Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/428

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
406
Haakon Magnusſøn.

med Faderen havde været holdt i Forvaring paa Nykjøpings Slot, nu blev ſat paa fri Fod. Valdemar var død den 26de December 1301[1].

Man maa antage at Kong Haakon allerede under Mødet fremſatte ſin førſte Indbydelſe til Hertug Erik og Fyrſt Vitſlav om at tilbringe Julen hos ham i Oslo, ſaaledes ſom ovenfor berørt; det heder rigtignok i den ſvenſke Riimkrønike, at Kongen tilſkrev Hertugen om at være hans Gjeſt, men dette bør dog vel i alle Fald kun forklares om en nærmere Indbydelſe eller Beſtemmelſe af Dagen; det ſynes at ligge i Sagens Natur, at Hertug Erik ſnareſt muligt aflagde et Beſøg hos ſin med Længſel ventende Svigermoder og viiſte ſig for det norſke Folk, til hvilket han nu ſkulde træde i et ſaa nøje Forhold. Da man erfarer, at ogſaa den nys frigivne Junker Erik Valdemarsſøn var en af Kongens Julegjeſter, er det højſt rimeligt, at hiint Brev nærmeſt har gjeldet ham, eller har indeholdt en Anmodning til Hertugen om at tage ham med. Blandt de indbudne var end videre Grev Jakob af Halland med hans Slæng. I Mellemtiden fra Mødets Slutning, omkring 7de October, indtil Julen vendte Kongen rimeligviis tilbage til Oslo og opholdt ſig der, deels for at gjøre Forberedelſer til det ventede glimrende Beſøg, deels vel og for at ſikre ſin naturlige Datter Agnes et pasſende Giftermaal. Thi ogſaa hendes Afkom kunde, ſom paapeget, efter den nye Tronfølgelov blive arveberettiget, og det var ſaaledes ikke nok til Forebyggelſe af Vilderede i Fremtiden, at alene Ingebjørg var gift eller bortfeſtet; ogſaa med Henſyn til Agnes var det tilraadeligt at bringe denne Sag paa det Rene ſaa ſnart ſom muligt. Til ſin Svigerſøn valgte Kongen Hafthor eller Hafthore, Søn af den raumarikſke Baron Jon Ivarsſøn, kaldet Raud. Jon Ivarsſøn nævnes aller førſt blandt de Herrer, der medbeſeglede Stilſtandsacten til Hegnesgavl 1295, men maa allerede længe før den Tid have været en formaaende og anſeet Mand, thi Sønnen Hafthor, giftefærdig i 1302, kan neppe være fød før 1280. Ivar, Jon Raads Fader, maa altſaa have levet paa Kong Haakon Haakonsſøns Tid. Foruden Hafthor havde Jon ogſaa to andre, ſandſynligviis yngre, Sønner, ved Navn Thore Thingbovde og Ivar[2],

  1. Kong Valdemars Død henføres i de isl. Annaler til 1302, ligeſaa i de hos Fant Scr. rer. Svec. I. S. 22 fgg. aftrykte Annaler, men her tilføjes det at hans Dødsdag var St. Stephans Dag, ɔ: 2den Juledag. Da det nu ikke er rimeligt, at Sønnen, der tilbragte Julen 1302—3 i Norge, ſkulde have forladt den dødsſyge Fader, og desuden Beretningen i de islandſke Annaler om Eriks Løsladelſe ſynes at antyde, at denne fandt Sted efter Faderens Død, maa man altſaa have regnet Aaret at begynde med førſte Juledag, hvilket ogſaa i de Tider var det ſedvanlige. Derved falder Valdemars Død i 1301.
  2. Isl. Annaler omtale ved 1310 Thore Thinghovdes, Hr. Jon Rauds Søns,