sikkert og trygt opholde sig med sine Folk og de ovennævnte Penge, indtil Brylluppet holdtes. Den norske Konge og Regjeringsherrerne skulde paasee, at hun bevogtedes sikkert, saa at Kongen i den Tid ingen upassende Omgang havde med hende.
7. Døde Kong Erik efter Brylluppet, skulde Margrete nyde hele Morgengaven udeelt for det løbende Aar, og saa fremdeles; nemlig, hvis hun vilde residere i Norge, Landskylden af de 1400 Markebool, men hvis hun vilde bo udenfor Norge, 1400 Mkr. i rede Penge af Kongens Fehirdsle, der aarlig kunde hæves i Bergen, saaledes at hun skulde have Valget, enten hun ved en Ombudsmand vilde oppebære hiin Landskyld til de i Norge sædvanlige Terminer, eller lade Pengene hver Pintsefest hæves i Bergen. Dog skulde hun, hvis ordentlig Betaling i sidste Tilfælde ikke skede, kunne holde sig til de hende anviste Landejendomme, ligesom hun desforuden, hvis hun forblev i Landet, skulde have og nyde alt, hvad en Enkedronning ifølge Landets Lov og Sedvane kunde fordre. Endvidere skulde hun inden to Aar efter Kongens Død faa Halvdelen at sin Medgift tilbagebetalt i to Terminer, hver Gang den 1ste August enten i Norge eller ved Berwick. Døde Margrete før Erik, skulde Morgengaven falde tilbage til Kongen. Den første Halvdeel af Medgiften (altsaa hvad der forfaldt i 1281 og 1282) skulde i ethvert Tilfælde udredes til Kong Erik, undtagen hvis han, naar han blev myndig, brød Egteskabsløftet; den anden Halvdeel, eller de i dens Sted udlagte skotske Jordegodser, skulde, hvis Margrete døde, i ethvert Tilfælde tilhøre hendes Børn, om hun havde nogen, men døde hun uden Børn, skulde denne anden Halvdeel af Medgiften falde tilbage til den skotske Konge og dennes Arvinger. Døde Kong Erik før Brylluppet, skulde Margrete tilligemed de Penge, hun havde medbragt, frit og ubind ret paa Kong Erik og Regjeringsherrernes Bekostning føres tilbage til Skotland; ligeledes skulde hun, hvis Egteskabet opløstes efter Brylluppet, i ethvert Tilfælde, undtagen hvis hiin var frugtsommelig, kunne vende tilbage. Men døde hun før Brylluppet, skulde hele den af hende som Medgift medtagne Sum tilbagebetales Skotlands Konge ved Berwick. Al den Skade, som Medgiften ved den her omhandlede Frem- og Tilbageflytning kunde lide, skulde bæres halvt af begge Parter.
8. Døde Skotlands Konge uden at efterlade egte Søn eller egte Søns egte Afkom, men Margrete havde Børn med Norges Konge, skulde hun og hendes Børn arve Skotlands Konge og hans Børn, saavel i Kongedømmet som hans øvrige Ejendomme; havde hun ingen Børn, skulde hun selv arve ham, efter Skotlands Love og Sedvaner; ligesom ogsaa Skotlands Konge i Almindelighed samtykkede i, at Margrete og alle hendes Descendenter skulde frit stedes til al Arv og alle
