vedgjenstand. End videre maa vel Fredsslutningen have indeholdt en Artikel om Nordre-Halland, men da Hertugerne allerede havde taget det til Leen af Danekongen, er det vanskeligt at vide, hvor vidt nogen Ret dertil ogsaa forbeholdtes den norske Konge. Endelig synes det, som om Danekongen har lovet at lade de Fredløse i Ro, hvis de opførte sig ordentligt; Kong Haakon kunde ikke anstændigtviis ganske lade dem i Stikken[1].
Da denne vigtige Sag saaledes var afgjort, vendte Kongen tilbage, afskedigede formodentlig, som sedvanligt, sin Flaade ved Tunsberg og begav sig derpaa til Bergen, hvor han tilbragte hele Vintren og en Deel af Vaaren[2]. Kort efter Ankomsten til Bergen, hvor han forefandt Erkebiskoppen, som var kommen did i Anledning af tvende nye Biskops-Indvielser, bekjendtgjorde Kongen i hans, fire Biskoppers, Cantslerens, den throndhjemske Chorsbroder Salomon Thoraldessøns og ni verdslige Herrers Nærværelse, at han nu af Fyrst Vitslav havde faaet Dronningens Medgift udbetalt, saaledes at Fyrsten efter hans egen Foranstaltning umiddelbart udredede de 2000 Mkr. deraf til Hertug Valdemar, saaledes som ovenfor nævnt. Ved denne Lejlighed fornyede og stadfestede ogsaa Kongen fin tidligere Bestemmelse af Dronningens Tilgjøf eller Livgeding, Bygdø med Tilbehør og dertil ti Hundrede Merkers Indtægt af hans Visøre paa de Steder, han nærmere skulde specificere, eftersom det maatte være hende bekvemmest, hvorhos alle de sexten Herrer udtrykkeligt lovede, at de ubrødeligt skulde overholde dette og hjelpe Dronningen saavel heri som i alt andet, der kunde være hende til Gavn og Ære[3]. En af disse Herrer var, merkeligt nok, Hr. Bjarne Lodinssøn, der saaledes ej alene var sat paa fri Fod – dette skede allerede førend Ragnhildarholmens Slot overdroges til Hertug Erik[4] – men ogsaa atter, i det mindste tilsyneladende, havde vundet Kongens fuldkomne Tillid og Naade. Thi man kan neppe tvivle paa at alle de her nævnte verdslige Herrer vare Medlemmer af Raadet,
- ↑ Da Kong Haakon senere nævner Angrebet paa Hjelm som et Brud paa et af Danekongen ved Fredstractaten udtrykkeligt givet Løfte, maa man slutte, at han har forpligtet sig til at lade dem i Fred eller overhoved ikke angribe Kongens Mænd eller Slotte. Men her kom det da igjen an paa, hvor vidt Danekongen erkjendte Kong Haakons Ret til Hjelm. At han ej erkjendte den, eller at han ansaa fin Forpligtelse hævet ved de Fredløses Utilbørligheder, er aabenbart.
- ↑ Han var endnu i Bergen den 12te April 1306, Dipl. Norv. III. 64.
- ↑ Dipl. Norv. III. 61.
- ↑ Han udstedte nemlig allerede 1ste Mai 1304, formodentlig under Kongens Ophold der, et Brev fra Bergen sammen med Cantsler Aale og Snare Aslakssøn, hvori de bevidnede at to Chorsbrødre fra Stavanger havde fremstillet den til Biskop l Stavanger nys valgte Ketil for Erkebiskoppen til Confirmation, Dipl. Norv. II. 73.
