Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/461

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
439
Kong Byrge fangen af ſine Brødre.

Byrge henſattes med Dronningen paa Nykøpings Slot, hvor de for øvrigt bleve vel behandlede; heller ikke blev Kongenavnet ham berøvet, men al kongelig Magt tilreve Hertugerne ſig, udøvede alle Regjeringshandlinger og erkjendtes i det mindſte factiſk ſom Rigsforſtandere baade af Gejſtlige og Verdslige, idet ſaavel Upſala Erkeſtol og Biſkopsſtolen i Linkøping, ſom de fleſte Kloſtre anholdt om deres Beſkyttelſesbrev, og Privatmænd anſøgte dem om at meddele dem ſaadan-Bekræftelſe paa deres Legater og Stiftelſer, ſom ellers kun ſkulde meddeles af Kongen ſelv.

Hvorledes Kong Haakon optog Efterretningen om alt dette, ſiges ingenſteds, men ſaa meget kan man ſkjønne, at han ingenlunde billigede Hertugernes driſtige Skridt. Det ſtred visſelig alt for meget imod hans egne høje Begreber om Kongedømmets Hellighed; desuden maatte han nu have lært Hertug Eriks Charakteer godt nok at kjende til ikke at frygte for hans ærgjerrige Planer. Som Herſker over hele Sverige kunde Hertugen let blive ham alt for mægtig, iſær ſaa længe han endnu havde Kongehelle Slot og Nordre-Halland i ſin Magt, altſaa nu ganſke beherſkede Gøta-Elven. Kongen havde tilbragt hele Vaaren 1306 i Bergen med ſit Raad, maaſkee iſær paa Grund af de islandſke Anliggender, tildeels vel og for at bringe flere Sager vedkommende Kronens Indtægter i Orden[1]; ſiden begav han ſig til Oslo, vel iſær for at være tilſtede under Conciliet, men ſikkert dog ogſaa for nærmere at iagttage Hertugernes Ferd. Mod Formodning indtraf der nu Begivenheder, ſom bevirkede en Afbrydelſe i den nys tilvejebragte Fredstilſtand med

    Erkeſtolens Tiende, ſom han af Capitlet var ſat til at forvalte i Vacancen efter Erkebiſkop Nikolas den ældre, død den 4de Febr. 1305; Regnſkabet, der lyder paa to Aar, gaar ſaaledes maaſkee fra Midten af 1305 til Midten af 1307; blandt Udgifterne for det andet Aar (1306—1307) opføres: 6 Mkr. anvendt af ham ſelv paa Rejſen til og fra Nykøping, da Erkebiſkoppen kom paa fri Fod. Dipl. Sv. No. 1667.

  1. Det var, ſom vi have ſeet, i Decbr. 1305, at Kongen gjorde den endelige Foranſtaltning med Henſyn til Dronningens Medgift; i April 1306 maa der have været nogen Uenighed mellem ham og Biſkop Arne i Bergen om Gaarden Thoſke, ſom hans Broder havde ſkjenket Biſkop Narre, ſiden Kongen da i flere Raadsherrers Nærværelſe lod føre Vidne derom (12te April 1306, Dipl. Norv. III. 64), hvilket igjen tyder paa at han overhoved har ſøgt at ſkaffe Kronen Jordegods tilbage, ſom han troede uretteligt var den frakommet. To Dage forud var der i flere Raadsherrers Nærværelſe ſluttet en Overeenskomſt mellem Fru Katharina, Enke efter Hr. Gaut Gautsſøn paa Mel, og Biſkopsſtolen (Dipl. Norv, II. 82). Kong Haakon var i Bergen maaſkee endnu ſidſt i Mai 1306, da Bjarne Erlingsſøn, Medlem af Raadet, da endnu ikke havde forladt Byen, efterſom han den 30te udſtedte et Brev i Forening med Erling Aamundesſøn, Hauk Erlendsſøn og Sørkve Andresſøn. Munkelivsb. S. 115.