Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/460

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
438
Haakon Magnusſøn.

ſin Sag, at de kunde ſkride til Udførelſe. Den 8de September holdtes et Hof eller Høvdingemøde paa Bjelbo; maaſkee de allerede ved denne Lejlighed tænkte at faa Kongen i ſin Vold, thi under Skin af at holde Bryllup for fem af ſine Mænd paa een Gang indbøde de en Mængde af fine Tilhængere til ſig. Her ſkede dog intet, men de ſendte i Stilhed de fleſte af ſine Folk forud op i Svithjod til den Egn, Kongeveien agtede at gjeſte; ſelv fulgte de ſenere efter med ganſke faa. Kongen, der med ſin Søn, Dronningen og flere var til Gjeſtebud paa ſin Gaard Haatuna i Upland ved Mælaren, lod dem ved Efterretningen om deres Ankomſt indbyde til ſig. De modtoge Indbydelſen, begave ſig førſt hen til ſin Gaard Hundhamar, ej langt derfra, ſamlede her ſine forud; afſendte Mænd om ſig, og roede nu med dem afſted til Haatuna, hvor de kom Michelsdag 29de September, juſt ſom Kongen ſkulde gaa til Bords med ſine Gjeſter, blandt hvilke Biſkop Nikolas af Veſteraas, nys poſtuleret til Erkebiſkop i Upſala. Her blev Kongen, Dronningen og Biſkoppen med endeel Riddere og Knaper ſtrax tagne til Fange, kun den unge Junker Magnus frelſtes ved en tro Tjener, Arvid fra Smaaland, der i Forvirringen fandt Lejlighed til at flygte bort med ham og bragte ham uſkad til Morbroderen, Kong Erik i Danmark[1]. Hertugerne droge umiddelbart derfra med Kongen til Stockholm, for ved hans Nærværelſe at bringe Slotsfogden Chriſtiern til at overgive Slottet; denne vilde dog ikke indlade ſig derpaa, ſaa at Hertugerne maatte lade Matthias Ketilmundsſøn formeligt belejre det; inden kort Tid var det dog i deres Hænder[2] og noget ſenere tillige de øvrige Slotte og Befeſtninger i Riget, undtagen Aabo, Tavaſtehuus og Viborg i Finland[3]. Kong

  1. Riimkrøniken ſamt flere Krøniker. Biſkoppens Fængſling var ikke langvarig, da vi allerede i Begyndelſen af 1308 finde ham hos Paven i Poitiers, ſe nedenfor.
  2. Stockholms Slot maa allerede være opgivet før den 18de October; thi denne Dag udgave Hertugerne fra Skeninge et Brev, hvorved de ſkjenkede Folke Jonsſøn to Gaarde at beſidde for ſtedſe med lige ſaa ſtor Frihed ſom „Chriſtiern“ havde beſiddet dem; ſelv om Chriſtiern maatte komme paa fri Fod og blive tagen til Naade igjen, ſkulde Gaardene dog ikke kunne tilbagefordres fra Folke eller hans Arvinger. Man ſeer heraf, at Chriſtiern ej alene havde capituleret, men at han holdtes fangen, og at Hertugerne, forbitrede over hans førſte Vægring ved at overgive Slottet, have inddraget flere af hans Beſiddelſer. Dipl. Sv. No. 1516. Chriſtiern var ſom Slotsfoged tilſtede, da Thorgils gjorde ſit Teſtament, og medbeſeglede det.
  3. Kalmar og Borgholm var, ſom man af Kong Bvrges Løftebrev af 26de Marts 1308 ſeer, overgivet en Stund i Forvejen af Befalingsmanden Carl Tydſke, den poſtulerede Erkebiſkops Broder. Sandſynligviis er da denne ved denne Lejlighed kommen paa fri Fod. Man har et fra Erkediaconen Olaf i Upſala for Mai 1310 aflagt Regnſkab over Oppebørſelen og Anvendelſen af