hvori der.intet stod om Extraskat, men derimod kun, at af de tyve Alen, som hver Bonde skulde udrede i Skat og Thingfarekjøb, skulde Sysselmændene herefter have de ti, eller Halvdelen, medens de forhen kun havde haft de fem[1]. Fra denne Tid af synes Urolighederne nogenledes at have lagt sig paa Island. Dog blev der ikke holdt ordentlige eller regelmæssige Althing, og saaledes gik det hen indtil i 1313, da Kongen i et Brev, dateret Agvaldsnes den 19de Juni, satte dem haardt til Rette, fordi de nu i 9 Aar intet almindeligt Thing havde holdt, til Almuens største Skade[2]. Dette synes at have hjulpet, og Aaret efter, da Kongen, som det i det Følgende skal berettes, nys havde foretaget en Lovrevision og udgivet en omfattende Retterbod for Norge, gav han i en lignende Retterbod for Island en Afgjørelse paa det af Islændingerne især paaklagede Punkt, om Udenlandsstevninger, ganske henholdende sig til Protesten af 1306; thi Retterbodens første Artikel lød saaledes, at kun, naar Lagmændene og Sysselmændene ikke kunde faa overtaget en Sag, skulde den indstevnes til Norge, med tolv Maaneders Varsel. Det bestemtes derhos i Artikel 7, at ingen maatte skyde sin Sag unden Lagmand og Sysselmand for dermed at hindre Modparten fra at nyde sin Ret, naar skjønsomme Mænd saa at de kunde overtage dens Behandling. Den 2den, 3die og 4de Artikel handle nærmere om Stevninger og Varsel, men den 5te viser tydeligt, at Kongen nu havde opgivet al Fordring paa større Skat. Her forandres nemlig Lovens Bud, at de 20 Alens Skat ogsaa skal ydes af den, der selv ikke har Bo, naar han ejer ti Hundreder gjeldfrit, derhen, at han, naar han har umyndige eller fattige Slægtninger at forsørge, for hver af disse skal have eet Hundrede at raade over, og derforuden selv eje eet Hundrede, førend han er skattepligtig[3]. Men om Indfødsrettens Anerkjendelse faldt der endnu ikke nogen Bestemmelse, lige saa lidet som siden efter, og det er aabenbart, at Kongerne i denne Henseende ikke ansaa sig bundne ved tidligere, og heller ikke for Fremtiden vilde binde sig ved nye Tilsagn. Om de sex aarlige Tilførselsskibe tales der heller ikke, skjønt det rigtignok synes at være en billig Fordring, at Kongen, naar han forbød Udlændinger at handle paa Landet, sikrede det den nødvendige Forsoning paa anden Maade. Dog maa det, efter senere Antydninger at dømme,
- ↑ De isl. Annaler, ved 1307.
- ↑ Brevet findes kun i lat. Oversættelse hos Th. Thørvessøn, IV. 438.
- ↑ Retterboden er aftrykt i „Lovsamling for Island“, S. 27, ogsaa dens Artikler stode hidtil kun at læse adspredte i Jonsbogen. Naar det forøvrigt heder at den er dateret Bergen 14de Juni 1314, da er dette noget besynderligt, da Kongen allerede i April havde været paa Agvaldsnes, og i Mai samt August var i Oslo. Men en Rejse til Bergen i Juni kunde han sagtens have gjort.
