Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/463

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
441
1306. Danekongen ødelægger Hjelm. Kong Haakon gjør et Tog til Danmark.

som et Fredsbrud. Allerede den 5te August var han i Kongehelle[1], vistnok for nøjere at iagttage Begivenhederne, maaskee og for at raadslaa herom med Hertug Erik, der paa den Tid endnu ikke havde udført sin Plan og heel vel kan have opholdt sig nogle Uger i Kongehelle, hvilket nu i et Par Aars Tid saa godt som havde været hans Hovedresidents. At Erik ved denne Lejlighed kunde have givet ham et Nys om sit eget dristige Forehavende, er lidet troligt, da dets Held mest var afhængigt af den Hemmelighed, hvormed det blev drevet, og han desuden maatte befrygte, at Kong Haakon bestemt vilde misbillige det. Men derimod har han vist gjort alt for at opegge ham imod Danekongen, der vel allerede havde truet med at forjage de Fredløse fra Hjelm; thi dersom han kunde bringe det dertil at Kong Haakon bekrigede Danekongen, medens han selv udførte sit Anslag mod sin Broder, vilde hiin derved blive hindret fra strax at komme denne til Hjelp. Han havde ogsaa den Tilfredsstillelse at det gik saaledes, hvad enten han nu havde søgt at mage det saa eller ej. Kong Haakon gjorde virkelig et Tog til Danmark; der opgives vel ikke nøjagtigt, enten naar det blev foretaget, eller hvor længe det varede, lige saa lidet som man veed, hvor stor Udrustningen var, eller hvad der egentlig blev udrettet, men saa meget synes man dog at kunne slutte, at det fandt grebet October 1306. Danekongen ytrede selv i et senere Klageskrift, at Freden til Søborg kun blev holdt paa andet Aar, da Norges Konge faldt ind i Danmark med en Krigshær; dette Angreb maa altsaa være skeet i andet Aar efter Fredsslutningen; da nu det andet Aar, efter hvad der ovenfor er viist, løber fra de sid.ste Dage af September eller de første af October 1306 til samme Tid 1307, og de herefter følgende Beretninger ville vise, at der her ej kan være Tale om nogen Tid af 1307, bliver det altsaa kun Slutningen af 1306, hvortil Toget kan henføres[2]. Sildigere end October kan det heller ikke vel have fundet Sted for Aarstidens Skyld; det kan desuden sluttes af det Brev, Hertug Erik den 25de November skrev til Norges Høvdinger, og som strax nedenfor vil blive omtalt, at Kong Haakon da allerede forlængst var kommen til Ro og havde slaaet alle Krigstanker af Hovedet. Af Danekongens Klageskrift erfares det, at Kong Haakons Tog

  1. Dipl. Norv. IV. 65.
  2. Den 31te August var Kongen endnu i Oslo, Dipl, Norv. H. 83. Da skjenkede han flere Gaarde til Mariekirken. Naar man lægger Merke til, at han tidligere, netop naar han skulde drage ud paa Tog, plejede at udstede Gavebreve, maaskee erindrende Raadet i Hirdskraa og Landsloven (Kongearv, Slutning) om at gjøre sine Gaver i Tide, ledes man derved paa den Tro, at han netop nu var i Ferd med Udrustningerne til Danmarkstoget.