Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/476

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
454
Haakon Magnusſøn.

Magt o. ſ. v., og at han navnlig i Krigstilfælde med Sverige og Norge ſkulde ſtille ſine Slotte til Kongens Raadighed og ſtaa ham bi ſom en tro Vaſal, alt under Straf af at have forbrudt ej alene Lenet og al privat Ejendom, men endog ſin eventuelle Arveret til Tronen. Men man havde dog Exempler nok fra tidligere Dage paa, hvor lidet ſlige Forpligtelſer havde at betyde, naar Ærgjerrighed, Skinſyge og Vindeſyge fik frit Spil, og man burde have indſeet det farlige i, netop at anviſe Chriſtopher ſit Leen i Halland, hvor den liſtige Hertug Erik var hans nærmeſte Nabo, og ubemerket og uhindret kunde anvende alle ſine Forføreleskunſter paa ham. Disſe undlode heller ikke at gjøre ſin Virkning. Hertugernes Tilbud, at hjelpe ham til at ſtøde Broderen fra Tronen, var altfor tillokkende til at han kunde modſtaa det. Allerede den 6te Mai, kun faa Maaneder efterat Chriſtopher havde faaet Søndre-Halland til Leen, ſluttede han i Mothorp (nu Morup omtrent halvvejs mellem Falkenberg og Vardberg) et formeligt Venſkabs- og Underſtøttelſes-Forbund med Hertugerne. Det beſtemtes, at der ſkulde være beſtandig Venſkab og Enighed mellem dem; al tidligere Uenighed og Tvedragt ſkulde være glemt og udryddet; Hertugerne lovede at ſtaa ham og Børn bi mod Kongen af Danmark med 400 Ryttere og paa alle Maader at hjelpe ham til at faa den danſke Krone; de ſkulde ingen Fred eller Stilſtand ſlutte med Kong Erik uden Hertugens Samtykke; de ſkulde hjelpe ham til, i Skaane eller paa andre bekvemme Steder at anlægge Slotte[1]; de ſkulde paa egen Bekoſtning gjøre Indfald i Skaane eller hvilket ſom helſt andet danſk Landſkab og herje og brænde der, indtil det var ham underlagt, men underkaſtede det ſig godvilligt, ſkulde han bære Bekoſtningerne; Krigsfanger ſkulde deles mellem dem efter Antallet af den Styrke, hver havde; ved Krigens Begyndelſe ſkulde de laane ham 300 Mkr. brændt Sølv; erklæredes Hertugen at have forbrudt ſin Ret til Halland og alt andet Gods i Danmark, ſkulde han finde Tilflugt hos dem og faa Slottene ved Kongehelle og Ljodhuus ſamt 1000 Mkr. i ſvenſke Penge; bleve hans Slotte belejrede, ſkulde de ſtrax komme ham til Hjelp; de ſkulde begge, eller i det mindſte een af dem, perſonligt deeltage i denne Krig; hvis nogen Danſk frikjøbte ſit Gods fra Plyndring, ſkulde Pengene tilhøre Chriſtopher, ſaa og alt Land og hvert Slot, der i Danmark kunde vindes. De ſkulde ej ophøre med at bekrige Kongen af Danmark, førend Chriſtopher havde naaet ſit Maal; men derſom han ved deres Hjelp fik mere Gods i Danmark end han nu

  1. I Aftrykket ſtaar „ipsum dominum ducem secundum concilium nostrum 3um super castris adjuvabimus construendis“ Hvorledes 3um ſkal forklares, vides ikke. Suhm gjengiver det „hjelpe ham at opføre 3 Slotte“.