Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/454

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
432
Haakon Magnusſøn.

vedgjenſtand. End videre maa vel Fredsſlutningen have indeholdt en Artikel om Nordre-Halland, men da Hertugerne allerede havde taget det til Leen af Danekongen, er det vanſkeligt at vide, hvor vidt nogen Ret dertil ogſaa forbeholdtes den norſke Konge. Endelig ſynes det, ſom om Danekongen har lovet at lade de Fredløſe i Ro, hvis de opførte ſig ordentligt; Kong Haakon kunde ikke anſtændigtviis ganſke lade dem i Stikken[1].

Da denne vigtige Sag ſaaledes var afgjort, vendte Kongen tilbage, afſkedigede formodentlig, ſom ſedvanligt, ſin Flaade ved Tunsberg og begav ſig derpaa til Bergen, hvor han tilbragte hele Vintren og en Deel af Vaaren[2]. Kort efter Ankomſten til Bergen, hvor han forefandt Erkebiſkoppen, ſom var kommen did i Anledning af tvende nye Biſkops-Indvielſer, bekjendtgjorde Kongen i hans, fire Biſkoppers, Cantſlerens, den throndhjemſke Chorsbroder Salomon Thoraldesſøns og ni verdslige Herrers Nærværelſe, at han nu af Fyrſt Vitſlav havde faaet Dronningens Medgift udbetalt, ſaaledes at Fyrſten efter hans egen Foranſtaltning umiddelbart udredede de 2000 Mkr. deraf til Hertug Valdemar, ſaaledes ſom ovenfor nævnt. Ved denne Lejlighed fornyede og ſtadfeſtede ogſaa Kongen fin tidligere Beſtemmelſe af Dronningens Tilgjøf eller Livgeding, Bygdø med Tilbehør og dertil ti Hundrede Merkers Indtægt af hans Visøre paa de Steder, han nærmere ſkulde ſpecificere, efterſom det maatte være hende bekvemmeſt, hvorhos alle de ſexten Herrer udtrykkeligt lovede, at de ubrødeligt ſkulde overholde dette og hjelpe Dronningen ſaavel heri ſom i alt andet, der kunde være hende til Gavn og Ære[3]. En af disſe Herrer var, merkeligt nok, Hr. Bjarne Lodinsſøn, der ſaaledes ej alene var ſat paa fri Fod — dette ſkede allerede førend Ragnhildarholmens Slot overdroges til Hertug Erik[4] — men ogſaa atter, i det mindſte tilſyneladende, havde vundet Kongens fuldkomne Tillid og Naade. Thi man kan neppe tvivle paa at alle de her nævnte verdslige Herrer vare Medlemmer af Raadet,

  1. Da Kong Haakon ſenere nævner Angrebet paa Hjelm ſom et Brud paa et af Danekongen ved Fredstractaten udtrykkeligt givet Løfte, maa man ſlutte, at han har forpligtet ſig til at lade dem i Fred eller overhoved ikke angribe Kongens Mænd eller Slotte. Men her kom det da igjen an paa, hvor vidt Danekongen erkjendte Kong Haakons Ret til Hjelm. At han ej erkjendte den, eller at han anſaa fin Forpligtelſe hævet ved de Fredløſes Utilbørligheder, er aabenbart.
  2. Han var endnu i Bergen den 12te April 1306, Dipl. Norv. III. 64.
  3. Dipl. Norv. III. 61.
  4. Han udſtedte nemlig allerede 1ſte Mai 1304, formodentlig under Kongens Ophold der, et Brev fra Bergen ſammen med Cantſler Aale og Snare Aſlaksſøn, hvori de bevidnede at to Chorsbrødre fra Stavanger havde fremſtillet den til Biſkop l Stavanger nys valgte Ketil for Erkebiſkoppen til Confirmation, Dipl. Norv. II. 73.