Broder Kongen paalagde dem til Bod for deres Forseelser, undtagen at de ikke skulde nødes til at føre nogen Krig mod Norges Konge, hvorimod de heller ikke maatte understøtte denne mod Kongen af Danmark. De skulde være Kongen, Dronningen og deres Børn troe til al lovlig Tjeneste, erkjende Junker Magnus, som nu var udvalgt, for sin lovlige Konge, og efter hans Død den ældste af Kong Byrges Sønner, for saa vidt nogen af dem var i Live. De skulde ikke tilføje
tilhører 1303, idet nemlig Aaret regnes fra 25de Decbr., og er udstedt under et Julebesøg hos Hertug Erik, førend det endnu var kommet til Fiendtligheder mellem Brødrene: Thorgils kunde ikke belejre Dalaborg ved Juul og endda være i Nykøping 30te Decbr. samme Aar). At det saakaldte Forliig i Kolseter sluttedes den 15de Febr., maa ansees sikkert, men at Krønikens Udtryk „tillige (simul) sluttedes der Fred mellem Norge og Danmark“ o. s. v. ej skal forstaaes bogstaveligt, sees allerede af hvad de isl. Annaler meddele. At Grev Jakob afstod Nordre-Halland til Kongen i Tunsberg den 8de Marts, sees af Brevet desangaaende. Men vist er det og, at Kong Haakons Udrustning af de 40000 Mand baade maa have medtaget meget lang Tid, og at den mere gjaldt Danmark end Sverige. At Kongen af Danmark i 1304 udskrev Kogger af hele Riget og om Vintren angreb de hallandske Slotte, fortælles i de paalidelige esromske Annaler (Scr. r. D. I. 250) efter at Dronning Agnes’s Død, der indtraf 29de Sept., er omtalt, og da Grev Jakob netop nævner det paagaaende eller stedfindende (instans) Angreb paa sine Slotte, er det altsaa aabenbart, at det danske Tog har fundet Sted i Febr., og at saaledes dette nærmest har fremkaldt Kong Haakons Vinterrejse til Tunsberg og store Udrustninger. Det vil af de nedenfor berørte Breve sees, at Kong Haakon forblev i Tunsberg lige til efter 27de Juli; at han ikke i Mellemtiden kan have haft Mødet med Kong Byrge, sees deraf, at denne den 28de Marts var i Strengnes (Dipl. Sv. 1454), og den 29de Juni i Stockholm (ssteds 1471); saa tidligt som i April kan dog ikke Kongen være dragen ud; desuden er det klart, at hans Tog til Danmark dannede en umiddelbar Fortsættelse af hans Tog til Gullbergsheid, og da Danehofet i Helsingborg, der fandt Sted for Fredsslutningen til Søborg, altsaa medens Kong Haakon laa med sin Flaade i Danmark, holdtes omkring den 8de Septbr., er det klart, at Toget skede i August. Det Forliig mellem Kong Byrge og Hertugerne, han ved sin Ankomst til Gullbergsheid fandt afsluttet, maa altsaa have været-et nyt eller rettere det første virkelige Forliig, thi egentlig maatte Forskrivningen til Kolseter allerede være brudt derved at Hertugen havde ladet sig forlene med Halland; den blev vel ikke engang nogensinde besvoren. At Danehofet i Helsingborg, hvis Datum Huitfeld ikke angiver, holdtes i Septbr., er beviist af Suhm, XI. 490 flg., og sees desuden af Hertugernes Brev fra Herrisvadskloster af 14de Septbr.; at Danehofet holdtes før Freden til Søborg, sees af Kong Haakons Klagebrev af 2den Mai 1307, hvorom mere nedenfor. Da nu Kong Erik af Danmark den 22de Septbr. endnu var i Lund (Dipl. Sv. 1481), og Kong Haakon derimod den 10de Decbr. i Bergen (Dipl. Norv. III. 61), er det tydeligt, at Freden sluttedes i Octbr., thi saa seent som i November er det ikke rimeligt at Kongen laa ude til Skibs. Han har da kort efter sin Ankomst til Bergen meldt Raadet, hvorledes han havde indrettet det med Dronningens Medgift, som Fyrst Vitslav under hans Ophold i Danmark maa have udbetalt ham.
