det synes, en Miils Vej sydligere, vistnok i Passet mellem Sæmsøen og Aasunden eller ved Sundet over denne. Uagtet begge Hære, som det heed, vare vel rustede, kom det dog ej til noget Slag; der sluttedes en Vaabenstilstand paa et Aar, formodentlig under Megling af Biskopperne i Linkøping og Vegsjø, der sees paa den Tid at have været hos Hertugerne og sandsynligviis netop i denne Anledning havde indfundet sig. Om Kong Byrges Gjenindsættelse i sine Rettigheder blev, som det synes, intet Tilsagn fordret eller givet; Danekongen maa altsaa have været glad ved for det første at slippe velbeholden tilbage. Stilstanden maa være sluttet omkring den 8de Januar, til hvilken Tid Hertugerne med de før nævnte Biskopper og andre Høvdinger netop befandt sig paa Sæm, hvor man og maa formode at Modet blev afholdt. Det hele danske Krigstog var saaledes afgjort i en Tid af henved 14 Dage. Den 25de Januar vare Hertugerne paa Gaarden Paavetorp eller Paatorp, der ligger halvvejs mellem Sæm og Alingsaas, altsaa paa Tilbagetoget til Ljodhuus; den 14de Februar finde vi Hertug Erik i Oslo, og den 23de var Danekongen i Roeskilde[1].
- ↑ Suhm XI. 538.
saaledes ogsaa heraf, at de Danske søndenfra have nærmet sig Bogesund, og at Hertugerne ved Efterretningen om deres Indbrud over Grændsen, beregnende, at de, inden man kunde møde dem, maatte være komne et Stykke op i Landet, have fundet det raadeligst at stevne lige til Bogesund, for i de herværende Passer at spærre dem Vejen. I den Tid, da Halland endnu hørte til Danmark, og danske Hære, som faldt ind i Sverige, kunde bryde ind over Grændsen mellem Halland og Vestergøtland, var Bogesund et vigtigt strategisk Punkt; her var det ogsaa, hvor Steen Sture i 1520 fegte at standse en under Otto Krumpen fremtrængende dansk Hær. Gjennem disse Passer gik Hovedvejen fra søndre Halland til Vestergøtland og Tiveden, hvortil Bogesund kunde siges at være den første Negle; lykkedes det Fienden at forcere dette Pas, havde man endnu kun Dalførerne omkring Falbygden tilbage, hvor man med noget Haab om Held kunde træde ham imøde; her var det hvor Kong Albrecht i 1389 oppebiede Dronning Margretes Hær, der, som det synes, havde samlet sig ved Elven og saaledes omgik Bogesund. Naar altsaa Danehæren i Julen 1306–7 trængte søndenfra op henad Bogesund til og paa Vejen laa ved Kindahuus, maa dette, som ovenfor antaget, søges ganske nær ved Hallands Grændse. Efter det nys anførte svenske Chronicon, der siger at „der bleve mange dræbte paa begge Sider“, skulde man slutte at det virkelig kom til en Fegtning mellem Hærene, men Hovedkilden, Riimkrøniken, benegter dette. Dens Ord ere:
Man såg där mangt harnisk blankt
och många goda plåta ny;
de Upländske hade ej hugt att fly;
Daner sade: ei! willen I strida?
Upländingar sade: hwi willen I bida?
Dock ward det tagit i en Dag,
eller hade det warit manga slag.
