella och höll ſin koſt;
    win och til, mjöd och moſt
    war där yfrit (tilſtrækkeligt) tilreedt;
    mik tyckte jak hafwer ej ſeet
    en wänare koſt än där war,
    heftig kläde mangt ett par
    hertugen och hans män buro
    och gåfwo de gerande (dem der ſkulde gjøres til Riddere) de där woro;
    der war gjort en höfwelik ſal:
    Grefwe Jacob kom dem i kwal,
    han wille hafwa huſet åter igen,
    han miſte det och war ofſeen (var for ſeen, kom for ſeent); de hade och där mycken tuft:
    den koſt hade han (ɔ: Hertugen) til bröllop hogt“.

    Disſe Ord ſynes visſelig at antyde at Grev Jakob ſkulde have villet tage Kongehelle Slot ved Overrumpling, medens Lyſtighederne varede, men i ſaa Fald maa han dog for det førſte være bleven forligt med Hertugen, ſiden han ſees at have deeltaget i Forhandlingerne paa Aabo i December derefter. I det følgende Aar viſte han ſig derimod rigtignok ſom Hertugens Uven og ſøgte navnlig at bidrage til at ſtille ham ved Kongehelle Slot.

  3. Den 14de Septbr. var Kongen endnu i Oslo: da ſkjenkede han Jon Raud, ſom det før er nævnt, noget Jordegods paa Raumarike, Dipl Norv. I. No. 111, ligeledes udſtedte han da en Retterbod, N. gl. L. III. No. 23 S. 72. Men den 20de Marts 1308 var han i Bergen, ſom det nedenfor vil ſees, og havde da viſtnok tilbragt Julen der, thi i den haardeſte Vinter drog han neppe derhen.