skulle have faaet Kongen til at tro, at han var Skyld i al den Kiv, der havde hersket imellem dem, men Anklagen maa dog have støttet sig til mere bestemte Facta, vistnok især de Skridt, han for faa Aar siden havde tilladt sig mod Gejstligheden[1]. Tre Dage efter Fængslingen skal Skilsmissen mellem Hertugen og hans Datter være bleven forkyndt, med Tilladelse for dem begge til at gifte sig igjen. Da først fik ogsaa Hertug Erik Nykøping Slot tilbage[2]. Processen med Thorgils blev dreven med saadan Skyndsomhed, at han allerede først i Februar 1306 vare dømt tildøde og henrettedes den 10de[3]. Over de Begivenheder, der forefaldt i Sverige i de nærmest paafølgende Maaneder, hviler der en fuldkommen Taushed. Man kan kun gjette, at de virksomme Hertuger have benyttet sig af sin Fordeel, og ved at hykle Venskab og Underdanighed for Kongen faaet dysset denne fuldkommen i Godtroenheds-Søvn, medens de maa have været rastløsere end nogensinde i at bringe det længe nærede Anslag mod hans kongelige Magt til Modenhed. Ikke førend i September høre vi atter til dem; da maa de have følt sig saa sikre i
- ↑ Saavel Kong Byrge, i et Brev af 8de September 1308, som Hertugerne, i Brev af 1ste Octbr. s. A. (Dipl. Sv. 1694 og 1699) bekræfte nogle Jordebytter, Kong Magnus i sin Tid havde gjort med Upsala Domkirke, uanseet at Thorgils Marsk havde forsøgt i Kongens Navn at omstyrte Byttet.
- ↑ Dette veed man kun af et Uddrag, Huitfeld meddeler S. 326; Erik gav, heder det, i Nykøping, de uskyldige Børns Dag (28de Decbr.) 1305 Brev, og svor en Eed paa, at naar Kongen lod ham faa Nykøpings Slot igjen, skulde han ikke skade Kongen eller hans Børn o. s. v.; hans Mænd skulde aflægge en lignende Eed, og døde Hertugen for Kongen, skulde Slottet, uanseet om Hertugen efterlod Børn, overgives til denne. Ogsaa Hertug Valdemar beseglede Brevet. Originalbrevet, der ligeledes vistnok hørte til de Actstykker, Kong Byrge medbragte til Danmark og som derved kom ind i det danske Kongearchiv, maa efter hvad der tidligere er viist, have haft Aarstallet 1306, da dette Aar regnedes at begynde med 25de December 1305, og Huitfeld maa have forstaaet retteligen at henføre det hertil; dette fremgaar ogsaa deraf, at der existerer, eller har existeret, endnu et Brev, udstedt af Kong Byrge samme Dag, og som virkelig er dateret die sanctorum innocentium 1306; Lagerbring omtaler det III. 45, 48, og kalder det et Morgengavebrev paa to Gaarde eller 40 Mkr. ledig, udstedt i Nærværelse af Hertug Erik, Hertug Valdemar, Peter Ragnvaldssøn o. fl. Han henfører det til Aar 1306, og vil deraf bevise, at Kong Byrge endda ikke under sit Fangenskab kunde være saa afskaaren fra godt Selskab. Men om end Byrge til den Tid kan have udstedt et saadant Brev, saa vare dog Hertugerne i Julen 1306–1307 langvejs fra Nykøping, ved den vestlige Grændse; se det efterfølgende.
- ↑ Hans Henrettelse henføres i de fleste Chroniker til St. Dorotheæ Dag eller 6te Februar; kun i eet til St. Scholasticæ eller 10de Febr. (Scr. r. Dan. V. 496); denne Dag bliver dog den rette, da hans Testament, som endnu er til (Dipl. Sv. No. 1496), er dateret 9de. Riimkrøniken lader endog Folke Jonssøn forkynde ham hans forestaaende Henrettelse ved „Fastegang“, 13de Febr.
