Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/475

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
453
1307. Hertug Christopher forlenet med Søndre-Halland og Samsø.

indgik et Forbund med Sverdridderne i Lifland til Selvforsvar, som det heed, mod Russer og Littauer, men dog egentlig for at tilkjendegive, at de ej skjøttede om at have Christopher til Herre[1]. Kongen tilbagekaldte ogsaa Forleningen[2] og affandt sig kort efter med Christopher, idet han, formodentlig i Januar 1307, maaskee netop medens han opholdt sig i Søndre-Halland umiddelbart før Toget til Sverige[3], forlenede ham med dette Landskab saavel som Samsø arveligt i hans mandlige Linje, med al kongelig Rettighed, mod en aarlig Afgift af 1000 Mkr. skaansk, og naturligviis mod den sedvanlige Forpligtelse, at gjøre Krigstjeneste efter Udbud og ikke at indlade sig i Forbund med fremmede Magter til Kongens Skade. Det er næsten ubegribeligt, hvorledes Kong Erik kunde vove at betro en saa upaalidelig Person, som Christopher, et saa vigtigt Grændselandskab, og navnlig i denne Tid, da en farlig Krig paa disse selvsamme Kanter stod for Døren, saameget mere som Christopher ved sit Egteskab med Euphemia, Datter af den vendiske Hertug Bugislav og ligesom Dronning Euphemia Datterdatter af den gamle i 1302 afdøde Fyrst Vitslav, var dragen ind i den mod Kong Erik uvenligt stemte Familiekreds, hvortil baade Kong Haakon og Hertug Valdemar i Jylland hørte. Vistnok udstedte Christopher en Gjenforpligtelse, for hvilken ogsaa hans Svigerfader Hertug Bugislav saavel som andre af hans Hustrues og hans egne Frænder, Fyrst Vitslav, Nikolas af Werle, Henrik af Mecklenburg, Hertug Valdemar af Jylland, Markgreverne af Brandenburg, Grev Gerhard af Holsteen, Biskopperne og de Fornemste i Riget gik i Borgen, at han ikke skulde indlade sig i aabenbare eller hemmelige Stemplinger imod Kongens Liv, Sikkerhed og

  1. Suhm XI. S. 471–475.
  2. At dette var skeet den 26de Marts 1306, sees af de estlandske Adelsmænds den Dag udstedte Brev umiddelbart til Kongen, trykt hos Suhm XI. 898.
  3. Huitfeld, som har haft Originalen baade af Forleningsbrevet og af Hertugens Gjenbrev og som meddeler Uddrag deraf, har dog hverken anført Udstedelsens Dag eller Sted; da Brevene nu forlængst ere tabte, kan disse saaledes ej angives. Men at det maa have været førend Christopher som Hertug af Halland og Samsø sluttede Forbundet med Hertugerne til Mothorp 6te Mai 1307, er ligefrem; og da Hertugen i sit Gjenbrev omtaler en Udleverelse af Brevskaber som skullende finde Sted dominica circumdederunt, d. e. Søndag Septuagesima, der i 1307 faldt paa 22de Januar, skulde man visselig formode, at Udstedelsen falder nogen Tid før, hvis ellers ikke Septuagesima 1308 menes, hvilket dog er lidet troligt. Da nu slige Forleninger og Forfremmelser just plejede at finde Sted paa større Festdage, helst ved Juletider, og da Kongen nok for Indmarschen i Sverige kunde ville forsikre sig Christophers Hengivenhed, er det højst troligt at Forleningen skede 1ste Juledag 1306, der efter den Tids Kalenderstiil regnedes til 1307.