Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/462

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
440
Haakon Magnusſøn.

Danmark og i Haſt krævede nye Udruſtninger fra Kongens Side. Grev Jakob og de øvrige Fredløſe havde, ſom det lader, ikke kunnet holde ſig rolige paa Hjelm, hvad enten de nu, hvad der er heel troligt, vare ſaa blottede for Midler til ſit Underhold, at de maatte gribe til at røve og plyndre, eller de af lang Vane ikke kunde holde ſig derfra. Hertil kom, at det maatte være hjerteſkærende for dem af de Fredløſe, hvis Jordegods ved den ſidſte Dom uigjenkaldeligt var erklæret forbrudt til Kronen, at ſee dette inddraget, tildeels vel endog overgivet til deres Fiender; der førtes juſt nu endog en Tviſt mellem Kong Erik og Hertug Valdemar af Sønderjylland ſamt hans Broder, Erik af Langeland, om hvor vidt det af de Fredløſes Gods, der laa i Hertugdømmet, ſkulde tilfalde Kongen eller dem, og Grev Gerhard af Holſteen, der valgtes til Voldgiftsmand, afſagde i Sønderborg den 15de Auguſt den Kjendelſe, at Godſet indtil Videre ſkulde overgives til Biſkoppen, men Rigets Raad fælde en endelig Dom[1]. Der er al Grund til at tro, at de ſønderjydſke Fyrſter alene have gjort Paaſtand paa Godſet for derved at bevare det for de Fredløſe, ſiden de ſenere, ſom vi ville ſee, udtrykkeligt maatte love ej at tage ſig af disſe; den Vending, Sagen nu tog, og ſom allerede temmelig ſikkert bebudede, at Godſet omſider vilde blive tildømt Kongen (hvad der da og i ſig ſelv var det rette), har maaſkee fornemmelig bidraget til at gjøre de Fredløſe forbitrede eller rettere fortvivlede, ſaa at man vel fra denne Tid af kan datere deres værſte Plyndrerier. Man erfarer ſaaledes, at Grev Jakob og Peter Jakobsſøn, ſandſynligviis hans uegte Søn, ej alene flittigt beſøgte Halland (Søndre-Halland) og her udøvede alſlags Voldsgjerninger, men ogſaa gjeſtede Beltets Kyſter, medens andre herjede paa Samſø, ved Aarhuus, ved Fynshoved, ja endog anholdt Skibe fra Roſtock og Lübeck og aftvang dem Penge. For at ſtandſe dette Uvæſen gjorde Kong Erik et Tog til Hjelm, ſatte Ild paa det og ødelagde det i Bund og Grund[2]. Formodentlig er han kommen ſaa mandſterk, at de Fredløſe ikke engang have vovet at oppebie ham, ſiden man ej erfarer, at nogen af dem er falden i hans Vold. Kong Haakon paaſtod ſenere, at Danekongen ogſaa havde ladet flere norſke Skibe, der vare komne til Danmark, anholde, Godſet optage og Kjøbmændene mishandle, hvilket maaſkee er at forklare ſaaledes, at disſe Kjøbmænd have villet bringe Levnetsmidler til Hjelm eller paa anden Maade underſtøtte de Fredløſe. Kong Haakon betragtede imidlertid dette

  1. Huitfeld S. 329, 330.
  2. Dette er ſaavel Kong Haakons ſom Hertug Eriks udtrykkelige Ord i de Skrivelſer, vi nedenfor tomme til at omtale. Hvad Tid Toget til Hjelm foregik, nævnes ingenſteds. Snareſt ſkulde man antage at det var lidt efter den 15de Auguſt.