bage i Aar, hvor ivrigt du end fordrer det“[1], og derpaa være vendt tilbage til Kongehelle, holdende et prægtigt Gjestebud for sine Mænd paa det til Brylluppet samlede Forraad. Der tales noget om at ogsaa Grev Jakob vilde have Slottet tilbage, men kom for silde, dog hvorledes Sammenhængen er hermed, kan ikke ret vel sees; man bliver ej engang klog paa, om det er Kongehelle Slot eller Vardberg, der menes[2]. Kongen begav sig længer ud paa Aaret, som man maa antage, til Bergen, hvor han synes at have tilbragt Julen[3], men dette kan endnu ikke udlægges som Tegn paa nogen større Kulde mellem Kongen og Hertugen, thi tvertimod erfare vi af det følgende, at Kongen, om han end ikke for det første var tilsinds selv at gribe til Vaaben mod Danmark, dog agtede at staa Hertugerne bi med betydelig Pengehjelp, og at Underhandlinger om denne Sag maa have været plejede mellem Kongen og dem, selv efter hans Bortrejse. Hertug Erik drog efter Lystighederne i Kongehelle tilbage til det østlige Sverige og samlede der Tropper, navnlig femhundrede beredne og ypperligt udrustede Hofmænd fra Upland, Østergøtland
- ↑ Riimkr. S. 34.
- ↑ Stedet lyder i Riimkrøniken saaledes:
„Då wände hertug Erik sik åter
til Konghella och höll sin kost;
win och til, mjöd och most
war där yfrit (tilstrækkeligt) tilreedt;
mik tyckte jak hafwer ej seet
en wänare kost än där war,
heftig kläde mangt ett par
hertugen och hans män buro
och gåfwo de gerande (dem der skulde gjøres til Riddere) de där woro;
der war gjort en höfwelik sal:
Grefwe Jacob kom dem i kwal,
han wille hafwa huset åter igen,
han miste det och war ofseen (var for seen, kom for seent); de hade och där mycken tuft:
den kost hade han (ɔ: Hertugen) til bröllop hogt“.Disse Ord synes visselig at antyde at Grev Jakob skulde have villet tage Kongehelle Slot ved Overrumpling, medens Lystighederne varede, men i saa Fald maa han dog for det første være bleven forligt med Hertugen, siden han sees at have deeltaget i Forhandlingerne paa Aabo i December derefter. I det følgende Aar viste han sig derimod rigtignok som Hertugens Uven og søgte navnlig at bidrage til at stille ham ved Kongehelle Slot.
- ↑ Den 14de Septbr. var Kongen endnu i Oslo: da skjenkede han Jon Raud, som det før er nævnt, noget Jordegods paa Raumarike, Dipl Norv. I. No. 111, ligeledes udstedte han da en Retterbod, N. gl. L. III. No. 23 S. 72. Men den 20de Marts 1308 var han i Bergen, som det nedenfor vil sees, og havde da vistnok tilbragt Julen der, thi i den haardeste Vinter drog han neppe derhen.
