gjøre Holdt ved Skandsen Kindahuus, hvor han blev liggende i nogle Dage. Hertugerne ilede ham ved Efterretningen om hans Indbrud strax imøde og toge Vejen lige til Bogesund for der at standse hans videre Fremtrængen, aabenbart formodende, at han ved deres Ankomst did ej vilde være langt borte. Men det varede hele 8 Dage, førend Danehæren kom nærmere. De oppebiede den ikke ved Bogesund, men mødte den, som
hvilken Viskerdal (se ofv. II. S. 497, IV. 1. S. 154) har sit Navn, to Gaarde, Kinna og Kinnarum, der kunde minde om „Kind“; men faa langt nordligt kan Kong Erik neppe have taget Vejen, thi det vilde forudsætte, at han først var brudt ind i Nordre-Halland og dragen forbi Vardberg, i hvilket Fald Hertugerne sikkert vilde have mødt ham der; langt rimeligere er det at han har taget Vejen fra Halmstad opad Nissaa-Dalen til Kinnarred (der endnu ligger i Halland) og Kindhult, beliggende ved en i Nissaaen faldende Aa, der sikkert heder eller heed Kindaa, og efter hvilken hele Dalen vist har Navn; Vel regnes denne Dal nu til Jønkøpings Leen eller Smaaland, men Hovedvejen til Vestergøtland gaar dog derigjennem, og den danner egentlig kun en smal Strimmel eller Tunge, over hvilken man passerer, for at komme fra Søndre-Halland til Vestergøtland. Her, og ikke ved Vist-Aaen, er det rimeligst at Kindahuus, der maa have været en liden Grændseskandse, laa. Tvende Breve, udstedte af Hertugerne paa dette Tog, men, faa vidt vides, hidtil ej benyttede til at oplyse dette, give ellers baade ret god Beskeed om Tiden, da Stilstanden sluttedes, og Vink om begge Herres Marsch-Router. Det første er et Brev, udstedt af Hertugerne dominica infra oct. epiph. (8de Januar) paa Gaarden Sæm, hvorved de skjenke Folke Jonssøn Jordegods; Brevet er medbeseglet af Biskop Laurentius i Linkøping, Biskop Magnus i Vegsjø, Drottsseten Arnbjørn Sigsteenssøn, Hr.Philip Ulfssøn, Hr. Jon Engel og Hr. Peter Magnussøn (Dipl. Sv. 1526). Dette Sæm sees ved Eftersøgelse paa Kartet at være en Gaard, beliggende ved Sæm-Sø, noget over en Miils Vej søndenfor Ulricehamn, det forrige Bogesund. Naar man nu af Riimkrøniken seer, at Hertugerne laa ved Bogesund i 8 Dage, førend de Danske kom dem paa en Miil nær, at de Svenske da mødte dem tappert, men at der dog snart blev „taget Dag og Aar“, faa bliver det aabenbart, at Mødet mellem begge Hære netop maa have fundet Sted her ved Sæm, i Passerne mellem Sæmsøen og Aasundsøen, der just ligger omkring en Miils Afstand fra Bogesund, og begge Biskopperne, der ere med at besegle Brevet af 8de Januar, vilde vel neppe heller paa denne Tid af Aaret have begivet sig til Lejren, uden for at være tilstede ved Dagthingningen; deres Nærværelse er altsaa et umiskjendeligt Tegn paa, at Dagthingningen stod paa Sæm, og ved den Tid. Det andet Brev (Dipl. Sv. 1529) er et Gavebrev, udstedt af Hertugerne den 24de Januar paa Påfwathorp, der enten er det nærværende Paaarp 1½ Miils Vej nordvestenfor Ulricehamn, eller (og rimeligere) Paatorp, omtrent ¾ Miil nordenfor Boraas og 2 eller 2½ Miil vestenfor Ulricehamn, paa Vejen til Alingsaas. Hvad enten man tog Vejen om Paaarp eller Paatorp, saa førte den dog ad Ljodhuus til, og did, eller til Kongehelle, agtede Hertugerne sig, da Hertug Erik, som man erfarer, snarest muligt vilde heelt ind til Oslo. Toge nu Hertugerne denne Vej tilbage, er det og sandsynligt, at det var den samme, ad hvilken de droge frem til Bogesund; det var vel paa det nærmeste den da brugelige Landevej mellem Ljodhuus og sidst nævnte Sted. Man seer
