Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/463

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
441
1306. Danekongen ødelægger Hjelm. Kong Haakon gjør et Tog til Danmark.

ſom et Fredsbrud. Allerede den 5te Auguſt var han i Kongehelle[1], viſtnok for nøjere at iagttage Begivenhederne, maaſkee og for at raadſlaa herom med Hertug Erik, der paa den Tid endnu ikke havde udført ſin Plan og heel vel kan have opholdt ſig nogle Uger i Kongehelle, hvilket nu i et Par Aars Tid ſaa godt ſom havde været hans Hovedreſidents. At Erik ved denne Lejlighed kunde have givet ham et Nys om ſit eget driſtige Forehavende, er lidet troligt, da dets Held meſt var afhængigt af den Hemmelighed, hvormed det blev drevet, og han desuden maatte befrygte, at Kong Haakon beſtemt vilde misbillige det. Men derimod har han viſt gjort alt for at opegge ham imod Danekongen, der vel allerede havde truet med at forjage de Fredløſe fra Hjelm; thi derſom han kunde bringe det dertil at Kong Haakon bekrigede Danekongen, medens han ſelv udførte ſit Anſlag mod ſin Broder, vilde hiin derved blive hindret fra ſtrax at komme denne til Hjelp. Han havde ogſaa den Tilfredsſtillelſe at det gik ſaaledes, hvad enten han nu havde ſøgt at mage det ſaa eller ej. Kong Haakon gjorde virkelig et Tog til Danmark; der opgives vel ikke nøjagtigt, enten naar det blev foretaget, eller hvor længe det varede, lige ſaa lidet ſom man veed, hvor ſtor Udruſtningen var, eller hvad der egentlig blev udrettet, men ſaa meget ſynes man dog at kunne ſlutte, at det fandt grebet October 1306. Danekongen ytrede ſelv i et ſenere Klageſkrift, at Freden til Søborg kun blev holdt paa andet Aar, da Norges Konge faldt ind i Danmark med en Krigshær; dette Angreb maa altſaa være ſkeet i andet Aar efter Fredsſlutningen; da nu det andet Aar, efter hvad der ovenfor er viiſt, løber fra de ſid.ſte Dage af September eller de førſte af October 1306 til ſamme Tid 1307, og de herefter følgende Beretninger ville viſe, at der her ej kan være Tale om nogen Tid af 1307, bliver det altſaa kun Slutningen af 1306, hvortil Toget kan henføres[2]. Sildigere end October kan det heller ikke vel have fundet Sted for Aarstidens Skyld; det kan desuden ſluttes af det Brev, Hertug Erik den 25de November ſkrev til Norges Høvdinger, og ſom ſtrax nedenfor vil blive omtalt, at Kong Haakon da allerede forlængſt var kommen til Ro og havde ſlaaet alle Krigstanker af Hovedet. Af Danekongens Klageſkrift erfares det, at Kong Haakons Tog

  1. Dipl. Norv. IV. 65.
  2. Den 31te Auguſt var Kongen endnu i Oslo, Dipl, Norv. H. 83. Da ſkjenkede han flere Gaarde til Mariekirken. Naar man lægger Merke til, at han tidligere, netop naar han ſkulde drage ud paa Tog, plejede at udſtede Gavebreve, maaſkee erindrende Raadet i Hirdſkraa og Landsloven (Kongearv, Slutning) om at gjøre ſine Gaver i Tide, ledes man derved paa den Tro, at han netop nu var i Ferd med Udruſtningerne til Danmarkstoget.