Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/428

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
406
Haakon Magnussøn.

med Faderen havde været holdt i Forvaring paa Nykjøpings Slot, nu blev sat paa fri Fod. Valdemar var død den 26de December 1301[1].

Man maa antage at Kong Haakon allerede under Mødet fremsatte sin første Indbydelse til Hertug Erik og Fyrst Vitslav om at tilbringe Julen hos ham i Oslo, saaledes som ovenfor berørt; det heder rigtignok i den svenske Riimkrønike, at Kongen tilskrev Hertugen om at være hans Gjest, men dette bør dog vel i alle Fald kun forklares om en nærmere Indbydelse eller Bestemmelse af Dagen; det synes at ligge i Sagens Natur, at Hertug Erik snarest muligt aflagde et Besøg hos sin med Længsel ventende Svigermoder og viiste sig for det norske Folk, til hvilket han nu skulde træde i et saa nøje Forhold. Da man erfarer, at ogsaa den nys frigivne Junker Erik Valdemarssøn var en af Kongens Julegjester, er det højst rimeligt, at hiint Brev nærmest har gjeldet ham, eller har indeholdt en Anmodning til Hertugen om at tage ham med. Blandt de indbudne var end videre Grev Jakob af Halland med hans Slæng. I Mellemtiden fra Mødets Slutning, omkring 7de October, indtil Julen vendte Kongen rimeligviis tilbage til Oslo og opholdt sig der, deels for at gjøre Forberedelser til det ventede glimrende Besøg, deels vel og for at sikre sin naturlige Datter Agnes et passende Giftermaal. Thi ogsaa hendes Afkom kunde, som paapeget, efter den nye Tronfølgelov blive arveberettiget, og det var saaledes ikke nok til Forebyggelse af Vilderede i Fremtiden, at alene Ingebjørg var gift eller bortfestet; ogsaa med Hensyn til Agnes var det tilraadeligt at bringe denne Sag paa det Rene saa snart som muligt. Til sin Svigersøn valgte Kongen Hafthor eller Hafthore, Søn af den raumarikske Baron Jon Ivarssøn, kaldet Raud. Jon Ivarssøn nævnes aller først blandt de Herrer, der medbeseglede Stilstandsacten til Hegnesgavl 1295, men maa allerede længe før den Tid have været en formaaende og anseet Mand, thi Sønnen Hafthor, giftefærdig i 1302, kan neppe være fød før 1280. Ivar, Jon Raads Fader, maa altsaa have levet paa Kong Haakon Haakonssøns Tid. Foruden Hafthor havde Jon ogsaa to andre, sandsynligviis yngre, Sønner, ved Navn Thore Thingbovde og Ivar[2],

  1. Kong Valdemars Død henføres i de isl. Annaler til 1302, ligesaa i de hos Fant Scr. rer. Svec. I. S. 22 fgg. aftrykte Annaler, men her tilføjes det at hans Dødsdag var St. Stephans Dag, ɔ: 2den Juledag. Da det nu ikke er rimeligt, at Sønnen, der tilbragte Julen 1302–3 i Norge, skulde have forladt den dødssyge Fader, og desuden Beretningen i de islandske Annaler om Eriks Løsladelse synes at antyde, at denne fandt Sted efter Faderens Død, maa man altsaa have regnet Aaret at begynde med første Juledag, hvilket ogsaa i de Tider var det sedvanlige. Derved falder Valdemars Død i 1301.
  2. Isl. Annaler omtale ved 1310 Thore Thinghovdes, Hr. Jon Rauds Søns,