sin Sag, at de kunde skride til Udførelse. Den 8de September holdtes et Hof eller Høvdingemøde paa Bjelbo; maaskee de allerede ved denne Lejlighed tænkte at faa Kongen i sin Vold, thi under Skin af at holde Bryllup for fem af sine Mænd paa een Gang indbøde de en Mængde af fine Tilhængere til sig. Her skede dog intet, men de sendte i Stilhed de fleste af sine Folk forud op i Svithjod til den Egn, Kongeveien agtede at gjeste; selv fulgte de senere efter med ganske faa. Kongen, der med sin Søn, Dronningen og flere var til Gjestebud paa sin Gaard Haatuna i Upland ved Mælaren, lod dem ved Efterretningen om deres Ankomst indbyde til sig. De modtoge Indbydelsen, begave sig først hen til sin Gaard Hundhamar, ej langt derfra, samlede her sine forud; afsendte Mænd om sig, og roede nu med dem afsted til Haatuna, hvor de kom Michelsdag 29de September, just som Kongen skulde gaa til Bords med sine Gjester, blandt hvilke Biskop Nikolas af Vesteraas, nys postuleret til Erkebiskop i Upsala. Her blev Kongen, Dronningen og Biskoppen med endeel Riddere og Knaper strax tagne til Fange, kun den unge Junker Magnus frelstes ved en tro Tjener, Arvid fra Smaaland, der i Forvirringen fandt Lejlighed til at flygte bort med ham og bragte ham uskad til Morbroderen, Kong Erik i Danmark[1]. Hertugerne droge umiddelbart derfra med Kongen til Stockholm, for ved hans Nærværelse at bringe Slotsfogden Christiern til at overgive Slottet; denne vilde dog ikke indlade sig derpaa, saa at Hertugerne maatte lade Matthias Ketilmundssøn formeligt belejre det; inden kort Tid var det dog i deres Hænder[2] og noget senere tillige de øvrige Slotte og Befestninger i Riget, undtagen Aabo, Tavastehuus og Viborg i Finland[3]. Kong
- ↑ Riimkrøniken samt flere Krøniker. Biskoppens Fængsling var ikke langvarig, da vi allerede i Begyndelsen af 1308 finde ham hos Paven i Poitiers, se nedenfor.
- ↑ Stockholms Slot maa allerede være opgivet før den 18de October; thi denne Dag udgave Hertugerne fra Skeninge et Brev, hvorved de skjenkede Folke Jonssøn to Gaarde at besidde for stedse med lige saa stor Frihed som „Christiern“ havde besiddet dem; selv om Christiern maatte komme paa fri Fod og blive tagen til Naade igjen, skulde Gaardene dog ikke kunne tilbagefordres fra Folke eller hans Arvinger. Man seer heraf, at Christiern ej alene havde capituleret, men at han holdtes fangen, og at Hertugerne, forbitrede over hans første Vægring ved at overgive Slottet, have inddraget flere af hans Besiddelser. Dipl. Sv. No. 1516. Christiern var som Slotsfoged tilstede, da Thorgils gjorde sit Testament, og medbeseglede det.
- ↑ Kalmar og Borgholm var, som man af Kong Bvrges Løftebrev af 26de Marts 1308 seer, overgivet en Stund i Forvejen af Befalingsmanden Carl Tydske, den postulerede Erkebiskops Broder. Sandsynligviis er da denne ved denne Lejlighed kommen paa fri Fod. Man har et fra Erkediaconen Olaf i Upsala for Mai 1310 aflagt Regnskab over Oppebørselen og Anvendelsen af
