Byrge hensattes med Dronningen paa Nykøpings Slot, hvor de for øvrigt bleve vel behandlede; heller ikke blev Kongenavnet ham berøvet, men al kongelig Magt tilreve Hertugerne sig, udøvede alle Regjeringshandlinger og erkjendtes i det mindste factisk som Rigsforstandere baade af Gejstlige og Verdslige, idet saavel Upsala Erkestol og Biskopsstolen i Linkøping, som de fleste Klostre anholdt om deres Beskyttelsesbrev, og Privatmænd ansøgte dem om at meddele dem saadan-Bekræftelse paa deres Legater og Stiftelser, som ellers kun skulde meddeles af Kongen selv.
Hvorledes Kong Haakon optog Efterretningen om alt dette, siges ingensteds, men saa meget kan man skjønne, at han ingenlunde billigede Hertugernes dristige Skridt. Det stred visselig alt for meget imod hans egne høje Begreber om Kongedømmets Hellighed; desuden maatte han nu have lært Hertug Eriks Charakteer godt nok at kjende til ikke at frygte for hans ærgjerrige Planer. Som Hersker over hele Sverige kunde Hertugen let blive ham alt for mægtig, især saa længe han endnu havde Kongehelle Slot og Nordre-Halland i sin Magt, altsaa nu ganske beherskede Gøta-Elven. Kongen havde tilbragt hele Vaaren 1306 i Bergen med sit Raad, maaskee især paa Grund af de islandske Anliggender, tildeels vel og for at bringe flere Sager vedkommende Kronens Indtægter i Orden[1]; siden begav han sig til Oslo, vel især for at være tilstede under Conciliet, men sikkert dog ogsaa for nærmere at iagttage Hertugernes Ferd. Mod Formodning indtraf der nu Begivenheder, som bevirkede en Afbrydelse i den nys tilvejebragte Fredstilstand med
- ↑ Det var, som vi have seet, i Decbr. 1305, at Kongen gjorde den endelige Foranstaltning med Hensyn til Dronningens Medgift; i April 1306 maa der have været nogen Uenighed mellem ham og Biskop Arne i Bergen om Gaarden Thoske, som hans Broder havde skjenket Biskop Narre, siden Kongen da i flere Raadsherrers Nærværelse lod føre Vidne derom (12te April 1306, Dipl. Norv. III. 64), hvilket igjen tyder paa at han overhoved har søgt at skaffe Kronen Jordegods tilbage, som han troede uretteligt var den frakommet. To Dage forud var der i flere Raadsherrers Nærværelse sluttet en Overeenskomst mellem Fru Katharina, Enke efter Hr. Gaut Gautssøn paa Mel, og Biskopsstolen (Dipl. Norv, II. 82). Kong Haakon var i Bergen maaskee endnu sidst i Mai 1306, da Bjarne Erlingssøn, Medlem af Raadet, da endnu ikke havde forladt Byen, eftersom han den 30te udstedte et Brev i Forening med Erling Aamundessøn, Hauk Erlendssøn og Sørkve Andressøn. Munkelivsb. S. 115.
Erkestolens Tiende, som han af Capitlet var sat til at forvalte i Vacancen efter Erkebiskop Nikolas den ældre, død den 4de Febr. 1305; Regnskabet, der lyder paa to Aar, gaar saaledes maaskee fra Midten af 1305 til Midten af 1307; blandt Udgifterne for det andet Aar (1306–1307) opføres: 6 Mkr. anvendt af ham selv paa Rejsen til og fra Nykøping, da Erkebiskoppen kom paa fri Fod. Dipl. Sv. No. 1667.
