Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/467

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
445
1306—1307. Danekongens Tog ind i Sverige for at befrie Byrge.

keligt, at han maatte give ſine Folk Yderkapper, hvilket hidtil ikke havde været brugeligt. Han kom heller ikke langt. Brydende, ſom det ſynes, op fra Halmſtad, for ad den ſædvanlige Landevej langs Nisaaen og videre over Bogeſund at trænge op i Veſtergøtland, og ſaaledes undgaaende at møde Hertugerne, kom han dog for det førſte ikke langt over Grændſen, men maatte, efter at have herjet den ſaakaldte Kinde-Bygd,

    Ericus Olai. De her anførte Annaler i Scr. r. Dan. IV. 595 fejle visſelig, naar de lade Danekongen komme lige til Stegeholms Slot, der vel neppe kan betegne andet end Stegeborg. Thi ellers pleje disſe Annaler for det meſte kun at gjentage Esrom-Annalernes Ord; i dem ſtaar der kun: „Kong Erik gjorde ved Juletid et vældigt Tog ind i Sverige, men hindredes ved den ſtrenge Vinter og vendte tilbage efter at have ſluttet Stilſtand“; medens hine mellem „Sverige“ og „men hindredes“ indſkyde: „herjende Landet fiendtligt lige til Stegeholms Slot“, ſamt ſenere tilføje at Kongen maatte give ſine Mænd „Kappehetter“. Paa intet andet Sted findes der et Ord om noget Tog til Stegeborg, hvorhen det var bogſtaveligt umuligt, at Kong Erik denne Gang kunde komme. Den ſkjødesløſe Annaliſt maa derfor have forvexlet dette Tog med det danſke Tog i 1318. Lagerbring III. 45 har her aldeles misforſtaaet Riimkrønikens Ord, naar han lader Hertugerne tage Vejen over Kindahuus til Bogeſund. Riimkrønikens Ord ere disſe:

    Da ſamnade hertugerna båda
    ok foro inn till landamerke
    med mykin makt och diger ſtärke;
    dock hade de där ſkamma läga (d. e. kort Leje, rigtigere Læſemaade iſtf. „ſtemnaläge“)
    de Danſka foro andra wäga
    och låga wid Kindahuus ena ſtund;
    ſedan foro de till Bowoſund,
    åtta daga lågo de där
    förr än de Danſka kommo ſwå när
    uppo ena mila långt — o. ſ. v.

    Her er dog tydeligt Meningen den, at Hertugerne kun havde et kort Ophold ved Landemerket, fordi de Danſke toge en anden Vej og laa ved Kindahuus en Stund, hvilken Efterretning bragte Hertugerne til at fare til Bogeſund. At det var de Danſke og ikke Hertugerne, der laa ved Kindahuus, vilde vel og kunde ſees af det ſvenſke Chr. i Scr. r. Sv. I. 64, hvis Texten ikke her var ſaa forvirret, at den lader Hertugerne herje Kindhered, i deres eget Land, medens det er tydeligt, at dette netop ſkede ved Danehæren. — Det her nævnte Kind eller Kindhered er ifølge Tunells Geographi IV. 1. S. 190 flg. det ſydveſtligſte Hered i Veſtergøtland, grændſende til den ſydligſte Deel af Nordre-Halland. Kinnahus eller Kinnaholm laa ifølge Tunell S. 191 i Frølunda Sogn, men han er dog ej ganſke paa det Rene med Beliggenheden, da han S. 197 antager Arnesholm i Ljushylts Sogn for ogſaa at kunne være Kinnahus. Egentlig veed man ſaaledes nok ikke ret, hvor det er at ſøge. Efterſeer man Forſells Kart, finder man ved den ſamme Aa, der ved ſit videre Løb gjennem Halland forbi Aas Kloſter kaldes Viſkaa, efter