Danmark og i Hast krævede nye Udrustninger fra Kongens Side. Grev Jakob og de øvrige Fredløse havde, som det lader, ikke kunnet holde sig rolige paa Hjelm, hvad enten de nu, hvad der er heel troligt, vare saa blottede for Midler til sit Underhold, at de maatte gribe til at røve og plyndre, eller de af lang Vane ikke kunde holde sig derfra. Hertil kom, at det maatte være hjerteskærende for dem af de Fredløse, hvis Jordegods ved den sidste Dom uigjenkaldeligt var erklæret forbrudt til Kronen, at see dette inddraget, tildeels vel endog overgivet til deres Fiender; der førtes just nu endog en Tvist mellem Kong Erik og Hertug Valdemar af Sønderjylland samt hans Broder, Erik af Langeland, om hvor vidt det af de Fredløses Gods, der laa i Hertugdømmet, skulde tilfalde Kongen eller dem, og Grev Gerhard af Holsteen, der valgtes til Voldgiftsmand, afsagde i Sønderborg den 15de August den Kjendelse, at Godset indtil Videre skulde overgives til Biskoppen, men Rigets Raad fælde en endelig Dom[1]. Der er al Grund til at tro, at de sønderjydske Fyrster alene have gjort Paastand paa Godset for derved at bevare det for de Fredløse, siden de senere, som vi ville see, udtrykkeligt maatte love ej at tage sig af disse; den Vending, Sagen nu tog, og som allerede temmelig sikkert bebudede, at Godset omsider vilde blive tildømt Kongen (hvad der da og i sig selv var det rette), har maaskee fornemmelig bidraget til at gjøre de Fredløse forbitrede eller rettere fortvivlede, saa at man vel fra denne Tid af kan datere deres værste Plyndrerier. Man erfarer saaledes, at Grev Jakob og Peter Jakobssøn, sandsynligviis hans uegte Søn, ej alene flittigt besøgte Halland (Søndre-Halland) og her udøvede alslags Voldsgjerninger, men ogsaa gjestede Beltets Kyster, medens andre herjede paa Samsø, ved Aarhuus, ved Fynshoved, ja endog anholdt Skibe fra Rostock og Lübeck og aftvang dem Penge. For at standse dette Uvæsen gjorde Kong Erik et Tog til Hjelm, satte Ild paa det og ødelagde det i Bund og Grund[2]. Formodentlig er han kommen saa mandsterk, at de Fredløse ikke engang have vovet at oppebie ham, siden man ej erfarer, at nogen af dem er falden i hans Vold. Kong Haakon paastod senere, at Danekongen ogsaa havde ladet flere norske Skibe, der vare komne til Danmark, anholde, Godset optage og Kjøbmændene mishandle, hvilket maaskee er at forklare saaledes, at disse Kjøbmænd have villet bringe Levnetsmidler til Hjelm eller paa anden Maade understøtte de Fredløse. Kong Haakon betragtede imidlertid dette
