Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/445

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
423
1305. Kolſeter-Artiklerne.

Broder Kongen paalagde dem til Bod for deres Forſeelſer, undtagen at de ikke ſkulde nødes til at føre nogen Krig mod Norges Konge, hvorimod de heller ikke maatte underſtøtte denne mod Kongen af Danmark. De ſkulde være Kongen, Dronningen og deres Børn troe til al lovlig Tjeneſte, erkjende Junker Magnus, ſom nu var udvalgt, for ſin lovlige Konge, og efter hans Død den ældſte af Kong Byrges Sønner, for ſaa vidt nogen af dem var i Live. De ſkulde ikke tilføje

    tilhører 1303, idet nemlig Aaret regnes fra 25de Decbr., og er udſtedt under et Julebeſøg hos Hertug Erik, førend det endnu var kommet til Fiendtligheder mellem Brødrene: Thorgils kunde ikke belejre Dalaborg ved Juul og endda være i Nykøping 30te Decbr. ſamme Aar). At det ſaakaldte Forliig i Kolſeter ſluttedes den 15de Febr., maa anſees ſikkert, men at Krønikens Udtryk „tillige (simul) ſluttedes der Fred mellem Norge og Danmark“ o. ſ. v. ej ſkal forſtaaes bogſtaveligt, ſees allerede af hvad de isl. Annaler meddele. At Grev Jakob afſtod Nordre-Halland til Kongen i Tunsberg den 8de Marts, ſees af Brevet desangaaende. Men viſt er det og, at Kong Haakons Udruſtning af de 40000 Mand baade maa have medtaget meget lang Tid, og at den mere gjaldt Danmark end Sverige. At Kongen af Danmark i 1304 udſkrev Kogger af hele Riget og om Vintren angreb de hallandſke Slotte, fortælles i de paalidelige esromſke Annaler (Scr. r. D. I. 250) efter at Dronning Agnes’s Død, der indtraf 29de Sept., er omtalt, og da Grev Jakob netop nævner det paagaaende eller ſtedfindende (instans) Angreb paa ſine Slotte, er det altſaa aabenbart, at det danſke Tog har fundet Sted i Febr., og at ſaaledes dette nærmeſt har fremkaldt Kong Haakons Vinterrejſe til Tunsberg og ſtore Udruſtninger. Det vil af de nedenfor berørte Breve ſees, at Kong Haakon forblev i Tunsberg lige til efter 27de Juli; at han ikke i Mellemtiden kan have haft Mødet med Kong Byrge, ſees deraf, at denne den 28de Marts var i Strengnes (Dipl. Sv. 1454), og den 29de Juni i Stockholm (ſſteds 1471); ſaa tidligt ſom i April kan dog ikke Kongen være dragen ud; desuden er det klart, at hans Tog til Danmark dannede en umiddelbar Fortſættelſe af hans Tog til Gullbergsheid, og da Danehofet i Helſingborg, der fandt Sted for Fredsſlutningen til Søborg, altſaa medens Kong Haakon laa med ſin Flaade i Danmark, holdtes omkring den 8de Septbr., er det klart, at Toget ſkede i Auguſt. Det Forliig mellem Kong Byrge og Hertugerne, han ved ſin Ankomſt til Gullbergsheid fandt afſluttet, maa altſaa have været-et nyt eller rettere det førſte virkelige Forliig, thi egentlig maatte Forſkrivningen til Kolſeter allerede være brudt derved at Hertugen havde ladet ſig forlene med Halland; den blev vel ikke engang nogenſinde beſvoren. At Danehofet i Helſingborg, hvis Datum Huitfeld ikke angiver, holdtes i Septbr., er beviiſt af Suhm, XI. 490 flg., og ſees desuden af Hertugernes Brev fra Herrisvadskloſter af 14de Septbr.; at Danehofet holdtes før Freden til Søborg, ſees af Kong Haakons Klagebrev af 2den Mai 1307, hvorom mere nedenfor. Da nu Kong Erik af Danmark den 22de Septbr. endnu var i Lund (Dipl. Sv. 1481), og Kong Haakon derimod den 10de Decbr. i Bergen (Dipl. Norv. III. 61), er det tydeligt, at Freden ſluttedes i Octbr., thi ſaa ſeent ſom i November er det ikke rimeligt at Kongen laa ude til Skibs. Han har da kort efter ſin Ankomſt til Bergen meldt Raadet, hvorledes han havde indrettet det med Dronningens Medgift, ſom Fyrſt Vitſlav under hans Ophold i Danmark maa have udbetalt ham.