Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/474

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
452
Haakon Magnusſøn.


Uagtet dette endnu ikke var en formelig Krigserklæring, eller Forkyndelſe af at Krigsforetagender mod Danmark fra norſk Side ſtrax vilde begynde, havde dog Hertugens og hans Venners Foreſtillinger udrettet faa meget at Kongen nu erklærede Indtagelſen af Hjelm for en casus belli[1], Fredsſlutningen derved faktiſk.hævet og ſig ſelv følgelig løſt fra enhver Forpligtelſe, den paalagde, hvorfor han ogſaa nu atter tog de Fredløſe i ſin Beſkyttelſe. Hermed var dog allerede det meſte vundet for Hertugen; det var neppe engang hans Mening, at Kongen ſkulde begynde Krig med Danmark, førend den Stilſtand, han ſelv nys havde ſluttet, var udløben, hvilket førſt vilde blive til Januar 1308, og da meente han vel det faldt af ſig ſelv, at Kongen maatte gjøre fælles Sag med ham. Kongen derimod tænkte vel neppe at gaa ſaa vidt; han haabede formodentlig at Sagerne inden den Tid ſkulde ordne ſig fredeligt, og at Danekongen, for ikke ogſaa at faa ham til Fiende, ſkulde byde Fred paa det Vilkaar, han nu ſees beſtemt at have villet opnaa, nemlig den formelige Afſtaaelſe af Nordre-Halland. Kongen havde maaſkee allerede nu gjerne ſluttet Separatfred med Kongen af Danmark for denne Priis og ladet Hertug Erik i Stikken, hvis Hertugen ikke ſelv havde haft baade Nordre-Halland og Kongehelle Slot i Beſiddelſe, og endnu vare dog ikke Omſtændighederne ſaadanne, at han kunde være bekjendt i Forening med den danſke Konge at fratage ham disſe, og uden at være nødtvungen vilde Hertugen visſelig ikke give dem tilbage. At Kongen havde den ſtørſte Mistro til Hertugen, og kun var bleven nødſaget til ſit ſidſte Skridt ved Omſtændighedernes Magt og ſine Omgivelſers Overhæng, er klart. Hertugerne benyttede imidlertid Aarsfriſten utrætteligt til baade aabenbart og hemmeligt at udruſte og ſtyrke ſig til den foreſtaaende Krig. Det lykkedes dem at omſtrikke Kongen af Danmark med et ſkammeligt Forræderi i dennes egen nærmeſte Familie. Forholdet mellem ham og hans Broder Chriſtopher havde længe været daarligt, og allerede i 1297 var det, ſom ovenfor omtalt, kommet til voldſomme Optrin mellem dem. For maaſkee paa en anſtændig Maade at fjerne ham noget og gjøre ham uſkadelig, havde Kongen i 1303 paa ſex Aar forlenet ham med Eſtland og givet ham Hertugstitel[2]. Men hans Lov var ſaa ſlet, at de fornemſte Herrer i Eſtland ved Efterretningen derom

  1. Det er charakteriſtiſk nok, hvorledes Kong Haakon her kun omtaler Ødelæggelſen af Hjelm ſom Fredsbrud, ej nævnende ſit eget Tog til Danmark, medens Kong Erik i ſit ſenere Indlæg kun omtaler dette, uden at nævne Toget til Hjelm. Hvert Parti vilde have ſit Tog anſeet ſom en Ubetydelighed, ſnarere ſom en Politiforanſtaltning end ſom et Krigsforetagende.
  2. Huitfeld S. 321, Suhm XI. 442.